Derfor bliver vores hår gråt
Endelig er forskerne kommet til bunds i et af vore mest irriterende mysterier: Hvorfor håret bliver gråt.

'Du gode Gud! Der er det igen! Eller er det et nyt et?!' (Illustrationsfoto: colourbox)

'Du gode Gud! Der er det igen! Eller er det et nyt et?!' (Illustrationsfoto: colourbox)

Det er uundgåeligt.

En dag, forfjamsket foran spejlet, opdager du det allerførste grå hår. Det ser næsten nuttet ud, sådan som det ligger der, som et enligt spøgelse blandt alle dets livskraftige søskende. Senere, når dette uhyggelige varsel har formeret sig tilstrækkelig, er det ikke så festligt længere.

Men hvad er det egentlig, som gør, at vi falmer med alderen?

Et team af europæiske forskere mener, de er kommet til bunds i sagen. De har fundet ud af, at hovedsynderen ironisk nok er det samme kemikalie, som vi bruger til at blege håret af mere frivillig karakter: brintoverilte.

Nogle af os kender nok stoffet som den virksomme ingrediens i de blegemidler, som kan forvandle os til kække kloner af Marilyn Monroe. Men selv nidkære brunetter undslipper altså ikke.

Sandheden er nemlig, at ifølge forskerne har håret sit eget, personlige blegningsprojekt. Hårrødderne danner nemlig selv lidt af dette stof.

Efterhånden som hårsækkene bliver ældre og mere slidte, ophobes der en masse brintoverilte i dem. Så begynder kemikaliet at blokere for den normale produktion af melanin - det stof som giver håret farve.

»Det er ikke kun blondiner som skifter hårfarve med brintoverilte,« konkluderer Gerald Weissmann (som for øvrig netop betyder 'hvid mand'), redaktøren af 'The FASEB Journal' hvor undersøgelsen er publiceret.

»Alle vor hårceller danner bittesmå mængder af brintoverilte, men efterhånden som vi bliver ældre bliver disse bittesmå mængder til meget. Vi afbleger vort hårpigment indefra, og håret bliver gråt og siden hvidt.«

Dermed har vi altså kun os selv at takke for de grå hår.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.