Crowdfundet forskning skal undersøge aluminium i vacciner
Den hidtidige forskning tyder ikke på, at vacciner tilsat aluminium udgør et alvorligt problem.
Vaccination vaccine aluminium bivirkninger

Der er ikke påvist nogen sammenhænge mellem aluminium i vacciner og skadelige bivirkninger. Men nu vil en komite under Patientforeningen Danmark forsøge at rejse penge gennem crowdfunding til mere forskning i effekten af aluminium i vacciner. (Foto: Shutterstock)

Aluminium bliver tilsat langt de fleste vacciner, men i visse kredse – særligt blandt vaccinemodstandere – er tilsætningen af aluminium mistænkt for at være årsag til skadelige bivirkninger.

Derfor har Factcare, en komite under Patientforeningen Danmark, startet en kampagne for at samle penge ind til forskning i netop effekten af aluminium i vacciner.

Forskningen skal udføres af Copenhagen Trial Unit (CTU), en gruppe af forskere under Rigshospitalet, som kritisk gennemgår medicinsk forskning. Janus Christian Jakobsen, overlæge og en del af CTU, understreger dog, at CTU ikke selv har en formodning om noget bestemt resultat.

»Vores ide er ikke drevet af en mistanke. Den er drevet af, at det her ikke er ordentligt undersøgt,« siger han og understreger:

»Vores observation er, at der ikke er nok evidens for at sige, om aluminium er problematisk eller ej.«

Fornuftigt med mere forskning

Initiativet får da også opbakning af andre forskere på området:

»Jeg hilser kun flere studier velkommen,« siger Allan Linneberg, professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet, som har stået for flere studier af vacciner og bivirkninger.

Han maner dog også til besindighed:

»Det er fornuftigt nok at lave mere forskning, men der er ingen grund til at være bange. Der er ikke noget, der tyder på, at der er et problem,« siger Allan Linneberg.

Han påpeger, at vaccinationer tilsat aluminium har været brugt i mange årtier på millioner af mennesker, uden at det har givet anledning til bekymring.

Langt de fleste læger, forskere og sundhedsmyndigheder anbefaler da også vacciner, som indeholder aluminium, der bruges som adjuvans – det vil sige som hjælpestof.

Aluminiumadjuvanter

Aluminium bruges i vacciner som en såkaldt adjuvant.

En adjuvant er et element, som får immunsystemet til at reagere kraftigere på vaccinen.

Aluminiumpartikler gør immunsystemet opmærksomt på, at der er noget problematisk i kroppen, som det skal reagere på og danne antistoffer imod.

Forskere, læger og sundhedsmyndigheder anerkender, at der kan opstå mindre bivirkninger ved aluminiumsadjuvans såsom rødmen og smerter ved vaccination  blandt folk med aluminiumsallergi.

Flere forskere, som Videnskab.dk har talt med, hæfter sig dog ved, at der er givet millioner af vacciner siden 1930’erne, og de skadelige bivirkninger, man har set, er meget sjældne.

»Ikke en kampagne imod vaccine«

Læser man pressemeddelelsen om Factcares nye kampagne kan man formentlig godt blive lidt nervøs for vacciner, der indeholder aluminium. Factcare siger dog selv, at det ikke er en anti-vaccinationskampagne:

»Dette er ikke en kampagne imod vaccine. Kampagnen skal give svar på de mange postulater, som fremsættes af både fortalere og kritikere af vacciner,« udtaler Mette Kenfelt, initiativtager og medlem af Factcare-komiteen, i pressemeddelelsen.

I pressemeddelelsen medvirker blandt andre den britiske kemiker Christopher Exley, som er professor på Keele University og forsker i aluminium. Han er nu er en del af den nystartede Factcare-komite og i forvejen kendt som vaccinekritiker.

»Det er ingen hemmelighed, at nogle individer rammes af bivirkninger efter vaccination, som kan give fatale vaccineskader. Vores forskning peger i retning af, at disse alvorlige bivirkninger kan skyldes aluminiumadjuvans i vaccinerne,« udtaler Christopher Exley i pressemeddelelsen fra Factcare.

Ingen beviser

Videnskab.dk har bedt Christoffer Exley specificere, hvilken forskning det er, han henviser til i sin udtalelse. I en e-mail henviser han til to studier, hvor han og hans kolleger har observeret, at celler kan optage aluminium. Dermed skulle der være en fare for, at aluminiummet kommer op i hjernen, mener han.

Videnskab.dk har forholdt en række danske forskere med Exleys forskning. Ingen af dem mener dog, at der kan konkluderes noget om skadelige virkninger af aluminium i vaccinerne ud fra Exleys studier.

»Han viser, at man putter noget aluminium ned til nogle celler, som så optager det. Det er der ikke noget mærkeligt i, og man har vidst det i mange år. Ligegyldigt hvad jeg smed ned i en cellekultur, ville det blive optaget,« siger professor Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Det samme siger lektor Peter Johannes Holst, også fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

»Det er helt forventeligt. Der er ikke noget odiøst i det. Det virker meget lidt overraskende fra et biologisk perspektiv,« siger han.

Ali Salanti tilføjer:

»Det, der er interessant, er, hvilken effekt det har. Det siger disse studier ikke noget om.«

Janus Christian Jacobsen fra CTU på Rigshospitalet påpeger også, at lige netop denne type studier ikke kan bruges til at sige noget om aluminiums virkning på patienter i praksis. Til det skal man bruge kliniske forsøg.

Forskningen indtil nu

Hidtil er aluminiums effekt blevet undersøgt i en række såkaldte registerstudier. Her søger man i registre over patienter, som har fået en bestemt vaccine, og sammenligner dem med patienter, som ikke har fået vaccinen. På den måde kan man få øje på, om særlige sygdomme optræder hyppigere hos personer, som har fået vaccinen, hvilket kan være et tegn på bivirkninger ved vaccinen.

Generelt er der ikke blevet påvist sammenhænge mellem aluminium og væsentlige bivirkninger i registerstudier og andre lignende (epidemiolgiske) studier, forklarer Allan Linneberg fra Københavns Universitet.

Han har selv stået bag et større registerstudie, der undersøgte sammenhænge mellem allergivacciner, som indeholder aluminium, og autoimmune sygdomme. Allergivacciner bliver normalt givet af flere omgange over en 3-årig periode, og dermed betyder det en relativt større mængde aluminium til den enkelte patient.

Der viste sig ikke at være sammenhæng mellem autoimmune sygdomme og aluminium. Der var heller ingen sammenhæng med hjertekarsygdomme, kræft eller dødelighed. Læs mere om studiet i artiklen 'Professor: Ingen grund til at frygte aluminium i vacciner'.

Brug for en anden type undersøgelse

Hvilke vacciner indeholder aluminium?

Aluminium bliver brugt i mange forskellige vacciner som adjuvant, det vil sige hjælpestof. Det er dog ikke alle, og det kan variere i visse vacciner fra forkellige producenter. De vacciner, der typisk indeholder aluminium er:

  • Difteri-tetanus-kighoste-polio-hib-vaccine
  • Pneumokokker-vaccine
  • Hepatitis A og B vacciner (leverbetændelse)
  • TBE-vaccine (Tick Borne Encephalitis, et virus, der kan smitte via flåter) 
  • Meningokokker gruppe C (meningitis)
  • HPV-vaccine

MFR-vaccinen indeholder ikke aluminium.

Kilde: Videncenter for Allergi

Men ifølge Janus Christian Jakobsen fra Rigshospitalet kan et registerstudie ikke udelukke, at aluminium har bivirkninger.

I et registerstudie vil man normalt se på effekten af en enkelt vaccine og sammenligne personer, som har fået vaccinen, med kontrolpersoner, som ikke har fået den. Men kontrolpersonerne kan måske have fået andre vacciner, som indeholder aluminium – og når alle personer får aluminium, vil man ikke kunne isolere effekten af dette stof, påpeger Janus Christian Jakobsen.

»Hvis det er sådan, at aluminium har en skadelig effekt, og begge grupper får aluminium, så vil resultaterne vise, at der ikke er forskel mellem grupperne. Man bliver nødt til at give den ene gruppe aluminium og holde den anden gruppe fri for aluminium,« siger Janus Christian Jakobsen.

Han påpeger, at det derfor er nødvendigt med randomiserede kliniske forsøg (patienter fordeles tilfældigt i grupper, som derfor er sammenlignelige, red.), hvor der også er en kontrolgruppe, som ikke får aluminium.

Allan Linneberg medgiver da også, at fokus i hans eget studie ikke var på sygdomme i hjernen, som nogle har påstået kunne hænge sammen med aluminium, og dette vil han gerne undersøge nærmere i et nyt studie.

Det, som Janus Christian Jakobsen og hans kolleger i CTU i første omgang skal bruge midlerne fra Factcare-kampagnen til, er at lave et såkaldt litteraturstudie. Det vil sige, at de skal lede alt den forskning igennem, der er på området, og sammenligne resultaterne. Mere specifikt skal de finde kliniske forsøg. Lige nu ved man nemlig ikke, hvor mange af den slags forsøg der er lavet før.

Forskning uden om fonde og firmaer

Ifølge Janus Christian Jakobsen er finansieringen ved projektet interessant:

»Det er en helt ny måde at finansiere forskningsprojekter på,« siger han om crowdfundingen fra Factcare-komiteen.

Ifølge Janus Christian Jakobsen er meget medicinsk forskning finansieret af fonde, som i sidste ende tjener private virksomheder.

»Det er svært at få penge til forskning. Det er vanskeligt, og der er få midler. Ofte skal man igennem firmaer, og det er ofte ret problematisk. Det her kunne være en brugbar vej til at få etableret uafhængig forskning.«

Ifølge pressemeddelelsen fra Factcare er målet i første omgang at rejse fire millioner kroner. Information om kampagnen og mulighed for at støtte kan findes her.