Vores læser Jan Ebbe Jensen er bekymret over, at så mange børn får allergi.
Han har med interesse læst om, at blandt andet børn på landet får færre allergier end børn fra byen.
Det har fået ham til at undres og efterfølgende skrevet ind til Spørg Videnskaben.
»Man ved, at folk, som er vokset op på landet, har færre allergier end børn fra byen. Men hvordan går det så med børn, der går i skovbørnehaver? Får de også færre allergier end andre bybørn?« skriver Jan i sin mail til os.
Skovbørnehaver giver ikke færre allergier
\ Skovbørnehave
En skovbørnehave er en børnehave, hvor 3-6-årige børn i institutionstiden opholder sig helt eller delvist i naturen. Skovbørnehaver opstod omkring 1970 som privatfinansierede pasningstilbud nogle timer dagligt, men de fik efterhånden mange varianter. I skovbørnehaver kombineres pasningsbehov med sundhedshensyn og en pædagogisk hensigt om at give småbørn adgang til naturoplevelser og en miljøbevidst opdragelse.
(Kilde: Den Store Danske)
For at kunne svare mest fyldestgørende på Jans spørgsmål har vi taget kontakt til en af Danmarks førende eksperter på området.
Hans Bisgaard er professor i børnesygdomme ved Københavns Universitet og leder Dansk af BørneAstma Center, og så har han udgivet utallige artikler i verdens førende videnskabelige tidsskrifter om årsagerne til allergi, eksem og astma blandt børn.
Ifølge Hans Bisgaard er der dog ingen indikationer på, at skovbørnehaver kan begrænse udviklingen af allergi blandt bybørn.
»Allergi er uhyre sjældent blandt småbørn og udvikler sig først rigtigt senere i barndommen. Jeg har ingen studier, der antyder, at det skulle give mindre risiko for allergi at gå i en skovbørnehave,« fortæller Hans Bisgaard, der dog er stor fortaler for, at forældre sender deres børn i skovbørnehaver alligevel.
Men mere om det senere.
\ Læs mere
Risiko for allergi starter allerede i mors mave
At det ikke begrænser udviklingen af allergi at gå i skovbørnehave skyldes ifølge Hans Bisgaard, at anlægget for allergi på samme måde som anlæggene for astma og eksem udvikles meget tidligere i livet.
Allerede i moderens mave og i barnets allerførste levedage sker der ting med immunforsvaret, som bestemmer, om barnet er disponeret for astma, allergi og eksem resten af livet.
I den sammenhæng spiller bakterier en meget vigtig rolle.
Når et barn bliver født, møder dets immunforsvar bakterier for første gang, og hvis disse bakterier har den forkerte sammensætning, får barnet også en forkert bakteriesammensætning i tarmene og luftvejene, og det påvirker immunforsvaret.
»Man formoder, at det er baggrunden for, at børn, som er opvokset på gårde med dyrehold, har mindre risiko for allergi og astma – altså en gunstig bakteriebalance fra fødslen,« forklarer Hans Bisgaard.
Det er også noget, som Hans Bisgaard med kollegaer har dokumenteret helt tydeligt. Nemlig at bakterier meget tidligt i livet har stor indflydelse på, om et barn har øget risiko for at udvikle astma, allergi og eksem.
»I løbet af få måneder er immunforsvaret udviklet, og man ser ikke længere en betydning af bakterier for risiko for allergi og astma,« fortæller professoren.
For nylig offentliggjorde Hans Bisgaard og Dansk BørneAstma Center desuden et studie, der viste, at morens indtag af fiskeolie under graviditeten kan kobles direkte til hendes børns risiko for at udvikle astma.
Derfor spiller bakterier så stor en rolle
Hvis man skal gå et skridt dybere i forståelsen af, hvorfor bakterier spiller så stor en rolle i udviklingen af astma og allergi, skal man ifølge Hans Bisgaard huske på, at både kvindens og barnets immunforsvar er nedreguleret under graviditeten.
»Barnet er faktisk et fremmedlegeme inde i kvinden, og for at immunforsvaret ikke angriber det, er immunapparatet nedreguleret under graviditeten hos både mor og barn,« forklarer han.
Barnets og kvindens immunforsvar normaliseres i ugerne efter fødslen, og her spiller bakterierne en stor rolle for, hvordan barnets immunforsvar normaliseres.
»Vi taler om et åbent vindue lige efter fødslen, hvor barnets immunforsvar er modtageligt over for påvirkninger, og her gælder det om, at barnet bliver udsat for nogle gavnlige bakterier, som kan hjælpe det med at tage skridt i den rigtige retning og blive sundt og velfungerende,« forklarer Hans Bisgaard.
Blandt de gavnlige bakterier finder man blandt andet bakterierne i kvindens fødekanal og ved endetarmsåbningen. Dem kommer barnet naturligt i kontakt med under fødslen.
Bliver barnet født ved kejsersnit, kommer det derimod ikke i kontakt med disse bakterier, og derfor finder forskere også, at børn født ved kejsersnit har øget risiko for blandt andet allergi og astma.
Forsker anbefaler alligevel skovbørnehaver
Det gør altså hverken fra eller til, når det gælder allergi, om et barn går i en skovbørnehave eller ej. Det løb er så at sige allerede kørt.
Alligevel anbefaler Hans Bisgaard, at forældre sender deres børn i skovbørnehaver, for mens det ikke gør hverken fra eller til i en allergi-sammenhæng, kan det gøre det i en astma-sammenhæng.
»Den genetiske komponent og bakterierne er, hvad de nu en gang er, men astmaanfald bliver i sig selv udløst af infektioner i luftvejene blandt astmatiske børn, som er mere modtagelige for at få dem. Derfor kan skovbørnehaver være en god idé,« fortæller Hans Bisgaard.
I sin egen forskning har Hans Bisgaard vist, at risikoen for at erhverve sig en luftvejsinfektion alt andet lige er større, når børn befinder sig på færre kvadratmeter, som man eksempelvis kan forestille sig mest ekstremt i en vuggestue, men også i en børnehave sammenlignet med en skovbørnehave.
»Det logiske argument er, at spredning af bakterier og virus er mindre, des større areal børnene har at bevæge sig på. Derfor vil børn, der er disponeret for at få astma, også få færre luftvejsinfektioner og dermed også færre astmaanfald. I den forstand giver det god mening at komme i skovbørnehave,« siger Hans Bisgaard.
\ Læs mere
Måske alligevel bedst at gå i skovbørnehave
Allan Linneberg er klinisk professor ved Københavns Universitet og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden og har blandt andet været med til at lave nogle af de danske studier, som viser, at børn, der vokser op på landet, i mindre grad udvikler allergi end børn, der vokser op i byen.
Han er enig med Hans Bisgaard i, at langt størstedelen af anlæggene for allergi bliver grundlagt tidligere i livet end tidspunktet, hvor et barn starter i børnehave.
Alligevel vil han ikke helt afvise, at der kan foregå noget senere i livet, som gør, at der kan være forskelle i forekomsten af allergi blandt børn i skovbørnehaver og bybørnehaver.
»Det er et godt spørgsmål, jeres læser stiller, og det er ikke lige sådan at besvare. Vi kan se, er der konsekvent er mindre allergi blandt børn på landet end blandt børn i byerne, og jeg er ikke helt overbevist om, at det kun skyldes graviditeten og de tidligste dage i barnets liv,« siger Allen Linneberg og forklarer:
»Man kan godt forestille sig, at der kan være andre effekter på immunforsvaret, som spiller ind på risikoen for allergi, og som bliver udviklet senere i livet. Man kan i hvert fald ikke helt udelukke, at der kan ske noget efter tre-årsalderen, og så kan det være, der er en forskel på at gå i de to typer børnehaver.«
Blandt andet fortæller Allan Linneberg, at allergier kan forsvinde senere i livet, hvilket indikerer, at immunapparatet er dynamisk og ikke låst helt fast efter livets første måneder.
\ Læs mere
Flere græspollen giver mindre allergi
Allan Linneberg har en teori om, at hvis et barn bliver udsat for store mængder allergifremkaldende stoffer, udvikler det ikke allergi – også selvom det først bliver udsat for de allergifremkaldende stoffer senere i livet end i de første levemåneder.
Det kan måske have betydning for, om der er forskel på at gå i de to typer børnehaver.
Tanken er, at hvis et barn eksempelvis bliver udsat for masser af kattehår, bliver barnet immun overfor kattehår og udvikler derfor ikke allergi.
Det samme kan gælde forskellige slags pollen eller andre ting, som folk bliver allergiske overfor, og som der findes mere af i en skovbørnehave end i en bybørnehave.
Baggrunden for teorien er det faktum, at man nogle gange behandler allergi ved at udsætte allergikere for store mængder af det, som de er allergiske overfor. Denne form for behandling kaldes for allergivaccination
»Så lærer kroppen stofferne at kende, og så reagerer den ikke så kraftigt på dem. Er teorien rigtig, kan det godt være, at skovbørnehaver kan have den effekt, da børnene i højere grad kommer i kontakt med græspollen, svampesporer og så videre, som man ikke i samme gad møder inde i byerne,« siger Allan Linneberg.
Forskeren slår dog fast, at det ikke er noget, som man kan andet end spekulere i, før det bliver undersøgt nærmere.
Tak for spørgsmålet
Vi håber, at Jan kunne bruge svaret til noget. Vi takker i hvert fald for det og kvitterer med en af vores flotte Spørg Videnskaben-T-shirts.
Vi takker også Hans Bisgaard og Allan Linneberg for at hjælpe os med svaret.
Undrer du dig også over noget, som du mener, at videnskaben bør kunne svare på, er du altid velkommen til at sende din undren ind til os på sv@videnskab.dk.
Du kan også købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?, og Hvorfor må man ikke sige neger?
