Koldt klima gav danskerne lange, smalle næser

Gynter, ørnenæb, kartoffeltud, opstoppernæse, glødelampe, horn, snabel, snydeskaft...

Kært barn har mange navne, og da næsen troner midt i ansigtet, er den da heller ikke lige til at overse.

Forskere har længe spekuleret over, hvorfor næser rundt om i verden ser så forskellige ud, og om næsen kan være en evolutionær tilpasning til forskellige områder på jorden.

Nu finder et amerikansk forskerhold, at næsen til dels er formet af klimaet.

»Vi finder, at variationen i næseborenes bredde er udviklet hurtigere end andre træk på tværs af befolkninger, og vi ser signifikant sammenhæng med temperatur og luftighed, der støtter, at klimaet har spillet en rolle i at forme næseforskelle på tværs af mennesker,« siger antropolog fra Penn State University i USA, professor Mark Shriver, som står bag studiet.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLOS Genetics.

Tørt, koldt klima har givet smalle næsebor

Forskerne peger på, at der har været en selektion hos nordeuropæere mod at få høje, smalle næsebor. Det ser ud til at hænge sammen med vores tørre og kolde klima, fordi næseborene dermed skaber mere turbulens af indåndingsluften, så luften bedre opvarmes og opfugtes.

»Det er ikke overraskende, når man tænker på den kritiske betydning, næsen har for at konditionere indåndingsluften, inden denne når ned i lungerne,« siger speciallæge i klinisk genetik Peter K.A. Jensen fra Aarhus Universitet, som har selv skrevet flere bøger om menneskets udviklingshistorie, men ikke selv har bidraget til studiet.

Sådan virker næsen

Ud over at være en meget iøjnefaldende del af vores ansigt har næsen først og fremmest en vigtig funktionel rolle i vores fysiologi.

Næsens funktion er at filtrere, opvarme og fugte luften, før den når de dybere luftveje. Inden i næsen er det primært slimhinden, der fugter og opvarmer luften.

Når indåndingsluften kommer ind i næsen, er det indre næsehulrum formet, så luften passerer størst mulig overflade - dvs. slimhinden, der er fyldt med små blodkapillærer - som sikrer størst mulige udveksling af vand og varme.

Systemet er meget effektivt og sikrer 90 procent af den nødvendige opfugtning og opvarmning, inden luften kommer ned i lungerne.

Næsen er en ’airconditioner’

Så ser man bort fra næsens æstetiske betydning, fungerer den i bund og grund som en airconditioner, som sørger for, at siderne i vores luftveje ikke tørrer ud og er optimalt rustede til at afvise infektioner af mikroorganismer.

Derfor har forskere længe spekuleret på, om der var en sammenhæng mellem næsens form og funktion og de klimatiske forhold, vores forfædre var tilpasset.

»Det store spørgsmål bag studiet er, om klimatiske tilpasninger har spillet en vigtig rolle for variationen i menneskets næseformer?« spørger Mark Shriver.

Menneskets næser er formet for nyligt

Her er det vigtigt at huske på det moderne menneskes udviklingshistorie:

Vi opstod i Afrika, og i dag kan mennesker uden for Afrika føre deres rødder tilbage fra en lille befolkning i det østlige Afrika for 50-100.000 år siden.

Det betyder kort sagt, at forskellene i vores udseende må være opstået inden for de sidste 50.000 år.

Det sjove er, at de fleste forskelle på os mennesker er overfladiske træk såsom hudfarve, øjenfarve, hårtype, højde, længde af lemmerne, ansigtsform m.m.

»Hvis vi derimod kigger under huden, finder vi, at mennesker – selv fra vidt forskellige regioner af verden – afviger langt mindre fra hinanden,« siger Peter K. A. Jensen.

Har målt næser fra hele verden

Studiet er en slags indledende skridt i at finde ud af, hvilke genetiske faktorer der styrer næsens form, og om naturen har selekteret på de gener.

Shriver og kolleger har derfor indsamlet og målt næser fra vidt forskellige steder i verden: Vestafrika, Sydasien, Østasien og Nordeuropa.

De har blandt andet sammenlignet næsens længde, bredde, fremspring, samlede areal og næseborenes areal for at sætte tal på næsens ydre variation.

Det har de så sammenholdt med en lang række genetiske markører fra næsernes ejermænd, som giver et indtryk af, hvor stor den genetiske afstand er mellem befolkningerne.

Ud af alle de forskellige næsetræk har de fundet, at afstanden imellem næseborene har udviklet sig hurtigere end andre genetiske faktorer på tværs af de fire regioner.

»Vi kan forklare en lille del af den samlede variation i næsens træk, men ikke dem alle. Der er rum for, at for eksempel kulturelle præferencer som partnervalg kan han have bidraget til at forme noget af det,« siger Mark Shriver.

Klimaet har trukket i snudeskaftet

Mark Shriver og hans team har så undersøgt, om geografien og de lokale klimatiske forhold kan forklare fordelingen af næseborene, og de har fundet en klar sammenhæng med den gennemsnitlige temperatur og luftfugtigheden.

Specielt peger de på, at det kolde og tørre klima i Europa har formet nordeuropæernes træk ved at gøre næserne smallere og stritte ud fra ansigtet, så næseborene er blevet aflange i stedet for runde.

Biomekaniske studier viser, at høje, tynde næsebor giver større turbulens inde i næserummet.

»Turbulens er godt, fordi det får flere luftmolekyler til at støde op mod siderne,« siger Mark Shriver.

Interessant nok stemmer det fund meget godt overens med vores nærmeste slægtninge neandertalerne, der efter kranierne at dømme havde nogle meget store og fremtrædende næser.

»De levede i Europa under sidste istid, hvor klimaet var koldt og tørt: Der var brug for en stor indre overflade i næsen til at opvarme og fugte luften, inden den nåede ned i lungerne,« siger Peter K. A. Jensen.

Næseforskelle kan have betydning for helbredet

Dermed falder næseborenes form ind i en række af træk, hvor forskerne har opdaget, at mennesket genetisk er tilpasset lokale forhold.

Det gælder f.eks. udbredelsen af sejlcelleanæmi, der giver beskyttelse mod malaria, og laktose-tolerans, som gør voksne nordeuropæere i stand til at drikke mælk. Og selvfølgelig hudfarve, hvor udbredelsen af lys hud hænger nøje sammen med den lavere indstråling af skadeligt ultraviolet lys fra solen, jo længere væk fra ækvator man kommer.

Næseforskellene er dog ikke så markante som hudfarven, men ikke desto mindre peger forskerne på, at næsens form kan være vigtig for at forstå for helbredet.

Ligesom danskere, der flytter til Spanien eller Thailand, har en øget risiko for hudkræft, kan næseborene have betydning for risikoen for infektioner af luftvejene.

Forskerne foreslår, at mennesker fra det varme ækvator, hvis næser ikke er tilpasset Nordeuropas kolde, tørre klima, måske har en øget risiko for at få luftvejssygdomme.

»De her træk er vigtige at studere, fordi de kan knytte sig til vores helbred, og særligt i takt med at vi bliver et mere globalt samfund og migrerer til klimaer, hvor vores forfædre ikke levede,« siger studiets førsteforfatter, ph.d.-studerende Arslan A. Zaidi ved Penn State University.

Næser kan få betydning for politiets efterforskning

Mark Shriver peger på et andet aspekt, som kan have praktisk betydning for politiets efterforskere

»Vi bliver bedre til at kortlægge, hvad der har formet vores ansigt, og det kan f.eks. bruges ved politiets efterforskning til at tegne en profil af en gerningsmand ud fra en blod eller sædprøve,« siger han.

»Allerede i dag bruger man afstamning, hudfarve, øjenfarve, hårfarve, og på sigt, når vi identificerer generne, som styrer næsens form, kan det også blive en del af en profil.«