Se din oldemors tatovering

Blødende hjerter, et kraniehoved og tekster som ’Ludvig er min’ pyntede kvinders kroppe i 1920’erne. Se tegninger af tatoveringer, din oldemor kunne have fået.

Tatoveringen tilhørte Vilhelmine Kirstine Frederikke Hansen. Findes i: Christianshavns Straffeanstalt. Fanger med tatoveringer 1920-1928 (Statens Arkiver på Flickr).

Siden den yngre stenalder har vi mennesker i Europa og Asien fået sprøjtet klatter ind i huden i flotte mønstre for at se mere lækre ud.

Det ved vi blandt andet, fordi arkæologer har fundet mumier med tatoveringer. For eksempel har videnskabsfolk fundet en 2.500 år gammel mumie af en adelig kvinde i Sibirien.

»Det er et helt utroligt niveau af tatoveringskunst,« sagde den russiske arkæolog Natalia Polosmak til forskning.no i 2012. Natalia Polosmak opdagede mumiegraven på en arkæologisk ekspedition i 1993.

Tegninger skulle bruges til identifikation

I det ovenstående galleri kan du studere andre tatoveringer fra fortiden. Her viser vi nemlig en række aftegninger af straffede danske kvinders tatoveringer i perioden 1920 til 1928. Tatoveringer, som kvinderne, ofte har fået lavet på værtshuse.

Tegningerne ligger i dag i Rigsarkivet, og de stammer fra sagsmapperne i Christianshavns Straffehus.

Tegningerne af tatoveringerne er blevet lavet, så politiet bedre kunne identificere kvinderne, hvis de blev mistænkt for at begå nye forbrydelser. Journalen indeholdt også beskrivelser af kvindens fysiske kendetegn som for eksempel kropsbygning.

Annonce:

Arkivfundet er måske ikke så spektakulært som Natalia Polosmaks opdagelse af mumien i 1993. Til gengæld kunne en af disse tatoveringer i princippet, have tilhørt din mormor eller oldemor, hvis hun holdt til på de københavnske værtshuse i 1920erne.

Derfor holder din mormor eller morfars tatovering endnu

Har din mormor eller oldemor en tatovering, som er mere end 50 år gammel, undrer det dig måske at den ikke for længst er forsvundet, når nu hudens celler fornyes hver eller hver anden uge.

Det har professor Jørgen Serup fra Bispebjerg Hospital en forklaring på:

»Når tatoveringer bliver hængende i lang tid, hænger det sammen med, at de tatoveringspigmenter, der giver farven, er krystaller; en slags fremmedlegemer. I princippet er det de samme, som man bruger i farve- og lakindustrien, det vil sige samme pigment som man finder på en rød bil eller et sort tekstil eller et læderbælte. Det er typisk krystaller, som er meget stabile, og de omsættes ikke af cellerne, fordi de ikke er enkeltmolekyler, men i stedet sidder i en formation, som holder dem stabile,« fortalte Jørgen Serup i artiklen ’Hvorfor holder tatoveringer livet ud? ’ i 2011 på Videnskab.dk.

Din mormors tattoo kan dog med tiden godt have mistet en del af sin skønhed. Farverne blegner nemlig lige så stille. For selvom kroppens celler ikke kan skubbe farvekrystallerne fra tatoveringen ud, kan noget af pigmentet fra tatoveringen vandre over i lymfebanerne og i blodet.

Tatoveringen tilhørte Vilhelmine Kirstine Frederikke Hansen. Findes i: Christianshavns Straffeanstalt. Fanger med tatoveringer 1920-1928 (Statens Arkiver på Flickr).

Tatoveringen tilhørte Thora Christine Elisabeth Jensen. Findes i: Christianshavns Straffeanstalt. Fanger med tatoveringer 1920-1928 (Statens Arkiver på Flickr).

Tatoveringen tilhørte Lilly Victoria Petersen. Findes i: Christianshavns Straffeanstalt. Fanger med tatoveringer 1920-1928 (Statens Arkiver på Flickr).

Tatoveringen tilhørte Karen Jørgine Ziegler. Findes i: Christianshavns Straffeanstalt. Fanger med tatoveringer 1920-1928 (Statens Arkiver på Flickr).

Tatoveringen tilhørte Flora Asta Elvira Olsen. Findes i: Christianshavns Straffeanstalt. Fanger med tatoveringer 1920-1928 (Statens Arkiver på Flickr).