Frygten for 5G spreder sig på et uvidenskabeligt grundlag

238.310 Facebook-brugere har i skrivende stund set en video, som konkluderer, at regeringens planer om at udrulle 5G-netværket i Danmark er »det største eksperiment med en civilbefolkning nogensinde.«

I videoen, som er delt over 4.000 gange, fortæller science fiction-forfatter og cand.mag. Dan Johannesson, at en »meget dygtig forsker« ved navn Martin Pall har påvist, at ‘5G-stråling’ forårsager kræft gennem 15 forskellige mekanismer.

»Du risikerer, at dine børn fødes degenererede, og at du selv dør af kræft,« advarer Dan Johannesson, som kalder 5G-netværket »et angreb på alt og alle«.

»Jeg er bange,« skriver en kvinde i kommentarfeltet, hvor flere hundrede Facebook-brugere udtrykker bekymring.

Men har de grund til at være bange? Er der videnskabelig dokumentation for, at ‘5G-stråling’ forårsager kræft og andre dårligdomme, som Dan Johannesson påstår?

Mobiltelefoni øger ikke risiko for kræft

Nej, siger flere forskere, Videnskab.dk har talt med.

»Debatten om 5G blusser fuldstændig hysterisk op for tiden. Men 5G giver ikke kraftigere elektromagnetiske felter end de tidligere netværk. Ingen af de store, solide studier, der er lavet, indikerer, at teknologien skulle være sundhedsskadelig,« siger Lars Dittmann, der er professor på Danmarks Tekniske Universitet.

Professor Alberto Nájera Lopéz, der forsker i netværksteknologi og folkesundhed på Medicinsk Institut ved Universidad de Castilla-La Mancha i Spanien afviser også, at der kommer farlige stråler fra 5G-netværket. Men han er ikke overrasket over, at der bliver ført skræmmekampagner, ikke bare i Danmark, men også i resten af verden.

»Det samme skete, da 4G-netværket blev lanceret. Men intet af det, man råbte op om dengang, er sket: Ingen befolkningsundersøgelser har vist, at der er en højere kræftforekomst, efter at vi har fået 4G,« siger Alberto Nájea Lopéz til Videnskab.dk.

Læs mere om debatten i artiklen Et godt råd: Høring på Christiansborg bør ikke gøre dig bange for mobilstråling.

‘5G’- stråling’ er radiobølger

4G er den generation af teknologi, vi i øjeblikket bruger, når vi taler i mobiltelefon eller streamer film fra internettet. Den næste, forbedrede generation af teknologi kaldes 5G. Du kan læse om alle de vilde teknologiske muligheder, 5G-netværket fører med sig, i artiklen Sådan kommer 5G-mobilnettet til at ændre dit liv.

Når Dan Johannesson i sin video omtaler noget som 5G-stråling, taler han i virkeligheden om elektromagnetiske felter, også kaldet radiobølger eller ikke-ioniserende stråling.

Radiobølger bruges til at sende information – for eksempel lyd og billeder – fra et sted til et andet.

Mobiltelefoni, radio, fjernsyn, YouTube, Netflix og alt muligt andet digital information bliver sendt via et signal fra en antenne gennem radiobølger med forskellige bølgelængder – også kaldet frekvenser – til vores apparat.

Det kommende 5G-netværk er en forbedret radiobølge-teknologi, der gør det muligt at sende informationer hurtigere end hidtil. Planen er, at netværket med tiden skal bruge flere forskellige frekvenser, end der bruges i øjeblikket.

Antenner kommer tættere på hinanden

Dan Johannesson påstår i sin video, at den elektromagnetiske stråling bliver mange millioner gange kraftigere, end den er i dag, når 5G-netværket bliver rullet ud.

Men det er forkert, siger Lars Dittmann. 5G-netværket medfører ikke, at der kommer kraftigere elektromagnetisk stråling i vores omgivelser end hidtil.

Tværtimod: Når 5G-netværket bliver rullet ud, bliver vi udsat for svagere elektromagnetisk stråling end i dag.

Her er forklaringen: Planen er, at der med tiden skal sættes flere antenner (også kaldet mobilmaster) op, når 5G-netværket skal rulles ud.

Antennerne kommer altså til at stå tættere på hinanden. Det betyder, at radiobølgerne skal bruge mindre energi på at transmittere lyd og billeder fra et sted til et andet. Jo mindre energi, des svagere elektromagnetisk stråling bliver der udsendt.

»Det er meget usandsynligt, at strålingen kan skade vores helbred,« siger Lars Dittmann.

Påstand: Radiobølger giver kræft

Dan Johannesson påstår i sin video, at de elektromagnetiske felter – radiobølgerne – kan forårsage alverdens dårligdomme, deriblandt kræft og hormonforstyrrelser.

I videoen siger han, at det er videnskabeligt dokumenteret, at elektromagnetiske stråler er sundhedsskadelige. Men den eneste videnskabelige kilde, han henviser til, er den amerikanske professor emeritus Martin Pall.

Martin Pall tilhører en relativt lille gruppe forskere, der længe har troet, at radiobølger, der bruges ved mobiltelefoni, Wi-Fi og anden trådløs teknologi, er sundhedsskadelige – selvom store befolkningsundersøgelser ikke har kunnet bekræfte det.

I 2018 publicerede Martin Pall en videnskabelig artikel med titlen »Wi-Fi er en alvorlig trussel mod folkesundheden«.

I artiklen gennemgår den pensionerede professor 23 studier og konkluderer, at Wi-Fi og anden eksponering for elektromagnetiske felter (EMS) blandt andet forårsager:

• Oxidativ stress
• Nedsat sædkvalitet og frugtbarhed
• Celleskader, celledød og kræft
• DNA-skader
• Hormonforstyrrelser
• Forhøjede niveauer af calcium i blodet

Martin Palls artikel er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Environmental Research. Men artiklen burde slet ikke være blevet publiceret, for det er ekstremt dårlig videnskab, siger flere forskere, Videnskab.dk har talt med.

»Artiklen er videnskabeligt uredelig,« vurderer professor Alberto Nájera Lopéz ligefrem. I en kommentar i Environmental Research uddyber han kritikken.

Dyreforsøg kan ikke overføres til mennesker

Martin Pall har ikke lavet en objektiv gennemgang af forskning i elektromagnetiske felter og folkesundhed, siger Alberto Nájera Lopéz.

Den pensionerede, amerikanske professor har udvalgt 23 små studier, som understøtter det budskab, han gerne vil have frem. Med et populært udtryk kalder man det ‘cherry picking’.

I de største og mest solide studier om Wi-Fi, elektromagnetiske felter og folkesundhed, finder forskerne ikke en helbredsrisiko. Det er studier, hvor forskerne har kigget på data om hundredtusindvis af mennesker.

Men det udelader Martin Pall at nævne: Hans konklusion er baseret på få udvalgte studier – primært laboratorieforsøg med dyr og celler.

»Ofte er dyrene blevet eksponeret for langt kraftigere elektromagnetisk stråling, end vi nogensinde bliver udsat for i virkeligheden,« siger Alberto Nájera Lopéz og fortsætter:

»Man kan aldrig overføre resultater fra dyreforsøg til mennesker. Det er direkte forkert at bruge dyre- og laboratorieforsøg til at konkludere, at Wi-Fi og elektromagnetiske felter er en alvorlig trussel mod folkesundheden, som Martin Pall gør.«

Er forskerne købt og betalt?

Dan Johannesson siger i sin video, at de forskere, der frikender elektromagnetisk stråling, er i lommen på industrien. Er professor Alberto Nájera Lopez mon er købt og betalt?

»Nej. Jeg modtager ingen penge fra industrien. Min forskning er helt uafhængig og finansieret af offentlige midler,« siger Alberto Nájera Lopéz .

For at være på den sikre side har Videnskab.dk bedt en helt ikke-involveret forsker om at kaste et blik på Martin Palls artikel – Dan Johannessons videnskabelige grundlag.

Karsten Juhl Jørgensen forsker ikke i elektromagnetisk stråling, men han har mange års erfaring med at lave videnskabelige og kritiske gennemgange af den forskning, der bliver publiceret om effekten af lægemidler.

Han er med andre ord ekspert i at skelne mellem god og dårlig forskning.

Karsten Juhl Jørgensen har intet godt at sige om Martin Palls artikel:

»Man kan udfordre, om det overhovedet er videnskab. For mig at se er det bare en tekst, der er frit forfattet af en enkelt person. Den slags kan man ikke bruge til noget i videnskabelig forstand,« siger Karsten Juul Jørgensen, der er direktør i Det Nordiske Cochrane Center.

Studiet har fatale mangler

Der er flere grunde til, at Karsten Juhl Jørgensen straks affejer Martin Palls artikel som dårlig videnskab.

Karsten Juhl Jørgensen nævner blandt andet:

• Artiklen har ikke et metodeafsnit: Når man laver ordentlig forskning, skal man som minimum have et metodeafsnit, hvor man grundigt beskriver sin fremgangsmåde, siger Karsten Juhl Jørgensen.
• Artiklen har ikke en protokol: I en protokol skal forskere, før de går i gang med et studie, beskrive deres forskningsspørgsmål. I protokollen skal de også beskrive, hvordan de vil indsamle data, hvilken statistisk metode de vil bruge og meget andet.

»Det er fundamentale mangler,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Når Martin Pall hverken har lavet en beskrivelse af den metode, han har brugt, eller en protokol, kan andre forskere ikke gentage hans studie eller gå det efter i sømmene. I videnskab er det en grundregel, at ens fund skal kunne reproduceres af andre forskere, før man kan være sikker på, at de holder stik.

Artiklen er upålidelig

Martin Pall burde for eksempel have redegjort for, hvorfor han kun har gennemgået små forsøg, der er lavet om EMS, men har udeladt alle de store befolkningsundersøgelser, som ikke finder en helbredsrisiko.

»Læseren har ikke skyggen af chance for at vurdere, hvordan Martin Pall har udvalgt de studier, han har med i sin oversigt. Det går voldsomt ud over pålideligheden,« siger Karsten Juhl Jørgensen og fortsætter:

»Når der er så store mangler, er det umuligt at vurdere, om han giver et rimeligt billede af videnskaben, eller om han bare har valgt de studier, der understøtter det budskab, han gerne vil have frem.«

I boksen under artiklen kan du læse, hvordan anerkendte og brugbare forskningsoversigter adskiller sig fra den tekst, Martin Pall har publiceret.

Martin Pall plukker kirsebær

Dan Johannesson henviser under sin video på Facebook til en bog skrevet af den pågældende Martin Pall. Bogens dokumentation er den samme – primært dyre- og laboratorieforsøg – som Martin Pall gennemgår i sin kritiserede artikel i Environmental Research.

I bogens sidste kapitel opstiller Martin Pall en hypotese om, at 5G-netværket er en trussel mod folkesundheden.

Kapitlet kalder han: ‘5G: Great risk for EU, U.S. and International Health! Compelling Evidence for Eight Distinct Types of Great Harm Caused by Electromagnetic Field (EMF) Exposures and Mechanism that Causes Them.’

Den amerikanske professor Kenneth Foster fra Afdeling for Bioteknologi på Pennsylvania University i USA har tidligere kritiseret Martin Palls metoder.

Om Martin Palls bog siger Kenneth Foster:

»Jeg har ikke læst den grundigt, men ved overfladisk læsning kan jeg se, at den minder om Martin Palls andre publikationer: Ekstremt ubalanceret, biased og baseret på cherry-picking,« skriver Kenneth Foster i en mail til Videnskab.dk.

I en artikel på Sciencebasedmedicine.org har Kenneth Foster tidligere skrevet om, at EMS-kritiske forskere har en lang tradition for at basere deres konklusioner på få udvalgte og dårligt lavede studier.

LÆS OGÅ: Manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser

Dan Johannesson fortryder intet

Videnskab.dk har spurgt Dan Johannesson, der er cand.mag. i medievidenskab med speciale i propaganda, om han fortryder, at han har lagt den pågældende video på Facebook.

»Nej, jeg fortryder bestemt ikke. Fordi selv hvis man er uenig i Martin Palls forskning, kan man stadig ikke komme uden om, at der er tonsvis af forskning, der viser, at EMF stråling er skadelig,« skriver Dan Johannessen i en mail til Videnskab.dk.

»Jeg håber, at den totale tavshed, omkring at staten sammen med teleindustrien og en hidtil, total tavs og ukritisk presse, bruger en hel nations befolkning, samt alt andet liv i Danmark som forsøgsdyr for en ny tidligere militær strålingsteknologi uden først at fremlægge massiv uafhængig forskning og uden folkets vidende eller samtykke, nu endelig bliver brudt,« fortsætter han.

Dan Johannesson henviser til en række dyreforsøg:

»Såsom det omfattende og dyre NTP-studie, udført af en forskningsenhed under U.S. Department of Health and Human Services, der konkluderer, at 2G og 3G giver DNA-skader, lav fødselsvægt, kræft og forstadier til kræft (hos mus og rotter; red.).«

I det omtalte NTP-forsøg er rotter blevet bestrålet med energi fra elektromagnetiske felter, der er mange gange kraftigere, end den mennesker nogensinde vil blive eksponeret for. Af den grund kan forsøget ikke bruges til at sige noget om, hvordan mennesker bliver påvirket eksempelvis af mobiltelefoni, siger forskere til Ingeniøren.

Dan Johannesson nævner også et italiensk dyreforsøg og et studie kaldet REFLEX, hvor forskere fra 12 forskellige europæiske lande i 00’erne undersøgte effekten af elektromagnetiske felter på dyr og celler.

I et enkelt af de i alt 12 REFLEX-forsøg fandt forskerne DNA-skader i rotte- og menneskeceller, der havde været udsat for elektromagnetiske felter. Men forsøgets resultater kan ikke genfindes i andre forsøg, oplyser EU-kommissionen.

Videnskab.dk har også spurgt Dan Johannesson, hvad han siger til kritikken af Martin Palls forskningsoversigt. Læs Dan Johannessons svar i boksen under artiklen.

Forskningens kvalitet er afgørende

Christoffer Johansen, der er professor i onkologi ved Rigshospitalet i København og forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse, har stået i spidsen for en af verdens største undersøgelser om elektromagnetiske felter og kræft.

Over en årrække har han og kolleger fulgt helbredstilstanden hos hundredtusinder af danske mobiltelefonbrugere i op til 21 år. Forskerne fandt ingen øget risiko for kræft hos folk, der har brugt mobiltelefoner i 10 år eller mere.

Selv om andre forskere har givet mus og rotter kræft ved at bestråle dem med energi fra meget kraftigere elektromagnetiske felter, er der ikke grund til at frygte, at vi mennesker får kræft af de radiobølger, der findes i vores omgivelser – heller ikke når 5G-netværket bliver rullet ud, siger Christoffer Johansen.

»Når man skal vurdere en risiko, drejer det sig ikke om antallet af studier, men om studiernes kvalitet. På det her felt er der publiceret en masse forskning af lav kvalitet,« siger Christoffer Johansen, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om ikke-ioniserende stråling fra elektromagnetiske felter.

»Der opstår nemt en masse antagelser, når man har at gøre med kræftsygdomme, man ikke kender årsagen til. Men her har vi at gøre med en eksponering, som ikke kan fremkalde cancer,« vurderer Christoffer Johansen.

LÆS OGSÅ: Manifest: Vurder, om forskningen er solid

LÆS OGSÅ: Manifest: Find medier, du kan stole på