Ny tendens på TikTok: Børn bruger anti-aging-hudprodukter – er det farligt?

»Vi er generation Alpha-influencere, selvfølgelig er vi besatte af hudpleje,« fortæller en amerikansk pige i en TikTok, mens hun er omringet af produkter som ansigtsrens og ansigtsmist.

@garzacrew Just for fun 😋#genalphainfluencers #genalpha ♬ original sound - Garza Crew

Selvom videoen muligvis er lavet med en ironisk distance, er den sigende for, hvordan generation Alpha, børn født efter 2010, tilsyneladende er hoppet på nye hudpleje-diller, som har floreret på TikTok.

Flere medier som CNN og BBC beretter om, at børn helt ned til 8-års alderen er begyndt at efterspørge diverse hudplejeprodukter med formålet om at få »glass skin«, altså helt perfekt hud. Og med antirynkeprodukter forsøger de nu at tage et stort forspring for at undgå rynker.

Her bytter en TikToker hudrutine med sin 9-årige søster. I videoen bruger hun produkter, der indeholder eksfolierende syrer, som kan være hårde selv mod voksnes hud. (Video: @justtkass):

@justtkass Switching night time routines with my 9 year old sister 🫶🏼✨😂 #littlesister ♬ Funny Song - Funny Song Studio & Sounds Reel

Men hudlæger har advaret om fænomenet, fordi produkterne kan indeholde ingredienser, som ikke er egnet til børn, hvilket kan udløse irritation og allergi.

Spørgsmålet er, om fænomenet nu har bredt sig til Danmark.

Ingen tal for Danmark - men forskere genkender tendensen

Der er imidlertid ikke tal på, at problemet skulle være lige så presserende herhjemme, understreger Jørgen Serup, der er professor og overlæge ved hudklinikken på Bispebjerg Hospital. Men i sit virke har han oplevet, at interessen for hudpleje starter tidligt.

»I de senere år er gruppen af unge piger, som er fokuseret på deres ansigt og storforbrugere af kosmetik, nok steget,« vurderer Jørgen Serup.

Én, der har oplevet trenden i eget liv, er Cæcilie Johansen, der er læge og ph.d. i dermatologi. Derudover ejer hun Instagram-profilen 'Makeupandmedicine.dk' hvor hun deler viden om hudpleje til sine voksne følgere. (Se, hvordan hun som influencer selv forholder sig til problematikken, i boksen nederst i artiklen)

Både blandt hendes yngre niecer og i hendes ældste barns klasse er 12-årige piger også blevet meget interesserede i hudpleje.

Derfor er det meget almindeligt at se pigerne tage i butikken Normal og bruge deres lommepenge på de produkter, de har set på TikTok, fortæller hun.

Hudplejeprodukter kan føre til allergi og eksem

Men når det er børn i den alder, bør forældre være påpasselige, forklarer Jørgen Serup:

»Det er ikke decideret farligt, men det kan have mange komplikationer. Hvis man nu forestiller sig, at en tolvårig pige brugte produkter i stor stil, så vil der være nogle af dem, som får allergier af at bruge produkterne. Der vil også være nogle, som får eksem i ansigtet og måske akne af at overforbruge dem.«

Han mener derfor, at det er »helt vildt«, at børn begynder at bruge anti-aging produkter, hvilket han stærkt fraråder.

Det er særligt, hvis der er tale om produkter med hormonforstyrrende eller allergifremkaldende stoffer, som ikke er »smart at smøre på en ung hud«, forklarer Cæcilie Johansen:

»Det er ikke hensigtsmæssigt, at børn i så ung en alder bruger mange forskellige produkter i ansigtet. Hvis ikke de har haft samtalen med deres forældre, så har de ikke nogen forudsætninger for at vurdere, hvilke ingredienser der er i produktet.«

Det er ikke kun børn, der kan opleve negative reaktioner ved at bruge hudpleje.

Et dansk studie fra 2009 viste, at 60,5 procent kvinder og 39,5 procent mænd i alderen 18-41 år har oplevet rødme eller udslæt ved at bruge kosmetik, herunder cremer og lignende produkter, mindst én gang i livet.

Og som et spansk studie fra 2014 estimerer, er 2-4 procent af alle besøg ved hudlægen patienter, der har fået kontakteksem efter at have brugt hudpleje.

Anti-aging-produkter er krasse - selv for voksne

Ifølge CNN er amerikanske hudlæger blevet mødt af en stigende grad af henvendelser fra forældre, hvis børn har vist tegn på alvorlige følger efter brug af de forskellige produkter. Det kan være, at børn kommer ind med enten irritativt kontakteksem – eller det værste udfald – allergisk kontakteksem.

Når børnene bruger anti-aging produkter, kan de indeholde eksfolierende syre og A-vitamin, som er »kras«, selv for en voksen hud, påpeger Cæcilie Johansen og forklarer:

A-vitamin eller retinol bruges til at reducere rynker for at rydde op i de solskader, man får gennem livet. Det er følsomt over for sollys, og derfor nedbrydes det på huden, hvis man har det på om dagen.

Retinol bruges derfor som regel i ens aftenrutine, men det er ikke »ensbetydende med, at børnene lige får det forstået korrekt«, når de ser TikTok-videoer, mener Cæcilie Johansen.

Derfor kan barnet ende med at smøre sig ind i hudpleje, som kan udløse en irritativ tilstand på huden.

»Retinol er ikke til børns hud, uanset om det er 8-9 eller 10-12-årsalderen,« siger Cæcilie Johansen.

Forældre skal have fingeren på pulsen

Lige for tiden bugner Cæcilie Johansens Instagram-indbakke med henvendelser fra forældre, som har brug for rådgivning til deres børn, som er faret vild i hudplejejunglen.

Derfor mener hun, at forældre bør have en finger på pulsen og finde ud af, hvilke produkter deres barn interesserer sig for. Samtidig har hun et praktisk råd, hvis man er i tvivl om, ens barn skal bruge et bestemt produkt eller ej:

»Man kan tjekke app’en Kemiluppen for at finde ud af, om der er allergifremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer i produktet. Hvis der er det, bør barnet ikke bruge det.«

Hvis man spørger Cæcilie Johansen om hudpleje til børn, lyder svaret, at »man ikke skal reparere på noget, der ikke er i stykker«:

»Men det er også en pædagogisk opgave. Hvis det skal lykkes, nytter det ikke nødvendigvis at skræmme og stille forbud, men at tage en snak, før man slipper sine børn løs på sociale medier.«

Tre typer produkter kan anvendes af børn

Hvis barnet gerne vil introduceres til hudpleje, er der ifølge Cæcilie Johansen tre typer produkter, som ikke er lige så skadelige:

• En ansigtsrens: Det kan f.eks. være ‘micellar water’, som Cæcilie Johansen selv anbefaler til sin egen præteenager. Det bruger man på en vatrondel, så man kan rense forureningspartikler og overskydende talg fra huden væk.
• Fugtighedscreme: Det er vigtigt, at den er Svanemærket, da det stiller krav til, om der er problematiske ingredienser i produktet.
• Solbeskyttelse: Ligesom voksne skal børn også bruge en solcreme under alle omstændigheder, hvis uv-indekset er over 3 i Danmark.

Produkterne behøver imidlertid ikke at være en del af en daglig rutine. Men hvis barnet vælger at bruge dem, er det vigtigste, at det er nogle fornuftige produkter, forklarer Cæcilie Johansen.

Når børnene så kommer i præpuberteten og måske oplever akne, skal man passe på med at tro, at jo flere produkter mod uren hud, jo bedre. Hvis man oplever en stor stigning i antallet af bumser, kan man gå til sin læge.

»Min egen dreng får af og til en bums hist og her, og det er ikke noget, der gør, at jeg hiver receptblokken frem. Hvis det begynder at blive mere og flere, og især hvis det påvirker barnet, så bør man gå til lægen tidligt,« siger Cæcilie Johansen.

»Less is more«

Hvis man spørger Jørgen Serup, handler det for forældrene om at mindske deres børns forbrug af kosmetik og hudpleje så meget som muligt. Her er undtagelsen solbeskyttelse, som børn skal bruge, når de udsættes for sollys om sommeren.

I samme ombæring lyder en tommelfingerregel fra Cæcilie Johansen, at »less is more«. Det gælder både for voksne og børn.

Derfor skal man hverken som voksen eller barn hoppe på trends som ‘Korean 10 step routine’, hvor man skal bruge ti koreanske hudplejeprodukter i sin rutine. Forskere har imidlertid påvist, at de såkaldte bioaktive ingredienser som snegleslim i produkterne kan have dermatologiske fordele.

Men det betyder ikke, at man skal påføre ti produkter dag og aften, da det er »ganske overflødigt«, mener Cæcilie Johansen. Samtidig kan for mange lag af produkter skade overhuden, altså hudens barriere, hvilket kan føre til eksem og inflammation i huden, som NY Times også har beskrevet.

Derfor består den basale, forskningsbaserede rutine af ansigtsrens, fugtighedscreme og solcreme. Hvis man som voksen for eksempel oplever pigmentforandringer, kan man opsøge ingredienser, som kan tackle ens specifikke behov, forklarer hun.

Det læner sig op ad den faglige holdning hos flere amerikanske hudlæger, som forklarer, at jo flere produkter, man bruger, jo større er risikoen for, at huden bliver irriteret. Samtidig kan det være, at de aktive ingredienser i de forskellige produkter ikke er kompatible, og dermed ender produktet ikke med at vise dens egentlige effekt.

Cæcilie Johansen anerkender dog, at lange hudrutiner kan være en form for egenomsorg — på samme måde som hvis man dyrkede yoga eller læste bøger.

»Men det kan man praktisere, uden at man udsætter sin hud for risiko for irritativt eller allergisk eksem. Og man kan sagtens have det her øjebliks nydelse, uden at det behøver at stikke af i 8-, 10- eller 13-trins rutiner,« siger Cæcilie Johansen:

»Hudpleje til de helt unge bør ikke være trendbaseret, men fornuftbaseret. Sådan havner vi ikke i en situation, hvor en masse unge udvikler eksem og i værste fald allergi.«