Næsen har to huller, som sender sanseindtryk videre op til hjernen. Men hvis du nu holder dig for det ene næsebor og bagefter for det andet, har du så sanset det samme?
Forskerne fandt gennem lugteforsøg, at der er en lille forskel i hjernen, når højre og venstre næsebor lugter til en lugt. Det skriver ScienceAlert.
Ti epilepsipatienter med elektroder inde i hjernen var forskernes forsøgspersoner i studiet. De fik tre forskellige lugte og en neutral lugt (frisk luft) præsenteret for deres næser.
Patienterne lugtede med først det ene næsebor, så det andet og til sidst med begge to. De gættede derefter på, hvad de havde lugtet til. Ud over patienternes gæt havde forskerne den unikke indsigt i deres hjerneaktivitet via elektroderne i patienternes hjerner.
Her kunne forskerne se, at hjernen reagerede lidt forskelligt, at når den samme lugt blev præsenteret for de to forskellige næsebor. Aktiviteten i hjernen så meget ens ud, men der var alligevel forskel på, hvordan det ene og det andet næsebor registrerede lugten, hvilket peger på en form for selvstændighed.
Når begge næsebor blev brugt, var der også forskel på, hvordan de to næsebor opfattede lugten. Ikke en stor forskel, men en forskel ikke desto mindre.
\ Læs også
Forskerne fandt desuden, at når begge næsebor lugter til noget, kan de hurtigere og bedre identificere lugte, end hvis kun det ene næsebor er i spil. Det indikerer, at det er en fordel at have to næsebor fremfor et - ligesom det er tilfældet med øjne og ører, skriver ScienceAlert.
En af de største forskelle, som forskerne indtil videre har kunnet finde på de to næsebor, er hastigheden - altså, hvor hurtigt de hver især opfanger lugte.
Den våde drøm for studiet forfattere er derfor nu at finde frem til, hvad det betyder, at næseborene sender indtryk op til hjernen i forskellige hastigheder.
bhe
