Forsker: Konstante SMS'er kan forværre angst

Vores verden har ændret sig helt enormt som følge af smartphone-fænomenet.

Et beroligende ord er lige ved hånden; vi sender blot en SMS til en ven, og vi får bekræftelse gennem alle de 'likes', vi skraber til os på Instagram eller Facebook.

Men denne afhængighed er ansvarlig for et omslag i måden, vi regulerer vores følelser.

En bivirkning ved denne form for kommunikation er en reduceret evne til at leve med uvished.

Sikkerhedssøgende adfærd

Forskning har vist, at intolerance overfor uvished kan være årsag til psykiske problemer.

Psykologerne betragter en afhængighed af vores smartphones som 'sikkerhedssøgende adfærd', der reducerer angsten og bekymringerne for et kort øjeblik.

Over tid giver den sikkerhedssøgende adfærd næring til angstfølelser, fordi den forhindrer os i at erkende, at vores frygt ofte er ubegrundet, når situationen først har udfoldet sig, eller at vi faktisk godt kan klare situationen selv.

Det er især problematisk for børn, der risikerer, at evnen til at opbygge modstandsdygtighed bliver forstyrret gennem denne adfærd.

Desværre afslører apps som eksempelvis Messenger og iPhone's 'Send Læst Kvitteringer', om den anden person er online, eller om de har læst beskeden.

Vi skal omskole os selv, så vi kan stå imod denne frygt for afvisning og FOMO-manipulation (Fear Of Missing Out, red.).

Uvished gavner

Evnen til at håndtere uvished er nemlig afgørende for vores psykiske sundhed.

Forskning, der gransker grupper med psykiske lidelser, har dokumenteret, at personer forskellige psykiske lidelser er mindre i stand til at leve med uvished end personer, der ikke er diagnosticerede med psykiske lidelser.

Jo mindre tolerant en person er over for uvished, desto mere sandsynligt er det, at de er diagnosticeret med en psykisk lidelse.

Det er observeret blandt voksne, og vores upublicerede forskning fandt den samme association blandt børn.

Positive aspekter ved uvished

Vi ved, at der er positive aspekter ved uvished og usikkerhed, eksempelvis i forbindelse med nye relationer, en spændende bog, der langsomt afslører plottet eller en smukt indpakket gave, der fyrer op under følelserne.

Gambling, app-notifikationer og emojis spiller på denne mekanisme.

Tag bare det lille sug i maven, vi oplever, når vi modtager en SMS fra én, som vi er mere end almindeligt glade for. Telefonnotifikationerne udnytter denne forventningsfulde følelse.

De er forstyrrende og stjæler vores opmærksomhed fra det, vi var i gang med, hen til mobilen.

Ting, der har stor betydning, som vores jobsituation, eksamensresultat samt parforhold og forhold til venner, kan hurtigt få en destabiliserende effekt på os; vi frygter måske at miste jobbet, at relationerne kører surt, eller at vi dumper eksamen.

Vi eliminerer usikkerheden

Det kan føre et et ønske om hurtigt at eliminere usikkerheden og uvisheden – og så læner vi os endnu engang op ad vores smartphone.

Når vi står i en vanskelig situation, kan vi gennem de sociale medier og vores telefon lynhurtigt kontakte andre for at blive beroliget eller bekræftet, i stedet for selv at håndtere situationen.

Derfor er det let at tro, at vi kun håndterede problemerne, fordi vi modtog støtte og bekræftelse – ikke fordi vi var selvstændige eller modstandsdygtige.

Måske begynder vi endda at tro, at vi SKAL have telefonen på os for at være i stand til at tackle livets udfordringer.

Håndtering af uvished

Evnen til ikke at være foruroliget over uvished forbedrer vores evne til at håndtere bekymringer og er tæt associeret med mindre angst blandt angstlidende.

Når psykologerne behandler angst, opmuntrer de patienterne til ikke at kende udfaldet af en given situation samt til at lære at vente og se om det, de frygter, rent faktisk finder sted.

Vi beder de angstlidende om at forsøge at tage situationen til sig i deres hverdagsliv uden at søge bekræftelse eller beroligelse fra venner eller familie.

Ved ikke at forsøge at skubbe uvisheden til side lærer vi gradvist at distrahere os selv.

Vi lærer at lade være med at forsøge at kontrollere situationen, og vi erkender, at vi er i stand til at 'overleve', selvom vi ikke lige ved, hvad der vil ske.

'Ingen nyheder er gode nyheder'

Ofte sker det, vi frygter, jo ikke – eller også viser det sig, at det ikke var så galt endda.

Denne kognitive behandlingsmetode bliver anset for at være bedst i behandlingen af en lang række angstlidelser.

Det er helt normalt, at vi hidser os op, når der er tvivl om noget, som er vigtigt for os. Men når vi bruger vores telefon til at skubbe bekymringerne over på andre, forhindrer vi, at vi selv tager styringen.

Vi indser ikke, at den ubehagelige følelse forsvinder efter et stykke tid (og en hel del distraktion).

Vi bør huske på den gamle talemåde 'Ingen nyheder, er gode nyheder' – og vi bør modstå SMS-fristelsen.

Ængstelse fører til mere ængstelse

Hvis der sker noget ubehageligt, er det sundt lige at vende situationen med en anden for at reflektere over, hvad der er sket; især hvis det er af afgørende betydning.

Men som en automatisk refleks i forsøget på at holde uvisheden for døren, er det ikke hensigtmæssig adfærd.

Ifølge psykologerne fører ængstelse blot til mere ængstelse – konstante drøftelser om bekymringerne ændrer ikke udfaldet.

Det er afgørende, at vi bliver i stand til at vente og i stand til at give slip på ønsket om at kontrollere hver eneste situation, hvis vi vil overvinde angsten.

Hjælper usikre børn

Hvis vi ønsker at hjælpe børn til at blive mere modstandsdygtige, skal vi vise dem, at vi kan håndtere uvished.

• Sørg for, at der er tidspunkter, hvor telefonen er slukket; både i løbet af dagen og også om aftenen.
• Efterlad telefonen derhjemme med vilje. Gå langsomt, men sikkert frem.
• Hvis der er én i familien, der har særligt svært ved at bryde vanen, så prøv at opmuntre dem til at deltage.
• Statuer et eksempel, når I besøger andre.
• Lad visse dage være 'telefon-frie'.
• Lad os alle bevise, at vi godt kan klare os uden vores telefoner.

Danielle Einstein hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

'Phubbing': Sådan ødelægger mobiltelefonerne vores forhold