Ildspyende drager, frække pin-up piger eller det klassiske hjerte med mor i midten.
Tatoveringer har mange afskygninger – men kan man blive syg af at blive prydet med tusch?
Det vil mange af Videnskab.dk’s læsere og besøgende i Videnskab.dk’s telt på Science in the City-festivalen gerne vide.
Derfor allierede Spørg Videnskaben sig med professor i hudsygdomme Jørgen Serup fra Bispebjerg Hospital, så han kunne indvie læsere og publikum i tatoveringens hemmeligheder.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Myten om hudkræft afkræftes
Tatoveringer består af blæk. Det blæk indeholder faktisk præcis de samme nikotinstoffer som den tobak, cigaretter er fyldt med.
Blandt andet derfor er der mange, der forbinder tatoveringer med kræft, og endnu flere med hudkræft.
Et spørgsmål fra en nysgerrig læser af Spørg Videnskaben lyder: »Er der fare for, at alle hipsterne får hudkræft, når de bliver 60?«
Men overraskende nok foreligger der ingen dokumentation for en direkte sammenhæng mellem tatoveringer og kræft. Snarere tværtimod, fortæller Jørgen Serup:
\ Fakta
Tatoveringsblæk indeholder både kemiske stoffer og partikler. Nogle af stofferne bevæger sig over i blodet i løbet af få dage, og vil altid søge hen imod den nærmeste lymfe. Får man f.eks. en grøn tatovering på underarmen, vil lymfen, der sidder i armhulen, for altid være grøn.
»Sorte tatoveringer absorberer faktisk de farlige UV-stråler, som kan forårsage hudkræft. Så i teorien fungerer disse tatoveringer som en solblokker.«
Det betyder dog ikke, at tatoveringer er fremtidens solcreme.
På trods af den blokerende funktion, er det et faktum, at hver femte med tatoveringer i Danmark, må dække tatoveringen til, når de opholder sig i direkte sollys.
Det område, hvor tatoveringen er, udvikler nemlig ofte en overfølsomhed over for solens stråler.
Hold dig fra de røde tatoveringer
Argumenterne mod tatoveringer er mange.
»Der er de direkte skrækargumenter mod tatoveringer: Infektioner, bylder, sår, høj feber og blodforgiftning, også kaldet sepsis,« fortæller Jørgen Serup.
Når snakken falder på røde tatoveringer, ringer alarmklokkerne for alvor. Anbefalingen lyder på helt at holde sig fra disse - særligt hvis man har en tendens til at udvikle allergi.
»Både røde tatoveringer og blandingsfarver med rødt er særligt allergifremkaldende. Det røde blæk indeholder asofarvestoffer, som er de samme farvestoffer, der er i f.eks. en ballon. Det er stoffer, der er ekstremt allergifremkaldende« fortæller Jørgen Serup.
\ Fakta
Tatoveringsblækkets partikler resulterer i pigmentering af huden. De bliver under huden, og afgiver kun gradvist stoffer ud i resten af kroppen. Det er derfor, at tatoveringerne er permanente og altid vil bleges med årenes løb.
Hvis du gerne vil vide, hvad blækket ellers indeholder, kan Jørgen Serup ikke give dig svaret.
»Det er overhovedet ikke oplyst, hvad der er i blækket, og man kan ikke regne med, hvad der står på labelen. Tatoveringer er altid et eksperiment,« fastslår han.
Flere wow-faktorer, som kan retfærdiggøre en tatovering?
De forskellige svar får særligt en ung fyr blandt publikum på Science in the City-festivalen til at rykke lidt uroligt på stolen. Da han får mikrofonen, spørger han:
»Lad os sige at man har en mor, som virkelig er anti-tatooist. Er der ikke nogle wow-faktorer, som eventuelt kan overbevise hende?«
Jørgen Serup tager spørgsmålet helt alvorligt:
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen
»Man skal jo også huske, at der er rigtig mange mennesker, som er glade for tatoveringer. Men det er jo et dilemma på det meget personlige plan.«
Han tænker lidt over det. Så fastslår han:
»Man må jo selv bestemme, om man vil tatoveres, ligesom man selv må bestemme, om man vil køre over for rødt.«
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
