Det er vinter, og mange danskere sidder lige nu begravet i snotpapir og forsøger at få styr på forkølelse og virus.
Hvor nogle mennesker kan nøjes med et enkelt nys ad gangen, er der andre, der konsekvent nyser et specifikt antal gange i træk.
Det gælder eksempelvis vores læser Christel, der har skrevet ind til Videnskab.dk.
»Hvorfor nyser jeg altid tre gange i træk?« spørger hun.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?

Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt, men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via e-mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Vi har jagtet Danmarks bedste nyseeksperter og fået deres bud på et svar.
»Det er sjovt, du ringer, for jeg tænkte lige præcis over det her spørgsmål den anden dag,« siger klinisk professor Therese Ovesen, der forsker i blandt andet lugte- og smagssansen på Aarhus Universitet.
»Jeg nøs og nøs og nøs – måske 40 gange i træk eller sådan noget. Og det har jeg bare aldrig gjort før,« uddyber hun.
Therese Ovesen tænkte først, at hun måtte have fået noget støv op i næsen. Eller at hun var ved at blive syg.
»Og ja, kort tid efter blev jeg ramt af noget influenza-noget. Men det er et megasvært spørgsmål det med, hvorfor nogle nyser mange gange i træk, og andre ikke gør. Men jeg har en teori,« siger hun.
Vi nyser for at komme af med noget
Før vi går ind i kernen af svaret på antallet af nys, skal vi lige blive klogere på, hvorfor vi overhovedet nyser.
Et nys kan både udløses af støvpartikler, pollen, skarpt lys eller af stærke dufte som parfume eller eddike.
En virus eller forkølelse kan også sætte blæs på næsen, forklarer Preben Homøe, der er klinisk professor på Sjællands Universitetshospital i Køge.
»Hvis man dufter til for eksempel peber, kan det udløse den refleks, det er at nyse. Nyset er en beskyttelsesmekanisme, hvor vi prøver at komme af med noget, der irriterer,« siger han.
Et studie af omkring 80 danskere fra 2002 viser faktisk, at 95 procent af os nyser omkring fire gange dagligt.
Det, der helt præcist sker, når vi nyser, er, at næsens fimrehår og en særlig nerve bliver irriteret. Nerven løber fra hjernen og ud i næsen og kaldes trigeminusnerven eller hjernens femte nerve.
»Når nerven bliver irriteret af eksempelvis en lugt eller af pollen og støv, fremkalder det vores trang til at nyse,« forklarer Preben Homøe.
Når man er forkølet eller har en virus i kroppen, hæver vores slimhinder i næsen.
Samtidig producerer vores celler i næsen, såkaldte bægerceller, en masse ekstra snot og slim på grund af denne inflammation og hævelse, uddyber Preben Homøe.
»Og slimen irriterer trigeminusnerven, der fremkalder den automatiske nyse-reaktion,« siger han.
Handler ikke om næseform
Preben Homøe er faktisk en af dem, der altid nyser flere gange i træk.
»Altid mindst fem gange eller sådan noget. Min kone siger altid: ’stop nu!’«.
Kan antallet af nys være påvirket af formen på ens næsevæg? Om den er smal eller bred?
»Nej, det tror jeg virkelig ikke. For det er en automatreaktion,« siger Preben Homøe.
Det er Anne Louise Bach, der er cheflæge på Øre-Næse-Hals-kirurgisk afdeling på Gødstrup Hospital, enig i.
»Jeg tror heller ikke, antallet af nys handler om formen på næsevæggen. For det er en refleks og en nervemekanisme. Så formen burde ikke spille ind,« siger hun.
Anne Louise Bach peger på, at nyset er betinget af, at noget irriterer i næsen.
»Det kan være forskellige bakterier eller vira som coronavirus eller influenza. Så vi nyser, til irritationen er ude,« siger hun.
Øget følsomhed i næsen
Nu er vi kommet lidt nærmere selve hovedspørgsmålet, nemlig hvorfor nogle mennesker nyser et specifikt antal gange i træk.
»Det, jeg kan forestille mig, er, at hvis vi nyser gentagne gange, er det, fordi vores femte hjernenerve bliver ved med at blive stimuleret af et eller andet. Pollen, støv, virus eller bakterier,« forklarer Therese Ovesen fra Aarhus Universitet.
\ Råd fra forskerne: Nys altid i ærmet
Et godt råd fra forskerne her i vintermånederne, hvor vira, influenza og forkølelser er i udbrud, er, at man bør nyse i sit ærme.
»Et nys har et omfang på flere meter. Derfor bør man altid forsøge at nyse væk fra andre og ned i noget tøj eller ens hænder, så man ikke smitter unødigt. Og så selvfølgelig vaske tøj og hænder efterfølgende,« siger Preben Homøe.
Hun understreger, at der ikke umiddelbart er forsket specifikt i årsagen til antallet af nys, så bud på forklaringer kommer med en vis usikkerhed.
»Men man kan godt forestille sig, at vi alle har forskellige tærskler for, hvornår vores nerver i næsen bliver stimuleret. Nogle bliver nok hurtigere påvirkede af støv og så videre end andre, og derfor nyser de nok flere gange i streg,« siger Therese Ovesen.
Samme tese går igen hos Preben Homøe.
»Jeg vil tro, det handler om nervens følsomhed. Så hvis den er meget følsom, har man tilbøjelighed til at nyse flere gange i træk. Men det er svært at sige med sikkerhed«.
Forcerede nys?
At nogle hævder altid at nyse to, tre, fire, fem eller et hvilket som helst antal gange i træk, kan også helt simpelt skyldes glemsomhed, mener forskerne.
»Måske folk bare glemmer de gange, de kun nyser en enkelt gang,« siger Therese Ovesen.
Kan der være noget psykologisk i det? At man får bildt sig selv ind, at det bare skal være tre nys i streg, så man næsten forcerer det sidste nys?
»Arj, det har jeg svært ved at forestille mig. For nys kan ikke rigtig forceres, det kommer bare. Om vi vil det eller ej,« siger Therese Ovesen.
Forskerne mener altså, at antallet af nys er betinget af, hvor meget irritation der er i næsen, eksempelvis mængden af snot, bakterier, pollen eller støvpartikler.
Og at vi mennesker er forskellige, når det kommer til vores nerveenders følsomhed i næsen, der også kan påvirke, hvor meget, vi nyser.
Vi takker Christel mange gange for spørgsmålet og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt. Har du et spørgsmål, du godt kunne tænke dig at få videnskabens svar på, så kan du skrive til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
































