Fysisk aktivitet gavner helbred og indlæring hos børn og unge
Folkeskolen er på rette vej, når den satser på mere fysisk aktivitet for eleverne, konkluderer rapport fra Vidensrådet for Forebyggelse.

Folkeskoleelever bør have øget fysisk aktivitet på skoleskemaet, fastslår ny rapport fra Vidensrådet for Forebyggelse. Bevægelse bonger nemlig ud på både sundhed og præstationer. (Foto: Colourbox)

 

Hop 3-tabellen, læg pauser med bevægelse ind i skemaet, og tag cyklen i skole.

Den er god nok: Fysisk aktivitet gavner både sundhedstilstanden, trivslen og indlæringen hos børn og unge.

Det fastslår en ny rapport, som Vidensrådet for Forebyggelse offentliggør i dag. Rapporten har gennemgået en lang række studier, og anbefalingen er ganske klar:

»Skoler kan med fordel satse på at øge elevernes samlede fysiske aktivitetsniveau, for eksempel ved at integrere og understøtte muligheder for aktive pauser, fysisk træning og bevægelse i undervisningen,« lyder anbefalingen i rapporten.

I en livechat her på Videnskab.dk har rapportens medforfattere Anna Bugge og Bente Klarlund Pedersen svaret på spørgsmål om, hvordan og hvorfor fysisk træning har så god effekt.

Bevægelse gavner både præstationer og trivsel

Bente Klarlund Pedersen, der er leder af Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet og formand for arbejdsgruppen bag rapporten, er selv slået over at se så megen dokumentation samlet på én gang.

Fakta

I dag kl. 13.30 er der mulighed for at livechatte med adjunkt Anne Bugge og professor Bente Klarlund i artiklen: 'LIVE KL. 13.30: Stil spørgsmål om bevægelse, trivsel, indlæring og sundhed i folkeskolen fysisk aktivitet og indlæring'.

»Jeg var godt klar over, at der var stærk evidens for, at fysisk aktivitet fremmer børns sundhed, trivsel og læring, men det gør stort indtryk at se det hele samlet,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014, dikterede, at eleverne skal være fysisk aktive mindst 45 minutter om dagen, og det er en vældig god idé, konkluderer forskerne bag rapporten.

»Der er et stort potentiale i at få indført de 45 minutters aktivitet i skoledagen,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Anna Bugge, der er adjunkt på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og medforfatter på rapporten, er helt enig:

»Der er stærk evidens for, at fysisk aktivitet har en gavnlig virkning på sundhed, og meget tyder på, at det også gør sig gældende for både faglig præstation og trivsel. Det giver derfor god mening at iværksætte tiltag, der fremmer børns overordnede fysiske aktivitetsniveau – og her er skolen en oplagt arena,« siger Anna Bugge.

Fysisk aktivitet forbedrer matematisk kunnen

Anna Bugge peger blandt andet på et forsøg fra Canada, der viser, at fysisk aktivitet har positiv indflydelse på den faglige præstation.

Fakta

Den nye rapport beskriver forskellige eksempler på, hvordan fysisk aktivitet i Folkeskolen kan kombineres med indlæring: · Gå i skolegården og tæl tagsten i stedet for at sidde ved bordet · Lær engelsk ved at løbe ud i skolegården for at hente kort med engelske ord. Kortet tages med tilbage til klasselokalet, hvor det parres med den danske udgave. · Forstå fysik ved at eleverne selv puster balloner eller skubber bolde rundt på gulvet. Kilde: Kampagnen Aktiv rundt i Danmark/

»Der er endvidere en del tværsnitsstudier, der viser, at børn i bedre kondition har en bedre score i standardiserede tests, når de sammenlignes med børn i dårlig kondition. Der findes også skolebaserede eksperimentelle studier, der viser, at en indsats med øget fysisk aktivitet kan skabe bedre resultater,« fortæller Anna Bugge.

Også Videnskab.dk har tidligere skrevet om, at fysisk aktivitet er godt for indlæringen - eksempelsvis, at børn, der bevæger sig, viser fremgang i matematik.

Mangler konkret viden om, hvad der virker bedst

En af udfordringerne ved at få fyldt mere fysisk aktivitet ind i skoledagen er, at selvom man ved, at det gavner, så savner forskerne viden om, hvordan man gør det optimalt.

»Der har desværre været forsket meget lidt i, hvad der præcist virker bedst. Er det vigtigt at få en pause med fysisk aktivitet? Skal det være før eller efter indlæring? Skal det være en eller to gange? Der er masser af forskning, man godt kunne tænke sig, allerede var lavet,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Men der er ingen grund til at vente med at foretage sig noget, før mere konkrete idéer ligger på bordet.

»Vi ved, at det er en rigtig beslutning at satse på fysisk aktivitet i skoledagen. Så vi kan lige så godt bruge den viden nu, mens vi venter på forskning, der slår fast, hvordan vi får det puttet bedst muligt ind i skoledagen for både elever og lærere,« fastslår Bente Klarlund.

Skolen er et oplagt sted at bevæge sig

»Vi ved, at det er en rigtig beslutning at satse på fysisk aktivitet i skoledagen. Så vi kan lige så godt bruge den viden nu.«

Bente Klarlund Pedersen, professor og leder af Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

Anna Bugge er enig i, at det gælder om at komme i gang, selv om der mangler viden. Der er nemlig opstået en stadigt større polarisering i børns fysiske aktivitetsniveau, mener hun.

»De aktive børn er blevet endnu mere aktive, men de inaktive er samtidig blevet meget mere inaktive. Det har store konsekvenser, for der er en markant forhøjet sundhedsrisiko ved at rykke endnu lavere ned i aktivitetsniveau, mens sundhedsgevinsten ikke er så stor, når man rykker sig fra aktiv til meget aktiv,« siger Anna Bugge.

Hun mener, at netop skolen er et oplagt sted at bevæge sig.

»Med en indsats i skolen har man mulighed for at nå de børn, som ikke fanges af andre tilbud, for eksempel idræt i fritiden. Og dermed kan vi muligvis mindske polariseringen i fysisk aktivitet ved at rykke de børn, der ligger lavest på skalaen,« siger Anna Bugge.

Klik videre til live-chat på Videnskab.dk