Fodbold giver 70-årige knogler som 25-årige

Hvis du har spillet fodbold et par gange om ugen gennem en stor del af dit liv - ligesom Kaj på billedet herover - er der rigtig god chance for, at dine knogler er stærke, når du runder de 70 år.

På mange måder er knoglerne endda mindst lige så stærke som knogler i en 25-årig, som ikke træner sin krop.

Sådan lyder konklusionen på en ny dansk undersøgelse, der netop er udkommet i tidsskriftet Journal of Sport and Health Science.

Et stærkt skelet kan potentielt mindske risikoen for at udvikle knogleskørhed og brække knogler.

Imponerende styrke i gamle spilleres knogler

Fodbolds markante effekter på knoglerne kommer bag på én af forfatterne af studiet, som fokuserer på blandt andet knoglernes mineralindhold, fordi et lavt indhold er lig med knogleskørhed.

»På næsten alle knogleparametre kan fodboldtrænede 70-årige måle sig med 25-årige utrænede, og på udvalgte parametre ligger de endda endnu højere, for eksempel med et 7,3 procent højere knoglemineralindhold i benene.«

»De trænede 70-årige havde alle stærke knogler, og det er meget imponerende og interessant i forhold til at forebygge knogleskørhed i befolkningen,« siger Peter Krustrup, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU).

Peter Krustrup har lavet studiet sammen med blandt andre førsteforfatter Marie Hagman, som er ph.d.-studerende under Peter Krustrups vejledning.

Mange studier peger på fodbold som årsag

I undersøgelsen har forskerne rekrutteret og inddelt 140 danske mænd i 4 grupper, så de har kunnet sammenligne:

• Ældre på 65-80 år, der har spillet fodbold det meste af livet (et par gange om ugen i over 40 år)
• Utrænede ældre, som ikke har dyrket motion det seneste år og aldrig på ambitiøst niveau
• Yngre på 18-30 år, som spiller fodbold i omegnen af fem gange om ugen (elitefodboldspillere på mindst 2. divisionsniveau)
• Utrænede yngre

Det er altid farligt at konkludere skarpt på årsager, når man kun laver et enkelt nedslag i folks liv – her ved prøver og målinger af deltagernes kroppe i en given alder i stedet for at følge dem løbende eller over flere omgange.

Når Peter Krustrup alligevel kalder resultatet for både meget interessant og brugbart, er det, fordi det lægger sig oven på et væld af andre solide fodboldundersøgelser i form af kontrollerede træningsstudier, som har vist, at regelmæssig har fodbold positive effekter på knoglemineralindholdet i 8-75-årige.

Studierne er sprunget ud af et årelangt forskningssamarbejde mellem SDU og Københavns Universitet (KU). Samlet set peger de på, at fodbold er årsagen til, at ældre fodboldspillere ikke bare har stærkere knogler end jævnaldrende, der ikke træner – men også bedre balance, hjertefunktion, kondition og hurtigere muskelkraft.

»På den måde giver fodbold sandsynligvis hele pakken i forhold til at forebygge knoglebrud,« konstaterer Peter Krustrup.

'Knogle-professor': Bliv for alt i verden ved at spille!

Ved Aarhus Universitet forsker professor Bente Langdahl i netop knoglebrud og -skørhed.

Bente Langdahl mener, at undersøgelsen leverer solide og vigtige data om, at man skal dyrke motion hele livet for at holde kroppen på toppen:

»Det understreger, at dyrker du en form for fysisk aktivitet, som indebærer løb, hop og bevægelser på den måde, så bliv for alt i verden ved med det!«

Hun har dog også enkelte forbehold: Forskerne fra SDU, Københavns Universitet og Rigshospitalet har blandt andet målt på knoglernes mineralindhold. Det er »et rigtigt godt udgangspunkt«, for folk med højt knoglemineralindhold vil typisk have mindre risiko for knogleskørhed.

Vil man kende risikoen for et brud, skal man dog også se på selve knoglestrukturen, som altid bliver svagere med alderen, forklarer Bente Langdahl. Det kræver en CT-skanning eller lignende.

Så selvom de fodboldspillende mænd har stærkere knogler på flere parametre, er det altså ikke hugget i ben, at de også har lige så lav risiko for knoglebrud som unge, utrænede mænd.

Registerundersøgelser skal give mere viden

Forbehold som dem, Bente Langdahl kommer med, nævner forskerne fra SDU også selv i deres artikel.

Ét af de næste skridt bliver derfor at undersøge risikoen for brud ved at dykke ned i registre og finde sammenhænge mellem et langt fodboldliv og indlæggelser for brud.

Det kunne også være spændende at finde ud af, præcis hvor meget fodbold man skal have spillet, før man sænker risikoen.

Men det kræver en del fodarbejde at sætte sådan en undersøgelse sammen, for hvordan registrerer man lige fodboldaktiviteten gennem et helt liv for et stort antal mennesker?

Kan fodbold påvirke vores aldring?

Til gengæld er Peter Krustrups forskerteam ved SDU i fuld fart ved at kortlægge effekterne af fem års fodboldtræning i ældre mænd.

Sideløbende undersøger de, om alle de gode effekter fra fodbold generelt gør noget ved vores aldring: Måske udskyder fodbold den værste del af en hård alderdom med sygdomme, demens og hospitalsophold?

En del af svaret gemmer sig måske i længden af ældre fodboldspilleres telomerer og telomerernes evne til at gendanne sig. Telomerer er enderne på vores kromosomer, som slides ned, i takt med at vi bliver ældre.

»Vi synes selv, at vi er ved at have et billede af, hvad livslang idræt kan gøre ved den aldrende krop,« siger Marie Hagman, ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

»Men vi har også sendt prøver til Tyskland, hvor telomererne bliver undersøgt for at få indblik i aldringsprocessen hos fodboldspillerne. Det glæder jeg mig meget til at få afdækket,« siger hun.

Det nye studie er lavet på fodboldspillere, men anden forskning fra SDU og KU indikerer, at man kan få lignende effekter ud af at dyrke andre holdsportsgrene som håndbold, floorball og basketball.

Forskere verden over er i gang med at kortlægge sundhedseffekter af forskellige sportsgrene, så i de næste år bliver vi meget klogere.