Hvad er videnskabelig evidens?

I medierne støder man ofte på formuleringer om, at der er evidens for det ene eller det andet. Der er evidens for, at rygning øger risikoen for at få kræft. Der er evidens for, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Men er du egentlig helt skarp på, hvad evidens-begrebet dækker over? Nej vel? Læs videre, og få tre vigtige facts om det hotte begreb.

For at få styr på evidensbegrebet har Videnskab.dk ringet til en af landets fremmeste forskere på området, Karsten Juhl Jørgensen, der er direktør for Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet i København.

Evidens er et nøglebegreb i de fleste typer videnskab. Her koncentrerer vi os om evidens inden for sundhed og medicinalforskning, som Karsten Juhl Jørgensen er specialiseret i.

Artiklens pointer gælder dog også for mange andre typer forskning.

Fact nr. 1: Evidens er ikke det samme som bevis

Allerførst skal du kende forskel på evidens og bevis.

»Jeg tror, mange forveksler evidens med bevis. Men det er to forskellige ting,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

»Bevis er noget definitivt. En endegyldig sandhed. I matematik kan man finde beviser. Men i sundhedsvidenskab taler vi meget sjældent om, at noget er bevist,« fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Hypoteser kan bekræftes eller afkræftes

I stedet for at finde endegyldige beviser kan forskere sandsynliggøre, at en hypotese er sand ved at lave rigtig meget forskning af høj kvalitet.

En hypotese er en antagelse – et forslag til en forklaring på et fænomen. En hypotese kunne være, at sociale medier medfører stress, eller at rygning forårsager lungekræft.

Videnskab kan sandsynliggøre, at hypotesen er sand, hvis mange studier uafhængigt af hinanden bekræfter hypotesen.

»Omvendt kan en hypotese afvises eller svækkes, hvis forsøgsresultater ikke kan bekræfte den eller direkte modsiger den,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Rygning kan give lungekræft

Forskere har gentagne gange lavet store studier af høj kvalitet, der bekræfter hypotesen om, at rygning kan medføre lungekræft. Evidensen for, at hypotesen er sand, er derfor ekstremt stærk.

Evidensen er så stærk, at man kan være 99,9 procent sikker på, at rygning kan give lungekræft. For at vælte hypotesen, skal der laves rigtig meget god forskning, der peger i den modsatte retning.

»Ved at forske kan man komme meget tæt på at blive fuldstændig sikker. Jeg tror for eksempel aldrig, at vi kommer i en situation, hvor vi finder ud af, at insulin ved type-1 diabetes ikke virker, for evidensen for, at det virker, er meget stærk,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

»Men et bevis i ordets egentlige forstand, vil vi sjældent få inden for sundhedsvidenskab,« fortsætter han.

Evidens kan gradbøjes

Et bevis er enten eller – enten er noget bevist, ellers er det ikke. Evidens er derimod som udgangspunkt ikke enten eller, for der er forskellige styrker af evidens. Evidens befinder sig på en slags skala og kan være stærk eller svag.

Styrken af evidens bliver groft sagt bestemt ud fra:

• Hvilken type forskning, der er lavet.
• Hvor stor og grundig undersøgelsen er.
• Hvor stor den målte effekt er.
• Hvor mange studier, der peger i samme retning.
• Hvor mange studier, der peger i en anden retning.

Og så når vi til fact nr. 2.

Fact nr. 2: Anekdoter bekræfter ikke en hypotese

Lad os sige, at du kender mange københavnere, der kører for stærkt, mens alle dine jyske venner overholder fartgrænsen. Så kan du opstille en hypotese om, at københavnere er mere tilbøjelige til at køre for stærkt end jyder.

Men der er ikke evidens for hypotesen, før den bliver testet i videnskabelige forsøg.

Her er et andet tænkt eksempel: Du har oplevet, at to af dine venner er blevet syge, efter at de har fået en vaccine.

Du udleder, at det er vaccinen, der har gjort dem syge. Men sygdommen kan nemt skyldes alt muligt andet. Det kan sagtens være en tilfældighed, at de begge er blevet syge, efter at de er blevet vaccineret.

Personlige erfaringer og anekdoter er derfor en meget upålidelig form for evidens, som primært kan bruges til at opstille hypoteser, der så siden kan afvises eller bekræftes i egentlige videnskabelige studier.

LÆS OGSÅ: Professor om øredræn: Behandling uden evidens er typisk for Danmark

»Som udgangspunkt er det nødvendigt at lave videnskabelige forsøg, hvor man forsøger at undgå de fejlkilder, der er forbundet med observationer i hverdagen, før man kan be- eller afkræfte en hypotese,« siger han.

I en undervisningsbog fra Cochrane ‘Virker din behandling’ (Testing Treatments) kan du læse meget mere om, hvordan man finder videnskabelig evidens for, om en behandling virker eller ej. En gratis, dansk version af bogen kan hentes her.

Fact nr. 3: Stærk evidens kræver meget forskning

Nogle gange støder du måske på en formulering om, at der er evidens for noget, fordi ‘det viser forskning.’

Men vær opmærksom på, at forskning ikke bare er forskning: Der findes god og dårlig forskning, og der findes alle mulige forskellige måder at forske på.

Afhængigt af hvad forskere vil undersøge, kan de bruge forskellige metoder. Nogle metoder egner sig bedre til at teste nogle typer hypoteser end andre. I en kommende artikel her på Videnskab.dk kan du læse om, hvilken type evidens man får ud af at lave forskellige typer forsøg.

LÆS OGSÅ: Manifest: Vurder, om forskningen er solid

Her nøjes vi med at slå fast, at et enkelt studie meget sjældent er nok til at konkludere, at der er stærk evidens for en hypotese. Et forskningsresultat skal kunne genfindes i flere forsøg lavet af forskellige forskere, før man kan tale om, at der er stærk evidens.

»Forskellige studier støtter hinanden og kan tilsammen give et svar. Jo flere forskellige studier lavet af forskellige forskere, der peger i samme retning, desto større er sandsynligheden for, at en hypotese er sand evidens for en hypotese,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Enkelte fødevarer er svære at teste

Nogle gange kan enkeltstående studier pege i hver sin retning. Der er for eksempel enkelte studier, der viser, at rødvin kan være sundt, mens andre studier finder, at rødvin er skadeligt.

LÆS OGSÅ: Hvorfor modsiger forskningen altid sig selv?

Der er flere grunde til, at forskning kan pege i hver sin retning. En årsag er, at det er svært at finde entydig evidens for, at en enkelt fødevare eller et glas dagligt vin skader eller gavner.

»Der er en tendens til at tillægge enkeltstående livsstilsfaktorer alt for stor betydning. Men når man tester enkeltelementer i kosten, for eksempel om broccoli forebygger kræft, skal man være klar over, at det ofte kun er meget små effekter, der er tale om, og at små effekter er svære at måle,« siger Karsten Juhl Jørgensen og fortsætter:

»Når et nyt studie konkluderer, at broccoli kan reducere risikoen for kræft, tror folk, at der er tale om en væsentlig reduktion, men effekten kan nemt forsvinde, når man medregner alle de andre påvirkninger, man er udsat for i hverdagen.«

LÆS OGSÅ: Manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser

Litteraturgennemgange giver afklaring

For at finde ud af hvad der er op og ned for eksempel på sundhedsområdet, gennemgår forskere som Karsten Juhl Jørgensen og hans kollegaer fra Cochrane den samlede forskning – de laver det, der kaldes systematiske litteraturgennemgange, systematiske reviews eller systematiske forskningsoversigter.

Det lyder måske tørt, men den type forskning er et ekstremt vigtigt led i den videnskabelige proces, fordi forskerne systematisk gennemgår og vurderer pålideligheden af alle de studier, der er publiceret om et givent emne.

På den måde kan de vurdere, om evidensen samlet set peger i den ene eller den anden retning.

Systematiske litteraturgennemgange befinder sig derfor allerøverst i forskernes såkaldte evidenshierarki.

Læs mere om evidenshierakiet i artiklen ‘Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne‘.

Opsummering

Mange flere ting kan siges om det hotte begreb evidens. Men denne artikel stopper her. Du får bare lige en kort opsummering:

• Evidens er ikke det samme som bevis
• Erfaringer og enkelte observationer giver ingen eller meget lidt evidens
• Jo mere solid og fagfællebedømt forskning, der peger i samme retning, desto større er sandsynligheden for, at en hypotese er sand.

LÆS OGSÅ: Kommunernes dilemma: Ikke muligt at få videnskabelig evidens for alle sociale tilbud

LÆS OGSÅ: Skoleforskere: Jagten på evidens har taget overhånd