Er tatoveringer usunde?

Tatoveringer er rigtig populære, og faktisk skønnes det, at omkring 600.000 danskere render rundt med blæk i kroppen.

Blæktegningerne er for mange en måde at pynte eller udtrykke sig selv på, men for nogle medfører de desværre også irriterende og ubehagelige gener.

Men betyder det så, at tatoveringer er usunde? Det undersøger Skønhedslaboratoriet i det nye afsnit af serien på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek.

I videoen møder vi nogle unge danskere, som er tatoverede, og så har vi samlet nogle gode råd til dig, der overvejer at få blæk i huden.

Tjek har som altid allieret sig med et par forskere, som ved en masse om tatoveringer - nemlig professor Jørgen Serup og ph.d.-studerende Katrina Hutton Carlsen, som begge er tilknyttet Dermato- & Venerologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Kløe og ubehag

Mellem 20 og 40 procent af alle tatoverede oplever gener, men det er kun 1 til 2 procent af dem, som får så svære gener, at det kræver lægebehandling.

En af de mest almindelige gener er, at tatoveringen kan give kløe.

Derudover kan blækstregerne godt brænde og hæve op, når de udsættes for sollys.

Du kan også risikere, at tatoveringerne giver knuder i huden og i andre organer.

Knuderne er ikke farlige, men de kan være ømme og klø.

Er man rigtig uheldig, kan der gå infektion i tatoveringen, og det kan i værste fald føre til blodforgiftning - men det sker altså heldigvis ret sjældent.

Rød farve kan give allergi

Et fåtal oplever desværre også mere alvorlige gener, efter de er blevet tatoveret.

Et af de mest udbredte af de alvorlige problemer er, at nogle udvikler allergi over for rød blæk.

Heldigvis sker det ikke for mange, men hvis man udvikler allergi, kan det være rigtig ubehageligt og give konstant kløe.

Selvom det ville være smart, kan man faktisk ikke teste på forhånd, om man er allergisk over for blækket.

Laver man en priktest, vil allergien altså ikke nødvendigvis vise sig, fordi den kan være flere måneder om at udvikle sig.

Hvis først man er blevet allergisk over for sin tatovering, er den eneste løsning at få den fjernet.

Normalt fjernes tatoveringer med laser, men laseren risikerer at få allergien til at blusse op.

Derfor bliver man i stedet nødt til at skære tatoveringen væk.

Man må altså fjerne tatoveringen ved at skære den væk lag for lag, indtil pigmentet er fuldkommen fjernet fra huden.

Øger ikke risiko for kræft

Når du først er blevet tatoveret, bliver blækstregerne i din hud, og en tatovering er altså for livet.

Grunden til, at de små farvepartikler bliver i huden, er, at farven prikkes ned i læderhuden, som er det mellemste hudlag, og her bliver det meste af farven altså liggende.

Noget af farven vandrer dog fra huden og ud i kroppen, og det er noget, forskere har været meget opmærksomme på.

Noget tatoveringsblæk indeholder nemlig potentielt kræftfremkaldende stoffer, som har gjort forskerne bekymrede for, om tatoveringer øger risikoen for kræft.

Heldigvis har forskerne ikke fundet, at der skulle være øget kræftrisiko forbundet med tatoveringer på trods af de potentielt kræftfremkaldende stoffer i noget blæk.

Tænk dig om

Går du og overvejer at få en tatovering?

Så er der nogle ting, du kan holde dig for øje, så du mindsker risikoen for gener - og for at fortryde.

Først og fremmest bør du bruge din sunde fornuft, når du træder ind hos en tatovør - ser forholdene ordentlige ud, og har du tillid til tatovøren?

Heldigvis er der også hjælp at hente fra myndighederne, for du kan nemlig tjekke, om tatovøren er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen.

I Danmark er det i dag lovpligtigt, at tatovører er registreret.

På den måde kan myndighederne nemlig udføre kontrolbesøg og tjekke, om hygiejnen er i orden på den enkelte klinik, og om tatovøren overholder reglerne.

Du kan tjekke, om din tatovør er registreret her.

Og så kan vi ikke komme uden om det sidste råd - tænk dig godt om, inden du lægger dig under nålen.

Overvej motiv og placeringen af tatoveringen nøje.

Tatoveringen er nemlig en livslang investering, så du skal helst kun få lavet noget, hvis du har lyst til, at det skal være en del af dig resten af dit liv.

Viden fra forskere og fagfolk

Hvad er det fede ved tatoveringer, og hvad skal du passe på med?

Det kan du høre meget mere om i videoen øverst i artiklen, hvor fire unge fortæller om deres egne tatoveringer og giver dig gode råd til, hvad du skal gøre, hvis du overvejer selv at få en tatovering.

Informationerne i videoen bygger på solid faglig viden, som Tjek har fået fra forskere og fagfolk.

I denne video har Tjek snakket med:

• Jørgen Serup, professor, Dermato- & Venerologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
• Katrina Hutton Carlsen, ph.d.-studerende, Dermato- & Venerologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital