Første myter om rødhårede er mere end 2.000 år gamle

Historien om, hvordan Judas forrådte Jesus, kender de fleste måske. Hvad mange ikke ved er, at netop dén fortælling fremprovokerer alverdens forfølgelse af rødhårede mennesker.

Vi vil nu se nærmere på hvor, og hvorfor det hele startede, og hvordan de smådumme hverdags-jokes om rødhårede engang var blodigt alvor.

Ud fra historiske kilder og tekster har ph.d.-studerende Tao Thykier Makeeff udarbejdet en tidslinie over nogle af de allersæreste myter, der gennem tiden har været om rødhårede mennesker.

Han forsker i religionshistorie ved Lund Universitet og har blandt andet beskæftiget sig med minoritetsstudier og antisemitisme.

Det starter i antikken og fortsætter, ifølge ham, helt op til i dag.

LÆS OGSÅ: Kvinder i rødt tænder mænd

Rødhårede er varme på ydersiden

Før vi kommer til historien med Judas, skal vi derfor et smut forbi antikkens Grækenland. Her opstod der for omkring 2300 år siden nogle ret specielle ideer om rødhårede.

»Den græske filosof Aristoteles forestillede sig for eksempel, at det røde hår kunne skyldes, at rødhårede var særligt varme på ydersiden, « fortæller Tao Thykier Makeeff.

Teorien er ifølge forskeren beskrevet i en historisk tekst ved navn »Problemer«.

Han forklarer, at Aristoteles begrundede sin teori med, at især fiskere var rødhårede, og siden de arbejdede meget ude i solen, så kunne deres yderside måske være varmere end andres. Og altså gøre deres hår rødt.

LÆS OGSÅ: Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?

Symbolværdi i det røde

Aristoteles nåede dog ikke nogen reel konklusion på sin teori. Alligevel var den muligvis symptomatisk på den spirende opfattelse, at rødhårede var lidt anderledes, mener Tao Thykier Makeeff.

»I antikken begynder vi generelt at se tidlige tegn på stigmatiseringen af rødhårede som en særskilt gruppe,« siger han. Også i romeriget har man ifølge Tao Thykier Makeeff fundet beskrivelser af både negative og positve stereotyper omkring det røde hår.

Omkring år 400 skriver Sankt Hieronymus i en optegnelse over god børneopdragelse, at man under ingen omstændigheder bør farve sin datters hår rødt, fortæller han.

»Han skriver, at så foregriber man helvedes ild,« siger Tao Thykier Makeeff.

LÆS OGSÅ: Hvorfor skifter mine børn hårfarve?

»Her begynder vi for alvor at se, at det røde hår associeres med noget temmeligt negativt. Også selvom der her blot er tale om den farvede udgave. Der er en kraftig symbolværdi af noget farligt i det røde, kan man her fornemme.«

Judas-håret kastes for had i middelalderen

Og så begynder det at gå rigtig skævt for de rødhårede.

I middelalderen, hvor kristendommen har fået godt fat i store dele af Europa, bliver Judas, der ifølge biblen forrådte Jesus, ofte afbildet med rødt hår på grund af den spirende myte om hårfarvens negative skær, fortæller Tao Thykier Makeeff.

Det viser sig at få en ret stærk effekt på den senere generelle opfattelse af rødhårede. Og jøder.

»Fordi Judas var jøde, så blev hans røde hår i løbet af middelalderen en identifikationsmarkør for jøder generelt og samtidig for noget negativt og forrædderisk,« siger Tao Thykier Makeeff.

Her starter en regulær forfølgelse af de rødhårede, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Rødhårede reagerer anderledes på smerte

Blod fra rødhårede kunne ændre kobber til guld

Både i England, Frankrig og Spanien begyndte folk ganske aktivt at forfølge og mishandle rødhårede, da de mente de var jøder, som den forræderiske Judas.

Den spanske inkvisition gik for eksempel også efter rødhårede, fortæller Tao Thykier Makeeff.

Derudover fik folk nogle ret suspekte ideer om, hvad man kunne bruge de rødhåredes kroppe til.

»Visse mente, at man kunne lave gift af fedtet fra rødhårede mænd,« fortæller Tao Thykier Makeeff.

»Der var endda dem, som troede, at man kunne lave kobber om til guld med blod fra rødhårede mænd,« siger han. Om nogen rent faktisk udøvede disse tvivlsomme øvelser, tør Tao Thykier Makeeff dog ikke udtale sig om.

Begge eksempler står blot beskrevet i tekster fra den tid, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Hvor ofte skal man vaske hår?

Dronning Elisabeth I dannede mode

Ingen regel uden undtagelse, og i 1500-tallet får de rødhårede da også en tiltrængt pause fra omverdenens uretfærdige anklager og mistænksomhed.

For her blev Dronning Elisabeth den første dronning af England. Og hun var rødhåret.

»Derfor blev det pludselig højeste mode blandt overklassekvinderne at farve deres hår rødt. Man vil jo gerne ligne dronningen. Så her får de rødhårede noget tiltrængt medvind,« fortæller Tao Thykier Makeeff.

Desværre kommer den dårlige vane tilbage hos folk i 1600-tallet, hvis den da nogensinde forlod dem for alvor.

Tao Thykier Makeeff fortæller, at der i et tekststykke fra 1684 står skrevet, at rødt hår bliver hurtigere hvidt end andet hår, fordi det er udtryk for kvindelighed og derfor svaghed.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver vores hår gråt

I 1800-tallet bliver de rødhårede til vampyrer

Et par hundrede år efter bliver det rigtig mystisk.

Her begynder man på Balkan og i middelhavsområdet at omtale de rødhårede som potentielle vampyrer, hvilket forskerne blandt andet baserer på teksten »Modern Greek folklore and ancient Greek religion: a study in survivals,« fortæller Tao Thykier Makeeff.

»I 1887 beskriver en geograf nogle særlige begravelsesritualer i Rumænien. Han opdager, at hvis den afdøde var rødhåret, så var man bange for, at de ville komme tilbage som enten en hund, loppe eller væggelus, der ville komme ind i husene om natten og suge blod fra unge kvinder,« siger han.

LÆS OGSÅ: Vampyr: Kan man leve af blod?

Derfor sømmede de kisten særligt godt til med lange søm, og nogle steder drog man endda en pæl gennem hjertet på den afdøde rødhårede.

»Det er altså interessant at se, hvordan centrale elementer af den vampyrmytologi vi kender i dag, sandsynligvis er startet med den her overtro om de rødhårede,« siger han.

I Grækenland havde man på det tidspunkt samme overbevisning, fortæller Tao Thykier Makeeff.

Her mente man, at vampyrer generelt var gengangere, der havde levet et ukristent liv. Især rødhårede.

At vampyrer i dag skildres med sort hår skyldes formentlig, at det i den vestlige fiktion er blevet opfattet som mere fremmedartet og mystisk end rødhårede, vurderer han. Der har man altså foretaget et skift.

Rødhårede som filmskurke

Og det slutter ikke med vampyrerne. Tao Thykier Makeeff mener, at der er spor af forestillingen om rødhårede som farlige og mystiske helt op til i dag.

»Der findes relativt mange rødhårede skurke i moderne film,« siger han.

»Især dem der er har paranormale evner eller gennemgår grænseoverskridende forvandlinger. Prøv at tænk på film som Carrie eller It med den rødhårede klovn. Der er også filmen Ginger Snaps med en rødhåret pige, der bliver til en varulv og går amok,« fortæller han.

Derudover er der stadig flere tegn på fortidens synder omkring rødhårede i den moderne kultur, mener Tao Thykier Makeeff.

»Rødhårede bliver selv i dag ofte opfattet og omtalt som en særskilt gruppe med særlige, fælles karaktertræk. Det er jo ret bemærkelsesværdigt.«

LÆS OGSÅ: Hårfarve påvirker hele kroppen

Genetiker: De fleste af myterne i dag er noget pjat

Således er vi nået frem til nutiden. Her tvivler Bernt Guldbrandtsen, lektor på Institut for Molekylærbiologi og genetik på Aarhus Universitet også stærkt på, at rødhårede skulle have en masse særlige egenskaber.

»Der påstås en masse sludder og skrøner i omløb om rødhårede,« siger han.

»Hvis du tager 100 rødhårede og 100 brunhårede og måler et eller andet på dem og finder en forskel, så kan det stadig skyldes en masse andre ting end hårfarve. Det bør man være kritisk overfor,« siger Bernt Guldbrandtsen.

Han fremhæver, at rødt hår først og fremmest er et udtryk for en mutation i det gen, der styrer dannelsen af pigment til hår og hud.

Derfor er han skeptisk overfor sammenhænge, der rækker ud over effekter, der har med pigment i kroppen at gøre.

Hvorfor lige rødhårede?

Hvorfor det lige er rødhårede der er blevet centrum for al den tvivlsomme opmærksomhed gennem århundrederne, er i virkeligheden nok ret basalt, mener Tao Thykier Makeeff.

»Helt grundlæggende forbinder vi det røde med risiko, fare, blod, ild og så videre. Så det er nok så simpelt som det. Men ofte er det de simpleste ting, der virker stærkest,« siger han.

»Derudover har det nok også noget at gøre med, at det er let at identificere de rødhårede blandt andre folk. De har så at sige stukket lidt ud, og gennem tiden har man ofte set rødhårede som indvandrere eller udlændinge, hvilket har bidraget til at gøre folk ekstra opmærksomme på dem,« siger han.