Hårfarve påvirker hele kroppen
Kemi i hårfarve giver ikke bare eksem og hævelser i ansigtet. Dansk forskning viser, at stofferne kan sætte immunsystemet i alarmberedskab og udløse sygdomstegn i hele kroppen.

Der er allergifremkaldende stoffer i to tredjedele af de hårfarver, der bruges i dag. (Foto: Colourbox)

Der er allergifremkaldende stoffer i to tredjedele af de hårfarver, der bruges i dag. (Foto: Colourbox)

Hårfarvning er tjekket og moderne, men det er ikke altid sundt.

Kemien i hårfarver kan nemlig ikke kun resultere i et blankt og flot hår.

Det kan også resultere i allergi med for eksempel eksem i hårbunden og voldsomme hævelser i ansigtet til følge.

Ny dansk forskning smider nu mere benzin på bålet:

Det tyder på, at hårfarvestoffernes effekt på immunsystemet er meget kraftigere end hidtil antaget.

Brugt i 100 år

Et forskerhold fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital har undersøgt effekten af hårfarvestoffet p-phenylenediamine (PPD) på mus.

PPD har været brugt til at farve hår de sidste hundrede år og er kendt for at være allergifremkaldende. Stoffet bruges i omkring to tredjedele af de permanente hårfarver, der bruges i dag.

Fakta

VIDSTE DU

Cirka halvdelen af danskerne har på et eller andet tidspunkt farvet hår.

 

Omkring 5,3% har haft en allergilignende reaktion i huden efter hårfarvning, enten i form af eksem eller hævelse i ansigtet.

Virkningen på immunsystemet blev undersøgt ved både at teste farvestoffet alene og i kombination med det kemiske stof, som sørger for, at farven bliver i håret (oxidationsmidlet).

Farligst når de bliver blandet

Charlotte Menné Bonefeld, der er ph.d. og lektor i immunologi ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, fortæller:

»Når vi testede ren PPD, så vi en mindre reaktion. Men når vi blandede hårfarvens farvestofblanding med oxidationsmidlet - som man jo gør i virkeligheden, når man farver hår - så var reaktionerne meget voldsomme.«

Kombinationen udløste ikke kun reaktioner i de hudområder, der havde været i kontakt med kemikalierne. Forskerne kunne måle mange forskellige celletyper fra immunsystemet i lymfeknuderne; immunsystemets 'vagtposter'.

Sygdomstegn i hele kroppen

Forskerne så, at det var langt mere udtalt, når farvestofferne og oxidationsmidlet blev blandet, end når de blev undersøgt hver for sig.

»Men det, der gjorde størst indtryk på os, var, at vi i blodet kunne måle et signalstof, IL 6, som man ser, når folk har feber. At vi smurte kemikalier på et lille område, førte altså til produktion af faresignaler, der kunne måles i hele kroppen, ligesom når mennesker har influenza eller en anden infektion. Og det kan ikke være sundt,« siger Charlotte Menné Bonefeld.

Professor ved Københavns Universitet og centerleder Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital, Jeanne Duus Johansen, genkender den voldsomme reaktion fra de patienter med hårfarveallergi, hun har set.

Fakta

HÅRFARVER

Ca. 100 forskellige farvestoffer kan anvendes i sammensætning af hårfarver. Heriblandt adskillige stoffer, der er kendt som allergifremkaldende.

 

Et af dem er p-phenylenediamine (PPD). En del farvestoffer er beslægtede med PPD og er enten påvist at være allergifremkaldende eller må antages at være det.

 

PPD anvendes i hårfarver i forskellig mængde, afhængig af hvilken nuance man ønsker at opnå. PPD anvendes typisk i de mørke og rødlige farver, men man kan ikke ved at se på farvenuancen afgøre, om der er allergifremkaldende stoffer i en hårfarve.

»Det passer med symptomerne på mennesker, hvor dem, der har været hårdest ramt af allergi i forbindelse med hårfarvning, får feber og udslæt over hele kroppen,« siger hun.

Langsigtede konsekvenser ukendte

Konsekvenserne på længere sigt kendes endnu ikke, men det er Charlotte Menné Bonefeld og hendes samarbejdspartnere i gang med at se nærmere på.

De arbejder videre med at undersøge, hvad der sker i kroppen og immunsystemet, når man regelmæssigt og over en længere periode udsættes for hårfarvekemi.

Hun peger på, at risikoen kan være, at kemikalierne påvirker immunsystemet, så det bliver dårligere til at reagere.

»Hvis man ikke bliver allergisk - og det gør alle jo ikke - men fortsætter med at farve hår, og det giver en inflammationstilstand i kroppen, så at er det tænkeligt, at det kan fører til øget risiko for en række autoimmune sygdomme som diabetes og gigt,« mener Charlotte Menné Bonefeld.

Lavet i samarbejde med Videncenter for Allergi

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.