Dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk. Har du fulgt godt med i sprogundervisningen? Mestrer du to eller flere sprog?
Så lover det godt for fremtiden.
For mennesker, der taler flere sprog, ældes generelt langsommere end dem, der kun taler ét, viser et nyt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Aging.
»Studiet peger på, at flersprogethed kan være en enkel og tilgængelig måde at styrke hjernens modstandskraft og fremme sund aldring,« siger Morten Scheibye-Knudsen, forsker i alderdom og genetik ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, der har læst studiet for Videnskab.dk.
»Det understreger, at livslang læring – som at lære nye sprog – ikke kun udvider vores horisont, men også kan forlænge vores kognitive ungdom,« siger han.
»Og effekten bliver stærkere, jo flere sprog man mestrer, og den holder, selv når man tager højde for forskelle i uddannelse, økonomi, sundhed og levevilkår.«
Forskerne har analyseret data fra over 86.000 personer i 27 europæiske lande for at forstå, om sprogbrug kan være en beskyttende faktor mod aldring. Studiet afslører, at blot evnen til at kunne og bruge to sprog halverer sandsynligheden for en 'accelereret aldringsproces'.
»Det er jo utroligt positivt,« siger Martin Lauritzen (KU), professor i aldring ved Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet.
»Studiet viser, at jo flere sprog du kan, jo bedre kørende rent kognitivt er du. Og jo bedre vi er kørende kognitivt, jo større reserve har vi til at modstå, både når vi bliver gamle og eventuelt skulle få en demenssygdom som blandt andet Alzheimer,« siger Martin Lauritzen, der også har læst studiet igennem for Videnskab.dk.
Mental gymnastik fremmer sund aldring
Der har igennem de seneste år været en hypotese om, at den mentale gymnastik, der er forbundet med at jonglere flere sprog, er en livsstilsfaktor, der fremmer sundere kognitiv aldring.
Ifølge Morten Scheibye-Knudsen har tidligere studier ofte vist modstridende resultater, fordi de byggede på små, kliniske grupper eller upræcise mål for sund aldring.
Det nye studie derimod er det første, der kombinerer både data over en periode på omkring ti år og på tværs af en stor og blandet befolkningsgruppe på mere end 86.000 personer i hele Europa.
\ Om studiet
Forskerne analyserede data fra 86.149 deltagere i alderen 51-90 år i 27 europæiske lande for at vurdere, om aldringen var hurtigere eller langsommere end forventet baseret på sundheds- og livsstilsfaktorer.
De fandt, at personer, der kun bruger ét sprog, havde cirka dobbelt så stor sandsynlighed for at opleve accelereret aldring, hvorimod flersprogede personer i gennemsnit havde omkring halv så stor sandsynlighed for at gøre det.
De bemærker, at den beskyttende effekt af flersprogethed forblev signifikant, selv når de justerede for alder og sproglig, fysisk, social og sociopolitisk eksponering.
Samtidig bruger forskerne en avanceret statistisk model, kaldet ‘biobehavioral age clock’, til at måle, hvor hurtigt mennesker ældes.
»Den kan vise, om et menneske ældes hurtigere eller langsommere end sin faktiske alder – lidt som en biologisk aldersmåler, men baseret på adfærd og helbred i stedet for DNA fra blodprøver eller andre markører for aldring,« siger Morten Scheibye-Knudsen.
»Det gør resultaterne langt mere robuste og viser på befolkningsniveau, at flersprogethed faktisk hænger sammen med langsommere aldring – uafhængigt af sociale og økonomiske forskelle.«
Morten Scheibye-Knudsen mener, at særligt to faktorer ved studiet er interessante:
For det første, at det er muligt at måle aldring på de parametre, forskerne har målt. For det andet styrker det tidligere forsøg, der har vist, at flersprogede har reduceret risiko for demens.
»Vi kan bruge det første til at måle aldring ud fra adfærd. Det giver os endnu et værktøj, hvis vi vil udvikle måder at bremse eller påvirke aldring.«
»Og vi kan bruge det andet til at anbefale folk at lære et nyt sprog,« siger han.
Videreførelse af 'nonnestudiet'
Professor i aldring Martin Lauritzen er enig i, at det nye studie underbygger tidligere forskning på feltet.
Det minder ham om et meget berømt amerikansk studie, kaldet ‘Nonnestudiet’, hvor en amerikansk neurolog fulgte 678 nonner gennem knap to årtier.
Det særlige ved gruppen af nonner var, at de levede et nogenlunde ensartet liv.
Nonner med højere uddannelse og et liv fyldt med undervisning, læsning og skrivning havde i snit en bedre kognitiv funktion langt op i alderen end andre nonner.
Studiet, der kom på forsiden af Time Magazine tilbage i 2001, var et af de første til at vise, at en stimuleret hjerne - det, som forskere kalder for en ‘kognitiv reserve’ - beskytter os i forhold til kognitiv aldring, som kan forstås som evnen til at tænke, forstå og huske.
»Du er journalist, jeg er professor. Kognitive evner kan spænde vidt, og de beskytter os mod tidlig kognitiv aldring – og risikoen for at udvikle demens,« siger Martin Lauritzen.
»Jeg ser det her studie som en fortsættelse af nonnestudiet. For det handler jo netop om, at jo bedre vi er kørende, jo mere reserve har vi i vores hoveder til at modstå både aldring og sygdom.«


































