Verdens ældste tatoveringer med figurer fundet på 5.000 år gamle mumier

mumie tatovering verdens ældste

Den mandlige af de to tatoverede mumier har to tatoveringer på højre arm, afslører det infrarøde lys, som armen er belyst med på billedet nederst til venstre. Nederst til højre ses han i normal belysning, hvor hans tatoveringer ikke er synlige. (Foto: The The British Museum Trustees)

Annonce:

Der er intet, der som tusser kan sladre om et menneskes historie – og når huden først er farvet, er der ingen vej tilbage.

En tyr og et får samt sporene af et S-formet mønster er, hvad et hold forskere fandt af oldgamle tatoveringer, da de undersøgte to kendte egyptiske mumie-fund en ekstra gang, skriver BBC News.

Tatoveringerne dateres et helt årtusinde længere tilbage, end hvad forskerne før troede, var de første tatoveringer med figurerer på mennesker, hvilket betyder, at disse motiver blev tatoveret ind i de to egypteres hud for omkring 5.000 år siden.

De to mumier, en mand og en kvinde, blev fundet i Gebelein i det sydøstlige Egypten i nogle grave, som ørkenens varme og tørke naturligt har bevaret.
I tidligere undersøgelser af manden afskrev man hans tatoveringer som mørke pletter, men den nye undersøgelse afslørede ved infrarøde skanninger to hornede dyr: En tyr og et mankefår.
Den kvindelige mumies tatoveringer er her synlige ved hjælp af infrarødt lys, som viser detaljerne på hendes S-formede tatovering på den højre overarm og skulder, og derudover ses en ujævn, mørk linje, som løber tværs over hendes mave. (Foto: The British Museum Trustees)

Kvinden har, udover en S-formet figur på skulderen, også fået tegnet noget på maven, der ligner stave, som kan være af en slags, man bruge til rituel dans i oldtidens Egypten.

Hvad de her tusser præcist fortæller om mandens og kvindens tid på Jorden, er ikke helt klart. Men forskerne peger på, at de ligner andre velkendte symboler fra det forhistoriske Egypten, og at de måske kan være symboler på status, mod og magiske kræfter.

Bag de nye opdagelser står blandt andet Marcello Mannino, som er lektor ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitetet. Han har været med til at bevise mumiernes høje alder med kulstof-14-metoden.

naa

Annonce:

\ Video

Video, video, video!

Foretrækker du at se historierne udfolde sig i levende billeder? Så tjek vores seneste videoer, eller følg Videnskab.dk på YouTube.

Find flere videoer

\ Podcast

På med hørebøfferne!

Luk øjnene, og lad forskernes viden strømme ind ad øregangen. Her finder du Videnskab.dk's seneste podcasts.

Lyt til flere podcasts