Hårfarve påvirker hele kroppen
Kemi i hårfarve giver ikke bare eksem og hævelser i ansigtet. Dansk forskning viser, at stofferne kan sætte immunsystemet i alarmberedskab og udløse sygdomstegn i hele kroppen.

Der er allergifremkaldende stoffer i to tredjedele af de hårfarver, der bruges i dag. (Foto: Colourbox)

Hårfarvning er tjekket og moderne, men det er ikke altid sundt.

Kemien i hårfarver kan nemlig ikke kun resultere i et blankt og flot hår.

Det kan også resultere i allergi med for eksempel eksem i hårbunden og voldsomme hævelser i ansigtet til følge.

Ny dansk forskning smider nu mere benzin på bålet:

Det tyder på, at hårfarvestoffernes effekt på immunsystemet er meget kraftigere end hidtil antaget.

Brugt i 100 år

Et forskerhold fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital har undersøgt effekten af hårfarvestoffet p-phenylenediamine (PPD) på mus.

PPD har været brugt til at farve hår de sidste hundrede år og er kendt for at være allergifremkaldende. Stoffet bruges i omkring to tredjedele af de permanente hårfarver, der bruges i dag.

Fakta

VIDSTE DU

Cirka halvdelen af danskerne har på et eller andet tidspunkt farvet hår.

 

Omkring 5,3% har haft en allergilignende reaktion i huden efter hårfarvning, enten i form af eksem eller hævelse i ansigtet.

Virkningen på immunsystemet blev undersøgt ved både at teste farvestoffet alene og i kombination med det kemiske stof, som sørger for, at farven bliver i håret (oxidationsmidlet).

Farligst når de bliver blandet

Charlotte Menné Bonefeld, der er ph.d. og lektor i immunologi ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, fortæller:

»Når vi testede ren PPD, så vi en mindre reaktion. Men når vi blandede hårfarvens farvestofblanding med oxidationsmidlet - som man jo gør i virkeligheden, når man farver hår - så var reaktionerne meget voldsomme.«

Kombinationen udløste ikke kun reaktioner i de hudområder, der havde været i kontakt med kemikalierne. Forskerne kunne måle mange forskellige celletyper fra immunsystemet i lymfeknuderne; immunsystemets 'vagtposter'.

Sygdomstegn i hele kroppen

Forskerne så, at det var langt mere udtalt, når farvestofferne og oxidationsmidlet blev blandet, end når de blev undersøgt hver for sig.

»Men det, der gjorde størst indtryk på os, var, at vi i blodet kunne måle et signalstof, IL 6, som man ser, når folk har feber. At vi smurte kemikalier på et lille område, førte altså til produktion af faresignaler, der kunne måles i hele kroppen, ligesom når mennesker har influenza eller en anden infektion. Og det kan ikke være sundt,« siger Charlotte Menné Bonefeld.

Professor ved Københavns Universitet og centerleder Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital, Jeanne Duus Johansen, genkender den voldsomme reaktion fra de patienter med hårfarveallergi, hun har set.

Fakta

HÅRFARVER

Ca. 100 forskellige farvestoffer kan anvendes i sammensætning af hårfarver. Heriblandt adskillige stoffer, der er kendt som allergifremkaldende.

 

Et af dem er p-phenylenediamine (PPD). En del farvestoffer er beslægtede med PPD og er enten påvist at være allergifremkaldende eller må antages at være det.

 

PPD anvendes i hårfarver i forskellig mængde, afhængig af hvilken nuance man ønsker at opnå. PPD anvendes typisk i de mørke og rødlige farver, men man kan ikke ved at se på farvenuancen afgøre, om der er allergifremkaldende stoffer i en hårfarve.

»Det passer med symptomerne på mennesker, hvor dem, der har været hårdest ramt af allergi i forbindelse med hårfarvning, får feber og udslæt over hele kroppen,« siger hun.

Langsigtede konsekvenser ukendte

Konsekvenserne på længere sigt kendes endnu ikke, men det er Charlotte Menné Bonefeld og hendes samarbejdspartnere i gang med at se nærmere på.

De arbejder videre med at undersøge, hvad der sker i kroppen og immunsystemet, når man regelmæssigt og over en længere periode udsættes for hårfarvekemi.

Hun peger på, at risikoen kan være, at kemikalierne påvirker immunsystemet, så det bliver dårligere til at reagere.

»Hvis man ikke bliver allergisk - og det gør alle jo ikke - men fortsætter med at farve hår, og det giver en inflammationstilstand i kroppen, så at er det tænkeligt, at det kan fører til øget risiko for en række autoimmune sygdomme som diabetes og gigt,« mener Charlotte Menné Bonefeld.

Lavet i samarbejde med Videncenter for Allergi

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.