Forskere plantede mos, græs og planter i bybørnehaver og styrkede børnenes immunforsvar
»Vildt, at immunforsvaret ændrede sig på en måned,« siger dansk forsker.

Studiet fra Finland er endnu et bidrag til ‘hygiejnehypotesen’. I hypotesen afsøges det, hvilke bakterier der er sunde eller usunde for mennesker - især børn - i opbyggelsen af et godt immunforsvar. (Foto: Shutterstock)

Studiet fra Finland er endnu et bidrag til ‘hygiejnehypotesen’. I hypotesen afsøges det, hvilke bakterier der er sunde eller usunde for mennesker - især børn - i opbyggelsen af et godt immunforsvar. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

Studiet giver stærk evidens

Læs mere

Bybørn, der vokser op uden jord under neglene, får i højere grad allergi, astma og andre immunrelaterede sygdomme, end børn der vokser op i områder med masser af natur og planter. 

Det skyldes, at børn i bymiljøerne i mindre grad udsættes for ufarlige mikrober og bakterier, der styrker deres immunforsvar som små. Det har en række studier vist.

Nu indikerer et nyt, finsk studie, der er publiceret i Science Advances, at bybørn på en forholdsvis simpel måde kan opbygge samme hærdede immunforsvar som deres små og mere snavsede venner på landet. 

De finske forskere rullede således en masse grøn natur ud på flere bybørnehavers asfalterede og grusbelagte legepladser. Efter blot en måned kunne forskerne se, at børnenes immunforsvar og mikrobiom - alle de mikroorganismer, der på lever mennesker - havde ændret sig:

»Det underbygger antagelsen om, at mere kontakt med natur forebygger lidelser i immunsystemet som autoimmune sygdomme og allergi,« forklarer én af forskerne bag studiet, Aki Sinkkonen, i en pressemeddelelse. 

Jakob Stokholm, læge og seniorforsker på Dansk BørneAstma Center, er begejstret for studiet og dets resultater:

»Det er en god idé og et flot design, og det er vildt, at de efter kun én måned finder ændringer i børnenes immunforsvar. Det forekommer mig faktisk at være ret imponerende,« siger seniorforskeren til Videnskab.dk.

Børnehaver Finland eksperiment grøn natur mikroorganismer børns sundhed allergi

'Extreme' børnehave-makover. Sådan så en af fire finske bybørnehaver ud, før (til venstre) og efter (til højre) at forskernes grønne fingre havde plantet græs og buske i børnehaven. (Foto: University of Helsinki)

Blåbærbuske og blomsterkasser styrkede immunsystem

De finske forskere har undersøgt 75 børnehavebørn i alderen fra 3 til 5 år fordelt på 10 børnehaver. 

4 af de 10 børnehaver var bybørnehaver, der ikke havde grønne arealer, før forskerne plantede græs, mos, blåbærbuske, lyng, revling og blomsterkasser på legepladsen.

De resterende 6 børnehaver var kontrolgrupper i form af:

  • 3 naturbørnehaver - såkaldte skov- og udflytterbørnehaver
  • 3 bybørnehaver uden grønne arealer

Efter en måned undersøgte forskerne børnehavebørnene, og her viste det sig, at de i alt 36 bybørn, der var blevet eksponeret for ny natur på legepladsen, havde ændringer i deres immunsystem og mikrobiom, der mindede mere om børnenes i naturbørnehaverne. 

Underbygger kendt bakterie-hypotese

Børnene havde flere regulatoriske T-celler, der hjælper immunsystemet med at sortere i, hvilke fremmede bakterier og allergener systemet skal reagere på.

Astma og andre allergier kommer af, at immunforsvaret ‘overreagerer’ på genstande som pollen, støvmider og så videre. Derfor er det godt at få flere regulatoriske T-celler.

Sammensætningen af børnenes mikrobiom både på huden og i tarmene var også blevet mere varieret. Det er sundt at have en mere et varieret mikrobiom, da det mindsker risikoen for alt fra diabetes til eksem og allergi. 

Begge resultater vækker interesse hos astma-forsker Jakob Stokholm:

»Forskere har i mange år vidst, at børn, der vokser op i grønne områder med høj biodiversitet, får mindre astma og allergi. Hypotesen går på, at det skyldes, at bakterie-rigdommen er anderledes på landet end i byen,« siger han og fortsætter: 

»Derfor er det også klogt tænkt af forskerne at introducere lidt jord og planter til en bybørnehave og derefter se, hvad der sker med børnenes mikrobiom og immunforsvar. Studiet her er et ‘proof of concept’ (tydelig indikator, red.) på, at bakterierne fra jord og planter i hvert fald har en betydning.«

Fakta
Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer. Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter fokus på interventionsforskning. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Bybørnehaver skal gøres grønnere

Ifølge de finske forskere bag det nye studie, inviterer deres arbejde og den allerede kendte forskning på området til, at man allerede nu giver de grå bybørnehaver en grøn overhaling:

»Gårdområderne i alle børnehaver bør transformeres om til grønne områder,« lyder det i pressemeddelelsen fra Aki Sinkkonen, der forsker i økosystemer på University of Helsinki. 

Han påpeger samtidig, at det er en relativt let og billig intervention.

Jakob Stokholm er enig i, at der ser ud til at være potentiale i de finske forskeres grønne forvandling i børnehaver: 

»Vi er i højere grad blevet opmærksomme på, at børn har godt af at komme ud og stikke en finger i jorden og pille ved en regnorm. Og at det nok heller ikke gør noget, at de trykker en gris på trynen og stikker fingeren i munden bagefter. Så flere grønne områder er da en god idé.« 

Vi ved endnu ikke, om det kan forebygge sygdomme

Jakob Stokholm pointerer dog, at det nye studie ikke kan ses som ‘beviset’ for, at jord og natur direkte kan forebygge immunsygdomme og allergi på længere sigt. 

»Det er lovende resultater, der viser, at naturen påvirker børnene. Men vi har brug for mere forskning, før vi kan sige noget om, hvordan det påvirker risikoen for sygdom på den længere bane,« lyder det fra Jakob Stokholm.

For at undersøge det, bør forskerne undersøge en større gruppe på op mod 500-600 børn, som man følger over længere tid og tidligere i livet end 3 til 5-års alderen. 

Derudover gælder det om mere præcist at finde ud af, hvilke jordbakterier der er gode for børnenes immunforsvar og mikrobiom, lyder anbefalingerne fra den danske læge og allergi-forsker.

Ny tendens: Forskere zoomer helt ind på biologien

I det store billede er børnehave-studiet fra Finland endnu et indspark i et forskningsfelt, der kredser om ‘hygiejnehypotesen’. Feltet afsøger, hvilke bakterier der er sunde eller usunde for mennesker - især børn - i opbyggelsen af et godt immunforsvar.

»Der er efterhånden fundet mange interessante sammenhænge. Hvis man har søskende har man mindre allergi, hvis man har hund er der mindre risiko for børneeksem, og hvis man bor på landet er der mindre astma-risiko,« forklarer Jakob Stokholm.

I mange år er det blevet beskrevet, hvordan den slags forhold påvirker immunforsvaret. 

Det, der sker nu, er, at man zoomer ind på biologien og mere præcist gerne vil vide, hvordan bakterier påvirker værten, hvornår i livet de påvirker bedst, hvis man vil forebygge sygdomme, og hvilke dele af kroppen de påvirker.

»Derfor er det også lidt for overfladisk bare at konstatere, at bakterier fra jord eller planter er generelt sunde for børn. Vi vi vil gerne vide, hvilke bakterier præcist, og hvordan de virker,« slutter Jakob Stokholm.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk