Man ved om grønlandshajen, at den lever i flere århundreder skjult i mørket af de dybe, grønlandske fjorde. Derudover ved man, at der er helt enormt meget, man ikke ved – blandt andet hvordan den fanger sin mad, og hvor den får unger.
Derfor tog otte forskere, heraf tre danske, for nylig turen til Grønland for at blive klogere på den hemmelighedsfulde haj.
Turen bød på mange udfordringer i form af ekstremt vejr og fiskeudstyr, der forsvandt mellem isbjergene, fortæller forskningslederen John Fleng Steffensen fra Københavns Universitet.
»Men det lykkedes os alligevel at fange 27 hajer og få samlet mange data og prøver, som vi nu skal have undersøgt,« fortæller han.
Herunder kan du gå på opdagelse i fire flotte videoer fra forskernes arbejde med hajerne, hvoraf de nederste tre af dem er med 360 graders udsyn. Det fungerer ved, at du fra computeren kan flytte synsfeltet rundt med cursoren i den retning, du vil se, og fra mobilen kan du vippe og dreje telefonen for at flytte billedet. Hvis du derudover er den heldige indehaver af et par virtual reality-briller, kan du med stor fordel se videoerne med dem på.
Under videoerne kan du desuden læse mere om forskernes ekspedition, og nederst finder du John Fleng Steffensens opskrift på at fange en grønlandshaj.
Grønlandshaj slippes ud igen:
Forskere arbejder med hajen fra båden (360):
Død haj hejses ombord på skibet (360):
På bøjejagt i et solbeskinnet ishav (360):
Snart er hajen ikke længere en gåde
Målet med ekspeditionen var blandt andet at finde ud af, hvor grønlandshajen svømmer hen og føder sine unger, hvor hurtigt den kan svømme, hvor den svømmer hen, hvor mange hajer der er, og hvordan de fanger deres bytte.
\ Verdens ældste hvirveldyr
Den ældste grønlandshaj, man har fanget, var mellem 272 og 512 år gammel.
Det gør hajen til verdens ældste hvirveldyr, og den nye rekord gik verden rundt i 2016.
I gamle dage fangede de lokale grønlandshajerne for at udvinde olie fra deres lever. De spiste dem ikke, da de regnes for at være giftige.
Nu fanges de oftest som bifangst eller af nysgerrige forskere, som slipper dem ud igen.
Hjemme på fast grund igen er forskerne yderst tilfredse med udsigterne til at besvare nogle af gåderne, fortæller lektor Holly Shields fra University of Manchester i en pressemeddelelse.
»Vi er stadig helt i begyndelsesfasen med resultaterne, men med satellitmærkningen af hajerne og det antal prøver vi har taget, kommer denne bemærkelsesværdige art nok snart til at afsløre nogle af sine hemmeligheder,« siger hun og uddyber:
»Vi har både undersøgt hanner og hunner i flere aldersgrupper, hvilket vil give os en stor viden om arten, og hvordan man bedst kan beskytte den.«
Med hajøjne i bagagen
Udover data fra satellitsenderne, der fortæller forskerne, hvor hajerne svømmer hen og hvor dybt, vender forskerne hjem med prøver fra alle tænkelige dele af hajen, fortæller John Fleng Steffensen.
»Vi sørgede selvfølgelig for at udnytte de hajer, vi blev nødt til at aflive. Derfor har vi prøver med hjem af deres blod, maveindhold, tarmsystem, hjerne, øjne, lever, muskelvæv og meget mere, som folk står i kø for at få lov at undersøge,« siger han.
Dog står halvdelen af prøverne stadig i Grønland, da de havde så mange, at der ikke var plads til dem i den særlige cryobeholder, der sørger for de nødvendige 80 graders frost, som den slags prøver kræver.
En ekstremt sløv haj
Forskerne vil blandt andet sætte elektroder på muskelvævet for at regne ud, hvor hurtigt hajen kan svømme, og om det i så fald passer med de observationer, forskerne har gjort ude på havet, fortæller John Fleng Steffensen.
»De bevæger sig nemlig så langsomt, at man tror det er løgn. Det er en ekstremt sløv haj. Når vi fanger dem og har den på siden af båden, bevæger de sig nærmest ikke, og når vi slipper dem løs, svømmer de meget langsomt væk.«
Ifølge forskeren passer den langsomme svømmestil godt med det kolde vand og hajens omdømme som ådselæder. Men så alligevel ikke.
»For i maven på den finder vi hele sæler, torsk og andet, der antyder, at den også selv kan fange bytte. Men hvordan den gør det, det ved vi stadig ikke,« siger han.
Det og mange andre spørgsmål håber forskerne nu på at kunne rykke nærmere et svar på i den kommende tid, hvor de analyserer de nye satellitdata og prøver.
Sådan fanger du en grønlandshaj
- Tag en meget stor fiskekrog, cirka 15 cm lang.
- Skaf et sælhovede, gerne halvråddent og meget gerne blodigt. Fisk går også an. Slædehund duer ikke.
- Find et forfang til krogen, der kan holde til gebisset, det vil sige en stålkæde på 1 cirka meter.
- Forbered ti af disse kroge og bind dem på en 100 meter lang bundline.
- Bind linen på en endnu længere line, der forbinder bundlinen med båden og kast det hele ud på 200 til 1000 meters dybde.
- Afmærk stedet med en bøje, som med lidt held ikke bliver ført væk af havisen.
- Vent i 12 til 24 timer.
- Måske har du fanget en grønlandshaj.
Professor John Fleng Steffensen slår fast, at han ikke opfordrer folk til selv at give sig i kast med grønlandshajfiskeri, da forskerne gerne vil passe på bestanden. Hajen er dog ikke fredet.
I en række nye videoer har et forskerhold gjort det muligt at følge en hajforskers hverdag på de grønlandske fjorde. (Foto: Takuji Noda)
Grønlandshajen kan formentlig blive næsten seks meter lang og lever på store dybder i det iskolde vand i Arktis. Men præcis hvor de svømmer hen og hvornår, ved forskerne endnu ikke. (Foto: Julius Nielsen)
Indimellem havde forskerne fiskeheldet med sig, og så fik de flere hajer på krogen samtidig. Nogle hajer tog desværre skade af at blive fanget og måtte aflives, men de fleste blev sluppet ud igen. (Foto: Julius Nielsen)
Forskerholdet sætter satellitmærker fast på ryggen af en grønlandshaj. De falder af igen efter noget tid, hvor forskerne kan sejle ud og finde dem og bruge det data, de har indsamlet. (Foto: Julius Nielsen)
Når forskerne har sat mærker på hajen, taget målinger med mere, tages krogen ud af munden og den slippes fri igen. Nogle gange må forskerne dog have hånden ind i gabet på dyret for at få krogen ud.. (Foto: Julius Nielsen)
I gamle dage blev grønlandshajerne fanget af de lokale for olien i deres lever. Leveren indeholder nemlig store mængder olie, der hjælper hajen med at holde sig vægtløs i vandsøjlen. (Foto: Julius Nielsen)
