Bybørn, der vokser op uden jord under neglene, får i højere grad allergi, astma og andre immunrelaterede sygdomme, end børn der vokser op i områder med masser af natur og planter.
Det skyldes, at børn i bymiljøerne i mindre grad udsættes for ufarlige mikrober og bakterier, der styrker deres immunforsvar som små. Det har en række studier vist.
Nu indikerer et nyt, finsk studie, der er publiceret i Science Advances, at bybørn på en forholdsvis simpel måde kan opbygge samme hærdede immunforsvar som deres små og mere snavsede venner på landet.
De finske forskere rullede således en masse grøn natur ud på flere bybørnehavers asfalterede og grusbelagte legepladser. Efter blot en måned kunne forskerne se, at børnenes immunforsvar og mikrobiom - alle de mikroorganismer, der på lever mennesker - havde ændret sig:
»Det underbygger antagelsen om, at mere kontakt med natur forebygger lidelser i immunsystemet som autoimmune sygdomme og allergi,« forklarer én af forskerne bag studiet, Aki Sinkkonen, i en pressemeddelelse.
Jakob Stokholm, læge og seniorforsker på Dansk BørneAstma Center, er begejstret for studiet og dets resultater:
»Det er en god idé og et flot design, og det er vildt, at de efter kun én måned finder ændringer i børnenes immunforsvar. Det forekommer mig faktisk at være ret imponerende,« siger seniorforskeren til Videnskab.dk.
Blåbærbuske og blomsterkasser styrkede immunsystem
De finske forskere har undersøgt 75 børnehavebørn i alderen fra 3 til 5 år fordelt på 10 børnehaver.
4 af de 10 børnehaver var bybørnehaver, der ikke havde grønne arealer, før forskerne plantede græs, mos, blåbærbuske, lyng, revling og blomsterkasser på legepladsen.
De resterende 6 børnehaver var kontrolgrupper i form af:
- 3 naturbørnehaver - såkaldte skov- og udflytterbørnehaver
- 3 bybørnehaver uden grønne arealer
Efter en måned undersøgte forskerne børnehavebørnene, og her viste det sig, at de i alt 36 bybørn, der var blevet eksponeret for ny natur på legepladsen, havde ændringer i deres immunsystem og mikrobiom, der mindede mere om børnenes i naturbørnehaverne.
Underbygger kendt bakterie-hypotese
Børnene havde flere regulatoriske T-celler, der hjælper immunsystemet med at sortere i, hvilke fremmede bakterier og allergener systemet skal reagere på.
Astma og andre allergier kommer af, at immunforsvaret ‘overreagerer’ på genstande som pollen, støvmider og så videre. Derfor er det godt at få flere regulatoriske T-celler.
Sammensætningen af børnenes mikrobiom både på huden og i tarmene var også blevet mere varieret. Det er sundt at have en mere et varieret mikrobiom, da det mindsker risikoen for alt fra diabetes til eksem og allergi.
Begge resultater vækker interesse hos astma-forsker Jakob Stokholm:
»Forskere har i mange år vidst, at børn, der vokser op i grønne områder med høj biodiversitet, får mindre astma og allergi. Hypotesen går på, at det skyldes, at bakterie-rigdommen er anderledes på landet end i byen,« siger han og fortsætter:
»Derfor er det også klogt tænkt af forskerne at introducere lidt jord og planter til en bybørnehave og derefter se, hvad der sker med børnenes mikrobiom og immunforsvar. Studiet her er et ‘proof of concept’ (tydelig indikator, red.) på, at bakterierne fra jord og planter i hvert fald har en betydning.«
Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer. Interventionsforskning kaldes det.
Videnskab.dk sætter fokus på interventionsforskning. Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives.
Læs mere om aftalen her.
Bybørnehaver skal gøres grønnere
Ifølge de finske forskere bag det nye studie, inviterer deres arbejde og den allerede kendte forskning på området til, at man allerede nu giver de grå bybørnehaver en grøn overhaling:
»Gårdområderne i alle børnehaver bør transformeres om til grønne områder,« lyder det i pressemeddelelsen fra Aki Sinkkonen, der forsker i økosystemer på University of Helsinki.
Han påpeger samtidig, at det er en relativt let og billig intervention.
Jakob Stokholm er enig i, at der ser ud til at være potentiale i de finske forskeres grønne forvandling i børnehaver:
»Vi er i højere grad blevet opmærksomme på, at børn har godt af at komme ud og stikke en finger i jorden og pille ved en regnorm. Og at det nok heller ikke gør noget, at de trykker en gris på trynen og stikker fingeren i munden bagefter. Så flere grønne områder er da en god idé.«
Vi ved endnu ikke, om det kan forebygge sygdomme
Jakob Stokholm pointerer dog, at det nye studie ikke kan ses som ‘beviset’ for, at jord og natur direkte kan forebygge immunsygdomme og allergi på længere sigt.
»Det er lovende resultater, der viser, at naturen påvirker børnene. Men vi har brug for mere forskning, før vi kan sige noget om, hvordan det påvirker risikoen for sygdom på den længere bane,« lyder det fra Jakob Stokholm.
For at undersøge det, bør forskerne undersøge en større gruppe på op mod 500-600 børn, som man følger over længere tid og tidligere i livet end 3 til 5-års alderen.
Derudover gælder det om mere præcist at finde ud af, hvilke jordbakterier der er gode for børnenes immunforsvar og mikrobiom, lyder anbefalingerne fra den danske læge og allergi-forsker.