Disse to sportsgrene er de eneste, der med garanti gør dig sundere

Nej, det betyder selvfølgelig ikke, at andre sportsgrene skader din sundhed eller at du skal droppe dem, fordi du alligevel aldrig kommer i god form.

Men ny forskning viser faktisk, at de to eneste sportsgrene, som videnskaben har dokumenteret gode effekter ved, er løb og fodbold, dyrket i fritiden.

En gennemgang af 69 relevante studier afslører, at der er rimelig gode beviser for, at både fodbold og løb forbedrer din ’aerobic fitness’ og hjerte-kar-funktion i hviletilstand. De rimelig gode beviser viser også, at fodbold slanker.

Resultater i en lavereliggende kategori i undersøgelsen – ’ret velunderbyggede konklusioner’ – viser, at løb også:

• slanker
• gavner energiomsætning og kolesteroltal, samt
• forbedrer balanceevne

Tilsvarende gavner fodbold sandsynligvis:

• energiomsætning og kolesteroltal
• muskelstyrke
• balanceevne, samt
• hjertefunktion

Det samlede resultat af verdens første gennemgang af litteraturen på området er dog alt i alt lidt nedslående. Ud af i alt 105 sammenligninger mellem inaktive mennesker og deltagere i 26 forskellige sportsgrene var det umuligt at lave andre konklusioner end de ovenstående om løb og fodbold.

»Undersøgelsen indikerer, at der er en betragtelig mængde evidens for sundhedsgavnlige effekter af forskellige sportsgrene, men informationen er fragmenteret. Beviserne for sundhedsfordele ved andre sportsgrene end løb og fodbold var enten ufuldstændige eller spinkle. Grundlaget for evidensbaseret viden om de gavnlige effekter af særlige sportsgrene lider under svage studiedesigns og ringe kvalitet.«

»Fremtidig forskning bør ser nærmere på forskellige sportsgrene sundhedseffekter ved at bruge stærke forskningsmetoder,« lyder bandbullen fra en gruppe forskere i det anerkendte tidsskrift British Journal of Sports Medicine.

Derfor skal påstande om sports sunde effekter underbygges

Forskningsleder Pekka Oja tilføjer over for Videnskab.dk, at det er vigtigt at underbygge sine påstande om, at sportsgrene fremmer sundheden, ikke mindst fordi sundhedssystemer generelt bygger på evidens. Og alt for mange studier er strikket sammen, så man ikke kan finde årsag og effekt, fordi man blander en masse faktorer sammen.

Studierne lader det eksempelvis være åbent, om folk bliver sunde, fordi de spiser mange grøntsager, mere end fordi de dyrker gymnastik.

»Omvendt er fravær på evidens ikke evidens for fravær. Vi regner med, at de fleste sportsgrene har et stort sundhedspotentiale, men vi er nødt til at afdække dem med solide fakta. Sportsbevægelsen har brug for fakta i stedet for bare snak, hvis man skal tro på deres ofte hørte påstand om, at de gør folk sundere,« mener Pekka Oja, der står i spidsen for forskningen i den private organisation UKK Institute for Health Promotion Research i Finland.

Senere studier viser, at rugby og floorball formentlig også har effekt

Forskergruppen – der også omfatter forskere fra University of Edinburgh og University of Oxford – bemærker dog også, at flere solide studier i andre sportsgrene er kommet ud, siden de afsluttede deres undersøgelse i april 2013. De nyeste studier viser, at otte ugers rugbytræning slanker midaldrende mænd, samt at floorball styrker knoglemassen.

Yderligere nyere fodboldstudier underbygger desuden konklusionerne om fodbolds gavnlige effekt, skriver de i den videnskabelige artikel, der er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift British Journal of Sports Medicine.

Verdensførende danske forskere glæder sig

En lang række af de brugbare studier i både løb og fodbolds effekt på sundheden er lavet af førende danske videnskabsfolk ved blandt andet Københavns Universitet.

Her har blandt andre professor Peter Krustrup i årevis forsket i, hvordan løb og fodbold påvirker kroppen på en række områder, herunder blodtryk, kondital og hjerte-kar-funktion. Han er enig i Pekka Ojas konklusioner.

»Der er behov for mange flere forskningsstudier med stærkt design, så vi kan øge vores viden om betydningen af intensitet og træningsform og give bedre anbefalinger om forebyggende og behandlende effekter af sportsdeltagelse.«

»Men undersøgelsen bekræfter også, at løb har betydelige sundhedseffekter. Og – sammen med de nyeste undersøgelser – bekræfter den også evidensen for, at boldspil forbedrer kondition, hjertefunktion, muskelstyrke, knoglemasse og balanceevne, og det er vi glade for,« siger Peter Krustrup, professor i holdspil og sundhed ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Stor gennemgang af fodbolds gode effekter på sundheden

Peter Krustrup har sammen med professor Jens Bangsbo og kollegaer fra Gentofte Hospital samt det internationale fodboldforbund FIFA netop udgivet en gennemgang af, hvad man mere specifikt ved om fodbolds gavnlige effekter.

Konklusionen lyder, at fodbold virker bredere end træningsprogrammer, der kun fokuserer på løb, intervaltræning eller styrketræning.

Fodbold på motionsniveau er nemlig, sagt i bedste reklamestil, én stor sundhedsjulemand, der giver gaver til din krop.

Målinger på mænd viser, at bare 12 ugers fodboldtræning:

• sænker blodtrykket - mere præcist det systoliske blodtryk med 7-8 mm Hg (kviksølv – det gængse mål for blodtryk) og det diastoliske blodtryk med 5-7 mm Hg i raske, utrænede mænd og endnu mere hos patienter med forhøjet blodtryk eller type 2-diabetes, hvor forbedringen er på cirka 10 mm Hg
  
• forbedrer venstre og højre ventrikelfunktion, altså hvor godt dit hjerte arbejder
  
• forbedrer den maksimale iltoptagelse (VO₂max) med 7-15 procent og endnu mere i 65-75-årige mænd
  
• sænker mængden af fedt på kroppen og det totale kolesterol, samt LDL-kolesterol
  
• øger muskel- og knoglemasse i benene, samt
  
• øger musklernes evne til at forbrænde fedt og sukker

Fodbold gavner både sundhed og psyke

Målingerne er lavet i forbindelse med fodboldtræning i små grupper, hvor pulsen gennemsnitligt lå på 80 procent af maksimum, og hvor en stor del af træningen foregår med en puls på 90 procent eller derover blandt ældre og i patientgrupper.

Anden dansk forskning har desuden påvist, at fodbold virker på mere end fysiologi; det har også en række sociologiske og psykologiske effekter. Blandt andet hjælper det kræftramte mænd til at komme sig over deres sygdom, hvor de ellers ville være faldet helt fra genoptræning i det danske sundhedssystem.

Alt i alt lyder det jo næsten for godt til at være sandt, og som om det bare er at komme i gang med at spille fodbold.

Er der ikke en bagside af medaljen?

»Som ved enhver anden behandling kan der være bivirkninger. I sport er det primært ømhed og risiko for skader. Men de fleste skader for fodboldmotionister er mindre og kortvarige, så det ødelægger ikke de gode sundhedseffekter af fodbold,« siger Peter Krustrup og fortsætter:

»Vi er helt enige med Pekka Oja og hans kolleger i, at man bør have fokus på at mindske risikoen for skader. Vi anbefaler også skadesforebyggende opvarmning, træning på små baner og gradvis mere træning, når utrænede skal i gang med fodbold og andre boldspil. «

»Alene det at træne på små baner sænker risikoen for skader med 80-90 procent, sammenlignet med 11-mands-kampe. Den form for træning benyttes nu i danske fodboldklubber i konceptet Fodbold Fitness, som mange midaldrende kvinder og mænd allerede har gavn af – men der er plads til mange flere,« siger Peter Krustrup med et smil.

Danskernes konklusioner er ligesom Pekka Ojas offentliggjort i tidsskriftet British Journal of Sports Medicine.