Hvorfor skifter mine børn hårfarve?
Fra blond til mørkt - og senere videre til gråt. Mennesker skifter naturligt hårfarve flere gange op gennem årene, men hvordan kan det egentlig være, at børn ikke bevarer deres hårfarve, spørger en læser?

Du kan godt skifte hårfarve ganske naturligt flere gange gennem livet. Men hvorfor sker det egentlig, spørger en læser. (Foto: Shutterstock )

Du kan godt skifte hårfarve ganske naturligt flere gange gennem livet. Men hvorfor sker det egentlig, spørger en læser. (Foto: Shutterstock )

Helt lyst hår som barn, korngult som teenager, mørkblond som voksen, gråt som ældre og måske helt hvidt til sidst.

Hårets naturlige farve skifter op til flere gange undervejs i livet, og det undrer Videnskab.dk’s læser Lene Ramirez.

»Hvorfor er mine børn kun blonde indtil 12-årsalderen?« spørger Lene Ramirez.

Flere slags hår og hårfarver bestemt af arvemateriale

Videnskab.dk undrer sig med – og stiller klinisk professor i dermatologi Lone Skov fra Københavns Universitet og Herlev og Gentofte Hospital spørgsmålet om, hvorfor vi skifter hårfarve undervejs i livet.

Første farveskift finder sted ganske kort tid efter, at man kommer til verden.

»Nogle fødes med det typiske mørke hår, som er helt blødt, det vi kalder fehår. Men det falder hurtigt af, og derefter vokser det hår ud, som vi med et fagudtryk kalder terminalhåret,« forklarer Lone Skov.

Terminalhårets farve, som er udgangspunktet for din hårfarve gennem hele livet, bestemmes ud fra det arvemateriale, du har fået fra dine forældre.

»Det udgør den palette af farver, som din hårfarve blandes ud fra,« fortæller professoren.

Håret bliver i samme nuance

Terminalhåret kan som bekendt være gult, rødt, sort, brunt – og leverpostejs- og kommunefarvet – og det kan altså godt veksle gennem livet.

»Hårfarven kan sagtens skifte undervejs, nogle er først lettere rødblonde, men bliver så kommunefarvede,« fortæller Lone Skov.

Hårets farve kommer fra det pigment, som hårsækken tilfører hårstrået, og produktionen af pigment stiger i barnealderen til lidt efter puberteten for så at aftage med alderen.

Så farveskiftet kommer fra, hvilke farver fra paletten, der først aftager eller ændrer sig.

»Men du bliver cirka inden for den samme nuance. Helt rødhårede bliver ikke sorthårede«, siger Lone Skov.

Pigmentet forsvinder helt

Der er sædvanligvis ikke specielle tidspunkter i livet, hvor håret pludselig begynder at ændre farve, som for eksempel i puberteten eller ved graviditet, fastslår professoren.

»Ændringerne sker normalt gradvist og relativt langsomt,« siger Lone Skov, der også afviser, at man kan blive hvidhåret på en enkelt nat af skræk, som myten ellers lyder.

Hvis begge dine forældre blev gråhårede tidligt, jamen så er sandsynligheden også større for, at du bliver det.

Lone Skov, professor i dermatologi, Københavns Universitet

Når en person bliver gråhåret, er det, fordi pigmentproduktionen i hårsækkene langsomt stopper – for i nogens tilfælde helt at stoppe, så håret bliver nærmest hvidt.

Igen er det din arvemasse, der afgør lige præcis, hvilken hårfarve du får, og hvornår du får den.

»Nogle bliver gråhårede allerede inden de fylder 40, andre først senere, og nogle beholder deres første terminalhårfarve højt oppe i alderen,« siger Lone Skov.

Så tag et kig i familiealbummet og på dine ældre familiemedlemmer, hvis du vil have en idé om, hvad der kommer til at ske med din – og dine børns hårfarve.

»Hvis begge dine forældre blev gråhårede tidligt, jamen så er sandsynligheden også større for, at du bliver det,« siger Lone Skov.

Solen bleger håret kraftigt

Men hvorfor bliver mange børns hår mørkere, når de nærmer sig teenagealderen?

Dels kommer der altså mere pigment i håret, forklarer Lone Skov.

Men solen har også en stor indflydelse på, hvor lyst håret er.

»Børn er ganske enkelt ofte meget mere ude, og solens stråler bleger håret rigtigt meget. Det gælder også for mange voksne efter en solrig sommer, at de får lysere hår,« siger Lone Skov.

Så børn, der lever op til teenagemyten om at være mere inaktive og ikke har et så aktivt et udeliv som tidligere, vil få mørkere hår som følge af den manglende naturblegning.

Med andre ord kan vores læser Lene Ramirez altså nå at se sine børn skifte hårfarve naturligt flere gange gennem livet og ikke bare som 12-årige.

Og de forandringer kan hun så iagttage iført sin nye Videnskab.dk-t-shirt som belønning for det gode spørgsmål, som vi takker professor Lone Skov for at besvare.

Du kan også gøre dig fortjent til en t-shirt ved at få dit spørgsmål besvaret via sv@videnskab.dk.

Hvis du bare vil købe T-shirten, kan du gøre det her

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.