Skærme tager elevernes opmærksomhed – og det sker helt ubevidst
Eleverne ved godt, at det ikke styrker deres indlæring, når de sidder på Facebook eller Instagram midt i timen. Men de gør det alligevel, fordi det er blevet en dårlig vane, der er svær at bryde med.
Skærme tager elevernes opmærksomhed – og det sker helt ubevidst

Dansk studie viser, at eleverne selv irriteredes over computerens stærke tiltrækningskraft, og at de i visse situationer tyer til at klappe computeren sammen for at fastholde opmærksomheden. (Foto: Shutterstock)

Dansk studie viser, at eleverne selv irriteredes over computerens stærke tiltrækningskraft, og at de i visse situationer tyer til at klappe computeren sammen for at fastholde opmærksomheden. (Foto: Shutterstock)

Der er meget delte meninger om skærmenes rolle i skolen. Bør skoler have stramme mobilregler? Bliver teenagere deprimerede af sociale medier? Hvad gør onlinekulturen ved demokratiet? Kan man være decideret afhængig af gaming?

For nogle er skærmene en pest, for andre er de løsningen på vigtige pædagogiske spørgsmål, og for andre igen udgør de et samfundsvilkår, som moderne lærere skal kunne uddanne i og med.

Konferencen ’Generation Skærm’ skal 12. marts give svar på nogle af problemstillingerne knyttet til de allestedsnærværende skærme, og Forskerzonen bringer artikler fra forskerne i ugerne op til.

I denne artikel kigger vi nærmere på den distraktion, en række danske gymnasieelever oplever, når de er bruger skærme i timerne.

Politikerne vil have flere skærme – men forskningen bekræfter dem ikke

Fra politisk hold har der i mange år været stor tiltro til, at digitale teknologier vil kunne højne kvaliteten af undervisningen, fordi de »motiverer eleverne og inddrager dem mere aktivt«.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Adskillige studier har dog vist, at eleverne ofte bruger bærbare computere og tablets til fagligt irrelevante aktiviteter frem for at følge med i undervisningen, og at disse aktiviteter – ikke overraskende – resulterer i lavere årskarakterer, dårligere prøveresultater og en svækket koncentrationsevne.

Forskningen viser desuden, at eleverne er bevidste om disse negative konsekvenser: De ved skam godt, at deres fagligt irrelevante teknologibrug er uhensigtsmæssig.

Men hvorfor gør de det så?

Elever bliver digitalt distraherede

Min forskning omhandler digital distraktion, som er det fænomen, der opstår, når elevers opmærksomhed trækkes-væk (bogstavelig talt ’dis-traheres’) fra undervisningen, idet den for eksempel trækkes-ind i hjemmesider så som Facebook. Det samme sker i øvrigt for voksne med e-mails.

For at finde ud af hvad der er på spil i sådanne situationer, interviewede jeg 25 gymnasieelever om deres brug af digitale teknologier.

Noget af distraktionen stammer fra indkommende beskeder, notifikationer og hjemmesider, som eleverne bevidst vælger at tilgå, men det er bestemt ikke altid tilfældet.

Eleverne beskrev også, hvordan de ofte oplever en ’vanemæssig distraktion’ i form af en stærk tiltrækning mod visse hyppigt besøgte, men fagligt irrelevante hjemmesider såsom Facebook.

Distraktion kan ses som en psykologisk vane

En pige fortalte eksempelvis, at når hun skulle ind på skolens elevportal, så loggede hun ofte på Facebook ved et uheld, fordi denne manøvre er så gennemgribende kropsliggjort.

»Det er bare F, A, fordi det er Facebook, og så Enter«, som hun sagde, idet hun indtastede kombinationen i luften foran sig.

Distraktion er med andre ord blevet en dårlig vane. Eleverne vælger den ikke bevidst til, og de gør det hverken, fordi de er dumme, dovne eller decideret afhængige, som man ellers hører.

De er blot vant til at håndtere computere på specifikke måder, som også sidder i fingrene på dem, når de er i skole. Computeren besidder på den måde en slags magnetisk tiltrækningskraft, som kan være svær at modstå.

Deltag i Generation Skærm

Digitale teknologier er åbenlyst nyttige, men deres tilstedeværelse kan have en pris i form af uro, distraktion, overdragelse af børns data til tredjeparter og digital mobning.

Alt det – og meget mere – kan du høre om på konferencen Generation Skærm 12. marts i København. Læs mere og tilmeld dig her.

Behov for flere studier

På denne baggrund er det interessant at spørge, hvordan moderne skoler håndterer digital distraktion. Det ser en kommende artikel her på Forskerzonen nærmere på. Men det er mindst lige så interessant at undersøge, hvad eleverne egentlig selv gør for at fastholde opmærksomheden.

Mit studie viste, at eleverne faktisk selv irriteredes over computerens stærke tiltrækningskraft, og at de i visse situationer tyede til at klappe computeren sammen for at fastholde opmærksomheden. Dette er selvfølgelig kun ét studie, og vi har brug for mere forskning, der undersøger elevernes oplevelser af teknologibrug i klasselokalet.

Sådanne studier kan være med til at kaste mere lys over lærernes såvel som elevernes teknikker, strategier og forholdsregler imod distraktion, som tilsammen udgør en relativt ubemærket, men yderst essentiel del af elevernes digitale dannelse.

Læs mere om konferencen her – og del selvfølgelig med alle dine kolleger og forældre, du kender. I tiden op til Generation Skærm vil du også få flere historier om skærmdebatten her på Forskerzonen.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk