Et godt råd: Høring på Christiansborg bør ikke gøre dig bange for mobilstråling
KOMMENTAR: Vær på vagt for skarpe konklusioner, når en række omstridte eksperter torsdag giver Folketinget deres syn på mobilstråling.
Mobilstråling, kræft, høring

Kun usikre studier har antydet, at stråling fra mobiltelefoner kan være skadelig. Dog bør du begrænse tiden med mobilen oppe for øret og bruge headset, når du kan komme til det - for en sikkerheds skyld. (Foto: Shutterstock)

Det lyder umiddelbart beundringsværdigt og objektivt, når Folketinget i en pressemeddelelse indkalder til høring om mobilstråling:

»Sundheds- og Ældreudvalget ønsker (…), at høringen skal bidrage til at give udvalget den nyeste viden om, hvorvidt stråling fra mobiltelefoni, trådløse netværk m.v. er forbundet med en helbredsrisiko eller ej (…) Sundheds- og Ældreudvalget har derfor inviteret en række eksperter til hver at give deres bud,« lyder det.

Det kan dog vise sig reelt at blive en noget ensidig høring torsdag eftermiddag. Det er nemlig eksperter fra en særlig gren af forskningen, som er blevet indkaldt af Sundheds- og Ældreudvalget med Dansk Folkepartis Liselott Blixt i spidsen.

Forskere til høring mener, stråling giver kræft

Navne som Olle Johansson og Lennart Hardell får det til at løbe koldt ned ad ryggen på andre forskere, der har undersøgt faren fra mobilstråling og konkluderet, at den næppe gør mennesker syge.

De to svenske forskere har ved flere lejligheder konkluderet, at mobilstråling kan udløse kræft (se bl.a. dette studie).

Studierne er dog generelt behæftet med usikkerheder og taler imod rigtig meget anden forskning på området, herunder store danske undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse, som vi forlængst har beskrevet på Videnskab.dk.

Tidligere har kræftlæge og professor Lennart Hardell langet ud efter Kræftens Bekæmpelses mobilforskning og kaldt den »det rene makværk«, hvilket allerede i 2011 undrede forskerne hos Kræftens Bekæmpelse:

»Mine kolleger og jeg arbejder for et institut, hvis mest fornemme opgave er at finde de ting, der øger den enkelte borgers risiko for at udvikle kræft, såsom stråling, cigaretter, fedt, mineraler og kemikalier. Vi gør alt for at hjælpe den danske befolkning til at få et bedre liv. Når vi så en sjælden gang går ud og siger, at der er noget, som ikke er farligt, får vi én på skrinet,« lød det fra Christoffer Johansen, der dengang var leder af Afdelingen for Psykosocial Kræftforskning ved Kræftens Bekæmpelse.

Læs meget mere om den debat i artiklen Kræftforsker: Mobil-modstandere er i følelsernes vold.

Praktiserende læge skal også høres

De svenske forskere bliver under høringen suppleret af privatpraktiserende læge Charlotte Bech.

Artikel rettet 17/4-18

Tidligere stod, at Charlotte Bech behandler vha. bl.a. meditation og indisk astrologi ud fra oplysninger på hendes side på Behandlerlisten. Oplysningerne var dog forkerte. Hun tilbyder kurser i meditation og behandler ikke ud fra indisk astrologi, oplyser hun.

I artiklen var også henvisning til en YouTube-video fra 2010, hvor Charlotte Bech fortæller om en hel del biologiske og skadelige effekter af mobilstråling. I en mail til Videnskab.dk har Charlotte Bech oplyst, at oplysningerne i videoen hverken var opdaterede eller aktuelle for hendes virke. Derfor er artiklen d.d. blevet opdateret med hendes nuværende holdning, herunder at hun »ikke siden dengang har udtalt mig om kun halvdelen af vidensgrundlaget«. 

»Jeg henviser aktuelt til, at det samlede vidensgrundlag ikke har nogen entydig konklusion, fordi jeg plejer at understrege at der både er forskning, som viser skadelig virkning og anden forskning, der ikke viser nogen skadelig virkning,« skriver hun og henviser til en nyere YouTube-video

I en mail til Videnskab.dk skriver hun, at hun i sin dagligdag møder »et stigende antal patienter, der lider af symptomer efter eksponering for elektromagnetisk stråling døgnet rundt fra trådløse netværk (WIFI), el-aflæsere, streaming og mobilmaster (...) Det er bestråling døgnet rundt. Selv om feltstyrken er lille fra WIFI, så bliver den samlede mængde stråling massiv, fordi det er 24/7 (...) Mange er sygemeldte, stigmatiserede og må leve socialt isoleret,« skriver hun.

Vurderingen står i umiddelbar modsætning til de officielle konklusioner om, hvad man ved om strålingen. Både Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen melder, at der ikke er nogen alvorlige tegn på, at stråling fra eksempelvis dagligdags brug af wifi er skadelig.

Ligesom WHO påpeger de, at ingen forskning har fundet en sikker kobling mellem stråling og sundhedsskader i mennesker - men samtidig understreger myndighederne, at mere forskning er nødvendig, før man decideret kan tale om, at for eksempel mobilstråling er frikendt. Derfor skal du for en sikkerheds skyld helst lade være med at tale i telefon, hvis det ikke er nødvendigt, og sørge for at bruge headset.

»Muligvis kræftfremkaldende« er laveste fare-kategori

Fordi man ikke kan lave en skarp og endelig konklusion, har WHO sat mobilstråling i kategorien »muligvis kræftfremkaldende«.

Det lyder måske farligt, men det dækker over, at man netop ikke endegyldigt kan frikende mobilstråling, fordi enkelte usikre studier antyder en mulig sammenhæng.

Det samme kan man i øvrigt sige om din kaffe, om rockwool og om 296 andre faktorer i din dagligdag, som er placeret i denne laveste kategori af ’mulig fare’ i WHO’s system.

Høring uden førende danske autoriteter

Den side af sagen er det ikke sikkert, høringen kommer til at fokusere på, for deltagerlisten afslører et fravær af danske autoriteter på området.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er i denne uge i Asien, så hun kan ikke deltage.

Når ministeren ikke er til stede, må de officielle rådgivere på området heller ikke deltage i en folketingshøring. Det betyder, at for eksempel Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse ikke kan være med. Eneste professor fra et dansk universitet er hjerneforsker Albert Gjedde fra Syddansk Universitet.

Ingen risiko ved trådløse netværk

Mens det stadig ikke kan udelukkes, at mobilstråling kan være farlig, er der ingen grund til at frygte at få kræft fra stråling fra mobilmaster, tv- og radiosendemaster eller trådløse netværk (Wi-Fi) derhjemme eller på arbejde.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Derfor skal du være forbeholden

Når mennesker i Danmark og resten af verden trodser vores bedste viden og stadig frygter mobilstråling, skyldes det blandt andet anekdoter, oplevelser af selv at være ramt, samt meldinger om forsøg, der påviser kræft eller skader.

Et af de klareste eksempler i den danske debat stammer fra 2013, hvor fem folkeskoleelever lavede et lille forsøg med karse.

Pigernes forsøg viste, at karse døde, når det stod i rum med to routere. Historien blev beskrevet på DR's hjemmeside og sparkede liv i debatten om, hvorvidt stråling er skadelig.

Eksemplet viser ganske tydeligt, at man skal være kritisk over for, hvad man læser:

  1. Det lillebitte forsøg var på ingen måde sat op som forskning, hvor man for eksempel sørger for kun at se på effekter fra det, man undersøger. Karsen kan være død af mange andre grunde end stråling, for eksempel af varme fra routerne, som en professor i biologi har påpeget over for Videnskab.dk.
  2. Karse er karse, ikke mennesker. Tilsvarende er mange undersøgelser, som indikerer en fare ved mobilstråling, lavet på mus eller rotter. Mus og rotter er heller ikke mennesker. Sådan nogle målinger kan give en indikation af, om der er noget, det er værd at undersøge i mennesker. De siger intet om, hvad der rent faktisk sker i mennesker.
  3. Det gør en forskel for troværdigheden, om forskningen er offentliggjort i store, anerkendte tidsskrifter – som det for eksempel har været tilfældet for flere af Kræftens Bekæmpelses undersøgelser, der blandt andet er publiceret i anerkendte British Medical Journal i 2011. Til sammenligning bliver studier, der antyder en kobling fra mobilstråling til sygdom, tit publiceret i ringere tidsskrifter.

Læg mærke til tidsskriftet

Videnskab.dk har tidligere talt med Olle Johansson, der som lektor ved Karolinska Institutet i Sverige har konkluderet, at stråling skader børn, syge og ældre, og at verdenssamfundet burde handle med det samme.

Konklusionen blev bragt i et lille tidsskrift.

»Lille tidsskrift« betyder generelt, at det har relativt få læsere, og at det er lettere at komme ud med sin forskning, fordi det kritiske blik på arbejdet fra fagfæller er mildere end i store tidsskrifter som eksempelvis Science og Nature.

Af samme grund bliver resultater generelt ikke tillagt helt så stor betydning, når de udkommer i små tidsskrifter, og de bliver mindre hyppigt samlet op – citeret – af andre forskere i deres videre arbejde.

I artiklen på Videnskab.dk fortæller Olle Johansson, at han mener, kritiske forskere tit er nødt til at vælge lavere rangerende tidsskrifter, fordi de største ikke vil publicere kontroversiel forskning.

Den påstand er en dansk forsker, samt chefredaktøren for tidsskriftet Nature, uenige i. Det kan du læse mere om i artiklen Bliver kontroversiel forskning gemt væk?

Op med paraderne

Alt det her betyder selvfølgelig ikke, at forskerne til høringen på Christiansborg ikke er til at stole på, bevidst fremlægger forkerte resultater eller ikke skal lyttes til.

Men du skal sørge for at have andre kilder i baghovedet, hvis du ser bastante overskrifter eller hører kategoriske udmeldinger om, hvad der er blevet konkluderet under høringen.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker