Den digitale verden belønner vores hjerne

En nyfødt babys hjerne er ikke skabt i 2019, men har 3,5 milliarder års udvikling bag sig.

Menneskehjernen er udviklet til at fungere på savannen, hvor den skulle reagere på ting som gav overlevelse og være ligeglad med resten.

Opmærksomheden skulle derfor styres med en belønning, når der skete noget i omgivelserne som kunne være vigtigt for organismens overlevelse.

Hjernens kemiske belønning for at være opmærksom på de overlevelsesfremmende ting fremfor at slappe af kommer i form af stoffet dopamin, der er opkvikkende og giver os følelsen af velvære.

I den moderne verden er regnskoven og savannen for længst borte, men hjernen og dens kemiske belønning er den samme.

Derfor er vi så ofte online for lige at tjekke den moderne digitale savanne, uanset om det handler om Facebook, 'breaking news', tøjreklamer, digitale spil, eller ugens tilbud i supermarkedet.

Den digitale verden giver ro – hvorfor så ændre adfærd?

Den digitale verden giver øjeblikkelig belønning og holder børn og unge trofast optaget.

For mange familier er den digitale verden det sted, hvor man kan parkere sine børn, når der er tidsmangel, eller når der er adfærdsproblemer.

Men hvorfor har vi trang til at være på internettet, og hvad er problemet med, at vores hjerner bliver belønnet af skærmene? Er det ikke en god ting?

Svarene skal findes på vores forfædres savanne.

LÆS OGSÅ: Findes 'teknologiafhængighed'? Amerikansk forsker afliver seks myter

Menneskets adfærd er bestemt af evolutionen

Gennem evolutionen har mennesket udviklet og nedarvet to grundlæggende mekanismer for artens og organismens overlevelse.

• Den første mekanisme er angstsystemet, som sikrer, at vi undgår farlige situationer og flygter eller bekæmper det, som truer vores liv.
• Den anden mekanisme er adfærdsbelønning: Vi bliver kemisk belønnet i hjernen for adfærd, som sikrer overlevelse.

Belønningen optræder i form af stoffet dopamin ved tre grundlæggende typer adfærd: Sex, føde og at holde sig orienteret.

Sex sikrer artens overlevelse, føde sikrer organismens overlevelse indadtil, mens orientering sikrer organismens overlevelse udadtil.

Porno, sukker og mediernes globale nyhedsstrøm er de tre bedste kunstprodukter til at trigge belønningen hos dig. Den belønning, som oprindeligt bevirkede, at dine forfædre i evolutionen konstant gjorde en anstrengelse for kærlighedsforholdet, måltidet og årvågenhed i nærmiljøet.

I løbet af evolutionen viste det sig, at mennesker, som holdt sammen, langt bedre kunne sikre overlevelse for deres afkom end mennesker, som holdt sig adskilt.

Det betød, at hjernen blev genetisk kodet til at udløse belønning, når organismen holder sig aktiv i fællesskaber. Så meget tidligt i evolutionen kom yngelplejeprogrammet og adfærd for social tilknytning til at overlappe hinanden.

Sociale medier som Facebook eller Instagram er det foreløbige bedste kunstprodukt til at trigge belønningen for social tilknytning. Den belønning som oprindeligt gjorde, at dine forfædre i evolutionen konstant anstrengte sig for at aflæse sociale signaler og tilpasse sig gruppens behov, ønsker og trivsel.

Den digitale verden giver øjeblikkelig belønning

De hændelser eller genstande, som tænder hjernens belønnings- og angstsystem, får privilegeret adgang til vores opmærksomhed.

Smartphonens øjeblikkelige adgang til at orientere sig på websites, nyheder, spil eller sociale netværk er på den måde vores tids mest geniale opfindelse.

Hver gang, vi tjekker, giver hjernen os et lille skud dopamin, som belønning for at vi holder os orienteret – bliver klogere på omgivelserne – og holder os tilknyttet gruppen.

Hvad hjernen ikke ved er, at smartphonen er et elektronisk surrogat, som har til formål at fange og styre vores opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: Er digitale medier usunde?

De sociale medier og 'FOMO'

Både i skolen og i fritiden skal børn og unge finde ud, hvem og hvad de bliver. De søger derfor erkendelse og udforskning af dem selv, deres venner og deres rollemodeller i de tilgængelige sociale netværk og fællesskaber.

De ressourcestærke børn opfatter de elektroniske sociale medier som et tillæg til de analoge netværk og aktiviteter, der findes i forvejen. Men for andre børn gør de elektroniske sociale medier ondt værre.

Undersøgelser viser igen og igen, at skolepiger såvel som piger i gymnasiet er ulykkelige og stressede, fordi pigerne konstant oplever et behov for at skulle følge med i, hvad der foregår på de sociale medier, og sørge for at blive set og ’liket’.

De unge higer efter social accept, anerkendelse og tilhørsforhold i gruppen, og de er derfor simpelthen bange for at gå glip af vigtig information, som kan forøge deres chancer for overlevelse i gruppen.

Fænomenet kaldes 'fear of missing out', forkortet som FOMO – altså frygten for at 'gå glip'.

Men at holde sig opdateret på Facebook gør dig ikke bedre til sport, dans eller musik og ej heller mere socialt lykkelig, selvom du gerne vil tro det.

Problemet med den digitale savanne

Forklaringen på, at Facebook har bredt sig som en steppebrand på savannen er netop, at det rammer ind i det helt basale behov for at orientere os i vores gruppe – er flertallet af dine venner på Facebook, er du også tvunget til at blive medlem af det.

Tabet er så i første omgang, at et virtuelt gruppetilhørsforhold via Facebook stjæler din tid og energi fra sunde analoge fritidsaktiviteter og de relationer af kød og blod, som du burde pleje og fornøjes ved.

Dernæst vil den virtuelle verden få de dybtfølte sociale bånd i den virkelige verden med dannelse af tillids-og kærlighedshormonet oxytocin til at virke mindre attraktive for din hjerne, selvom hjernen konstant higer efter kontakt.

Sidst men ikke mindst bliver hjernen dårligere til behovsudsættelse og til at rumme uvished, når vi bruger den digitale verden ved mindste anledning. Den unge hjerne får ikke trænet det neurale system til indre regulering af følelser og impulser.

Hjernen ender med at reagere med ængstelighed ved den mindste uvished og opleve ubehag i den virkelige verden.

Men når hjernen giver den unge en belønning for at være på de elektroniske sociale medier som Facebook, hvorfor så ændre adfærd?

LÆS OGSÅ: Forsker: Konstante SMS'er kan forværre angst​

Smartphones tager din tid og gør dig ikke klogere

Der kommer stadig mere videnskabelig dokumentation for, hvorfor vi bliver mindre kloge af at have en smartphone.

Først det helt banale: Dine færdigheder og evner tager form af, hvad du bruger din tid på.

Smartphonen og dens digitale muligheder er designet til at fange din opmærksomhed i bytte for underholdning, adspredelse og reklamer.

Bøger kan du fordybe dig i, og du styrer alle input. Bogen speeder ikke din hjerne, og du kan uforstyrret lære det, som skal læres.

Omvendt med de digitale medier, som styrer dig og alle de input, du udsættes for og bruger din tid på.

Hjernen belønner dig for at søge mod det nye

Dernæst det komplicerede. Menneskets hjerne kan kun fastholde opmærksomheden på én ting ad gangen, og den fokuserede opmærksomhed er hele grundlaget for, at man kan indlære viden og færdigheder.

Men hver forstyrrelse – et bip fra en e-mail, notifikationer, push-meddelelser, et hurtigt blik på en computerskærm eller smartphone for at tjekke Facebook – tvinger opmærksomheden væk fra det oprindelige fokus og over på det nye.

Vores problem er, at hjernen giver os en belønning for at orientere os mod det nye, og derfor føles det godt og opkvikkende at lade sig aflede.

Men jo flere gange du lader dig aflede, jo dårligere bliver din evne til at koncentrere dig, som er forudsætningen for indlæring.

Omvendt bliver du mere og mere afhængig af den konstante afledning, som giver dig dit dopamin-kick.

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver vi afhængige af Facebook?

Digital afhængighed er i hastig vækst

Som psykolog og forsker ser jeg, at digital afhængighed og konsekvenserne af det er i hastig fremmarch blandt mine klienter og mine medmennesker.

Studier viser, at mellem 4 og 20 procent af børn og unge oplever, at de føler sig afhængige af deres telefon og deres digitale opkobling til verden, mens nye undersøgelser viser, at tallet måske snarere er 50 procent.

Jo tidligere debutalder hos børnene og dermed mulighed for flere år med digitaloverforbrug, jo flere kodningsskader sker der i barnets hjerne, og jo sværere er børnene at få rettet op og tilbage til at kunne fungere i et normalt liv.

LÆS OGSÅ: Fortnite og Candy Crush: Gratisspil skaber ikke afhængighed – men de er uigennemsigtige forretningsmodeller

Et digitalt omsorgssvigt af dimensioner

Den korrekte udvikling og modning hos barnet er afhængigt af, at der er et samspil med voksne sunde omsorgsgivende nervesystemer og med sunde læringsmiljøer, som barnets hjerne kan interagere med og stimuleres af.

Sker det ikke, bliver barnets hjerne fejlstimuleret og vil gradvist udvise en lang række psykiatriske symptomer og tilstande, heriblandt misbrug, angst, depression og ADHD.

Internet-'gaming disorder' er indført som en mental afhængighedssygdom i den nye udgave af WHO’s diagnosemanual ICD-11.

Men diagnosen er kun toppen af isbjerget.

Selve isbjerget er den stigende gruppe af fejlstimulerede og dermed fejludviklede hjerner hos titusindvis af børn og unge, der overlades til det digitale omsorgssvigt.

Morten Fenger er forfatter til bogen 'Når mobilen tager magten', som du kan læse gratis her. Han holder også foredrag om digital afhængighed og står bag platformen digitalafhængighed.dk.

LÆS OGSÅ: Skærme tager elevernes opmærksomhed – og det sker helt ubevidst​

LÆS OGSÅ: Forsker: Skærmene har invaderet vores liv – det er på tide, vi gør modstand