Danske forskere efterlyser evidens for brug af aluminium i vacciner
Manglende evidens rejser spørgsmål til brugen af aluminum, mener flere forskere på baggrund af nyt studie, men uenig vaccine-forsker mener ikke, at studiet gør os klogere på effekten.

I en ny systematisk gennemgang af 102 randomiserede forsøg finder danske forskere ingen gavnlig effekt ved brugen af aluminium som adjuvans i vaccner. Ja, faktisk finder de ikke så meget, fordi langt de fleste forsøg er af »elendig« kvalitet. (Foto: Shutterstock)

I en ny systematisk gennemgang af 102 randomiserede forsøg finder danske forskere ingen gavnlig effekt ved brugen af aluminium som adjuvans i vaccner. Ja, faktisk finder de ikke så meget, fordi langt de fleste forsøg er af »elendig« kvalitet. (Foto: Shutterstock)

Med i stikket fra en lang række vacciner får du ikke bare et lille skud antigen, der aktiverer produktionen af antistoffer mod en given sygdom. 

Du får også et skud aluminiumsalte, der bruges som en såkaldt adjuvant - det vil sige et element, som skal få immunsystemet til at reagere kraftigere på vaccinen. Det kendes blandt andet fra HPV-vaccinerne.

Aluminium anses som værende et ufarligt grundstof, og metoden er udbredt og har været brugt siden 1920’erne. Men bekymrede patientgrupper mener, at metoden bygger på manglende evidens.

I 2017 besluttede forskere fra Copenhagen Trial Unit (CTU) -  en gruppe under Rigshospitalet, som gennemgår evidensen bag medicinsk forskning - sig derfor for at kaste lys over spørgsmålet:

»Vores observation er, at der ikke er nok evidens for at sige, om aluminium er problematisk eller ej,« sagde overlæge Janus Christian Jakobsen fra CTU i den forbindelse til Videnskab.dk.

Nu - 5 år senere - står forskerne klar med en systematisk gennemgang af 102 randomiserede forsøg (også kendt som RCT) om effekten af aluminiumadjuvanser i vacciner. Og spørgsmålet er så, hvor meget klogere vi egentlig er blevet.

Forskernes store gennemgang af forskningen på området er begrænset af, at langt de fleste forsøg er af meget ringe kvalitet, påpeger professor og overlæge fra CTU og en af forskerne bag det nye studie, Christian Gluud:

»Den kvalitet, forskningen har på området, er elendig,« konstaterer overlægen, der også er professor i evidensbaseret klinisk interventionsforskning på Syddansk Universitet, overfor Videnskab.dk.

Han kalder manglen på tilgængelig og god forskning om alumniumadjuvans for et hovedbudskab i den nye systematiske gennemgang. 

Forskning er blevet til i samarbejde med pårørende

Det nye systematisk review er blevet til på baggrund af patienter eller pårørende til patienter, der har oplevet bivirkninger ved vacciner med alumniumadjuvans og derfor har henvendt sig til CTU. 

Én af de pårørende er Mette Kenfelt, der er medforfatter til det nye studie. Mette Kenfelt udtaler følgende om samarbejdet til Videnskab.dk:

»Jeg ved, det er usædvanligt, at jeg er initiativtager og medforfatter til forskningen, men jeg været med til at give ideen til at undersøge spørgsmålet om, hvilke gavnlige effekter og hvilke skadelige effekter aluminum adjuvanser bidrager med i forbindelse med vacciner.« 

»Herudover har jeg deltaget i diskussioner, først om protokollens udformning og derefter i diskussioner om det systematiske reviews udformning. Jeg er dybt taknemmelig over, at overlæge Christian Gluud lyttede og gav mig muligheden for at deltage.« 

Kun 3 ud af 102 forsøg var uden bias

Ud af de 102 randomiserede forsøg, forskerne har gennemtrawlet, er det kun 3 af studierne, der kan kategoriseres som værende uden nævneværdige fejl og mangler eller med lav bias - det vil sige uden forudindtagethed i forskningen, der kan have påvirket resultaterne. 

»Det lyder ikke særlig godt, og det er det desværre heller ikke. Når vi kigger på den generelle troværdighed af randomiserede forsøg på et område, plejer 10-15 procent at have lav bias. Her er vi nede på 3 procent,« forklarer Christian Gluud og fortsætter: 

»Det er overraskende, at vi på det her område finder så mange forsøg med bias. Og vi har desværre ingen idé om, hvorfor det forholder sig sådan.« 

Af samme årsag skriver forskerne også i studiets konklusion, at evidensen på området - i den ene eller anden retning - er »meget lav, hvilket gør det svært at drage faste konklusioner«.

Finder ingen evidens

Et resultat fra studiet kan ellers få én til at løfte øjenbrynene en smule: 

Forskerne finder nemlig umiddelbart ikke en positiv effekt af brugen af aluminium som adjuvans, når det kommer til at booste produktionen af antistoffer, hvad der ellers er hensigten med adjuvansen.

»Konklusionen er, at vi har meget svært ved at se, at der er konsistente gavnlige effekter af aluminiumadjuvans. Enten er der ikke nogen gavnlige effekter på antallet af antistoffer. Eller også er den gavnlige effekt ikke oplyst,« siger Christian Gluud.

»Så vi har svært ved at finde evidensen,« fastslår han.  

Den immunologiske og kliniske evidens for, at aluminiumadjuvans øger immunresponset er velunderbygget. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) oplyser således til Videnskab.dk, at »sikkerheden ved at bruge aluminumadjuvans alene eller i kombination med et antigen er veletableret«.

»Der er ingen videnskabelige årsager til at genoverveje brugen af aluminium i vacciner,« skriver EMA blandt andet. Se et uddybet svar i faktaboksen.

Det Europæiske Lægemiddelagentur: Aluminium i vacciner er sikkert

EMA har svaret følgende i en mail til Videnskab.dk:

»Data fra kliniske forsøg over hele verden med aliuminiumholdige vacciner og sikkerhedsdata skabt på baggrund af brugen af aliuminiumholdige vacciner de seneste seks årtier viser, at sikkerhedsprofilen er acceptabel, da der kun sker lokale reaktioner, der går over efter kort tid, som bivirkninger, der kan linkes til aluminium«.

»Derudover bliver en grundig sikkerheds- og toksiologisk vurdering i ikke kliniske-studier gennemført, før hver vaccine undersøges i et klinisk forsøg.«

»Der er ingen videnskabelige årsager til at genoverveje brugen af aluminium i vacciner«

Det er i de såkaldte randomiserede forsøg - guldstandarden indenfor effektmålinger ude i virkeligheden - at forskerne i det nye studie ikke finder evidens for effekten. 

Lang liste af svagheder

Men resultaterne, der peger på manglende evidens, bør læses med en god portion forsigtighed, fremhæver professor i klinisk medicin på Københavns Universitet Allan Linneberg, der har forsket i vacciner og bivirkninger: 

Han påpeger, at de mange forsøgs lave kvalitet skyldes, at »de fleste forsøg ikke har været gennemført for at undersøge effekterne af at bruge aluminium som adjuvans«. 

Størstedelen af forsøgene er altså ikke designet efter at undersøge effekten af aluminiumadjuvans, men har har haft helt andre formål. 

I studiet oplister forskerne selv flere svagheder ved deres forskningsgennemgang:

Puljen af de 102 forsøg består kun af vaccinestudier i fase 1 eller 2. Det vil sige studier fra en fase, der stadig er meget tidlig i undersøgelsen af en given vaccine. Derfor vil studierne ofte have mangler. 

Se forskellen på fase 1, 2 og 3 i vaccineforsøg her:

Grunden til, at forskerne ikke har inkluderet fase 3 eller 4 studier, er, at vacciner i disse faser sammenlignes med placebo-indsprøjtninger eller vaccine-indsprøjtninger, der også bruger aluminium som adjuvant. 

Derfor kan de altså ikke bruges til at isolere og måle effekten af aluminiumadjuvans, skriver forskerne. 

Endnu en begrænsning ved reviewet er, at mange af studierne, de har inkluderet, ikke kan sammenlignes. Mange forsøg har eksempelvis undersøgt forskellige antistoffer eller brugt forskellige analyser til at måle immunresponset fra vaccinerne, som adjuvanten skal booste.  

»Studiet gør mig overhovedet ikke klogere«

Af disse årsager vurderer professor i vaccinedesign Camilla Foged, at forskningen ikke bidrager med ny viden. 

»Studiet gør mig overhovedet ikke klogere,« fastslår Camilla Foged, der forsker ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet, overfor Videnskab.dk. 

Hun medgiver, at der mangler et godt overblik-studie over effekten af aluminiumadjuvans i vacciner, men vurderer ikke, at det nye review fra CTU kan bruges til at fortælle noget som helst nyt. 

En hovedanke fra vaccineforskeren er, at forskerne i reviewet »blander æbler, pærer og tomater«, når de forsøger at tegne et billede af, hvorvidt aluminiumadjuvans rent faktisk resulterer i større antistofniveauer, som er hele fidusen med metoden. 

Forskerne puljer - som tidligere nævnt - mange forskellige vacciner sammen for at se på effekten af aluminium som adjuvant. Men:

»Hvor godt, aluminiumadjuvans virker, afhænger af antigenet (molekylet, der giver anledning til produktion af antistoffer, red.). Ved nogle antigener har det ingen effekt. Ved andre har det,« siger hun og fortsætter:

»Når der samtidig er set på indledende fase 1- og 2-studier, hvor man tester dosis og sikkerhed, og hvor mange af de antigener, studierne er baseret på, aldrig når videre i udvikling, giver det ikke et reelt billede af, hvordan adjuvans virker,« siger hun. 

Rejser nye spørgsmål

Mens Camilla Foged blankt afviser nytten af studiet, fremhæver andre forskere, at studiet - trods mange forbehold - bidrager til en eksisterende debat om, hvorvidt aluminium er den bedste type adjuvans, der findes.  

Professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet mener, at reviewet rejser spørgsmål til effekten af aluminium som adjuvans:

»Studiet kunne indikere, at forskere skal i gang med at udvikle bedre adjuvanser,« forklarer professoren, der forsker i immunsystemet og vacciner, til Videnskab.dk. 

Også professoren Allan Linneberg er overrasket over, at alumniumadjuvans tilsyneladende ikke forstærker vaccinens effekt på antistofniveauerne.  

»Det er jo ellers det, som man ønsker med tilsætning af adjuvans. Så det kan rejse spørgsmålet, om aluminium som adjuvans virker efter hensigten,« påpeger professoren, der også er chef på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse under Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Allan Linneberg fremhæver dog også, at man skal passe på med at drage for hårde konklusioner:

»Der skal tages forbehold for, at effekten af en vaccinen bør måles på dens evne til at forebygge en specifik infektion og ikke kun på antistofniveauet. Og desuden kan adjuvans måske have større betydning for nogle vacciner end andre,« pointerer han.

Biologisk ræson og alternative adjuvanser

Endelig påpeger professor i virologi Allan Randrup Thomsen, at selvom studiet skal læses med forbehold, så overrasker det ham, at det er ikke findes flere epidemiologiske studier, der underbygger brugen af aluminiumadjuvans: 

»Der findes på nuværende tidspunkt gode data for, hvorledes aluminium påvirker de relevante immunceller, som mekanistisk underbygger, at aluminium burde virke som adjuvans. Det har givet noget troværdighed og påvist, at der må være en biologisk ræson,« siger professoren, der forsker ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

»Men de epidemiologiske data skal jo også være med,« påpeger han. 

»Derfor kan man stille spørgsmål ved, om man skal fortsætte med at bruge aluminium, når der også er bedre adjuvanser på markedet. Hvis jeg var industrimand, ville jeg overveje, hvor længe det er værd at slås med publikum om et produkt som aluminium, som en del forbrugere ikke er glade for, hvis der er andre og bedre ting på markedet,« siger virus-professoren. 

Kaliumfosfat er blandt andet blevet foreslået som et alternativ til alumnium som adjuvans i vacciner. Også Monophosphorylated lipid A, der blander ekstrakter fra kvillajabarktræ og lipider, bruges som alternativ adjuvans. 

Allan Randrup Thomsen minder dog om, at aluminium i årtier har været den eneste adjuvans på markedet, og det først er de senere år, at der er kommet afprøvede alternativer til grundstoffet:

»Når det kommer til at lave vacciner, hersker der en vis konservatisme, og det kan jo være meget godt. Men man kan ikke blive ved med at bruge aluminium, hvis der ikke er ordentlig evidens, så enten må der flere studier til, eller også må man erstatte dette adjuvans,« lyder det fra Allan Randrup Thomsen.

Aluminium har andre effekter

Vaccineforsker og professor i immunologi og mikrobiolog Ali Salanti påpeger dog, at aluminium ikke kun bruges i vacciner for at øge immunresponset. 

»Aluminium kan have andre positive effekter end som adjuvans, idet det stabiliserer vaccineproduktet og muliggør brug af vaccinen over længere tid, hvilket jo er et must for vacciner, da man ikke kan producere hver måned,« pointerer professoren fra Københavns Universitet.  

»Men om det opvejer de bivirkninger, der er med aluminium som adjuvans, det skal jeg ikke gøre mig til dommer over,« tilføjer Ali Salanti. 

Kan være skyld i ikke-alvorlige bivirkninger

Endnu et resultat fra reviewet er netop, at aluminium som adjuvans øger forekomsten af en del ikke-alvorlige bivirkninger. 

»Vi finder, at der er en del skadelige effekter i form af rødme, hævelse, træthed og influenzalignende symptomer, der forekommer hyppigere ved brugen af alumniumadjuvans, end hvis den ikke bruges,« lyder det fra Christian Gluud.

En sjælden men kendt ikke-alvorlig bivirkning ved aluminiumsholdige vacciner er granulomer - en godartet forandring i de små blodkar på hud og slimhinder, der skaber kløe og eksem. 

Fundet af ikke-alvorlige bivirkninger er dog ikke overraskende, mener Allan Linneberg: 

»Bivirkningerne er især lokale reaktioner der, hvor injektionen er givet. Det er forventeligt, idet aluminium netop tilføjes for at forstærke den immunologiske reaktion, hvor en lokal hævelse og ømhed er udtryk for dette,« skriver professoren, der påpeger, at metoden ikke kan kobles til alvorlige bivirkninger:

»Resultaterne viser ikke en højere risiko for alvorlige bivirkninger eller højere dødelighed forbundet med brug af aluminium som adjuvans i vacciner.«

Allan Linneberg skrev i 2017 en artikel til Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor han fastslog, at der ingen grund er til at frygte aluminium i vacciner.

Disse vacciner bruger alumnium i Danmark
  • HPV-vacciner (Gardasil, Silgard, Cervarix og Gardasil9)
  • Difteri- og tetanusholdige vacciner (både primærvacciner og vacciner til revaccination)
  • Tick-borne encephalitis (TicoVac, TicoVac Junior, Encepur og Encepur children)
  • Pneumokokvaccine (Prevenar13)
  • Meningokok gruppe C (NeisVac-C), meningokok gruppe B (Bexsero og Trumenba)
  • Hepatitis-vacciner (Twinrix, Twinrix pæd., Ambirix, Havrix, Vaqta, Vaqta pæd., Engerix-B og Fendrix (hepatitis B-vaccine ved nyreinsufficiens)).

Kilde: Statens Serum Institut​​​​​​

‘Venlig’ tavshed

Spørgsmålet er da, om vi med det nye systematiske review så ikke er lige vidt?

Ikke nødvendigvis, siger Christian Gluud, der fastholder, at reviewet stiller nye spørgsmål til den samlede evidens på effekten af aluminium som adjuvans. 

»Jeg mangler stadig at se vaccineproducenter lægge nogle resultater frem, der viser en positiv effekt af aluminiumadjuvans,« påpeger Christian Gluud og fortsætter:

»Når firmaerne har fundet frem til det, bør de regulatoriske myndigheder spørge sig selv, om det her er godt nok. Jeg mener, at myndighederne burde undersøge effekten af adjuvans mere nøje i fremtiden,« siger han.

Manglen på gode forsøg på området, har givet anledning til stor frustration hos forskergruppen, forklarer Christian Gluud: 

»En af de ting, vi har kæmpet med, er, at vi gennem utallige mails og breve har prøvet skrive rundt til en lang række regulatoriske myndigheder og vaccineproducenter for at få indsigt i deres studier og data,« lyder det fra professoren: 

»Men vi er blevet mødt med en mur af ‘venlig’ tavshed,« tilføjer han. 

Christian Gluud fortæller, at de ikke ved, om der ligger mere data hos vaccine-producenterne og de regulatoriske myndigheder som Lægemiddelstyrelsen, det amerikanske Food and Drug Administraiton (FDA) og EMA, der vil kunne kaste yderligere lys på spørgsmålene om gavnlige og skadelige effekter. 

Han stiller sig derfor uforstående overfor den lukkethed, forskerholdet er blevet mødt med:

»Vi synes, at der er en alt for restriktiv politik omkring ikke at ville dele data. Og vi synes, at det er urimeligt, at der ikke er mere åbenhed og større vilje til at dele sin viden og data med offentligheden, når folk lægger krop til forsøg hos vaccineindustrien,« siger han.

»Lukketheden omkring det her skader mere, end det gavner,« tilføjer Christian Gluud.

Han håber derfor, at industrien og Lægemiddelstyrelsen vil kaste mere klarhed over den positive effekt af alumniumadjuvanter.

Lægemiddelstyrelsen: Immunologisk effekt af aluminium er velforstået

Lægemiddelstyrelsen forklarer i et skriftlig svar til Videnskab.dk på Christian Gluuds kritik om lukkethed, at de »henholder sig til lov om offentlighed i forvaltningen og reglerne om sponsors offentliggørelse af forsøgsresultater.« 

»Herudover er det svært for os at vurdere og kommentere Christian Gluuds udtalelser om, hvad han har kunnet eller ikke har kunnet få indsigt i,« skriver styrelsen. 

På spørgsmålet om, hvorvidt Lægemiddelstyrelsen har kendskab til god evidens for de positive effekter af alumniumadjuvans i vacciner, svarer styrelsen følgende: 

»De immunologiske mekanismer for, hvorfor aluminiumsalte øger potensen af vacciner er velforståede« og henviser til to referencer: 

»Det bør desuden nævnes, at det er et regulatorisk krav, at hvis adjuvanser anvendes i vacciner, bør der foreligge data for, at adjuvansen øger den pågældende vaccines evne til at inducere beskyttende immunsvar, samt at adjuvansen er sikker,« skriver Lægemiddelstyrelsen til sidst og refererer til EMA’s ‘Guidelines for adjuvanter i humane vacciner’.

EMA giver - foruden de tidligere udtalelser i denne artikel - følgende svar til Videnskab.dk:

»Som det gælder for alle medicinske produkter, bygger beslutningen om at autorisere en vaccine til brug på en balance mellem risici og fordele. Adjuvans giver en enorm fordel, da det forbedrer vacciners effektivitet.«

»Vurderingen af den aktuelle videnskabelige evidens bag sikkerheden ved brug af alumnium som adjuvans er ikke kun gennemført af EMA, men også andre internationale og europæiske videnskabelige folkesundhedsmyndigheder, der alle fortsat støtter sikkerheden og effekten ved at bruge aluminiumadjvuans i vacciner,« skriver EMA og henviser til dokumentar fra EMA, Verdenssundhedsorganisationen (1, 2), CDC og FDA.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk