Der har gennem længere tid været en debat i medierne om bivirkninger af vacciner.
Desværre er debatten præget af en del ukorrekte påstande, som kan være med til at sætte vores vaccinationsprogrammer i et dårligt lys og få nogle borgere til at undlade at lade sig vaccinere.
Det kan få fatale følger i form af unødig sygdom, risiko for varige helbredsskader og dødelige udfald. Det øger også risikoen for, at epidemier opstår blandt ikke-vaccinerede og immunsvækkede.
WHO: Aluminium er sikkert at bruge i vacciner
En af de forkerte påstande er, at aluminium, som tilsættes mange vacciner, kan udløse autoimmune sygdomme. Autoimmune sygdomme er tilstande, hvor kroppens eget immunsystem reagerer uhensigtsmæssigt imod kroppens egne stoffer.
Aluminium bruges som hjælpestof i vacciner for at forstærke deres evne til at fremkalde langvarig modstandskraft (immunitet) imod de infektionssygdomme, som vaccinerne skal beskytte os imod. Det er blevet anvendt i mange vacciner siden 1930’erne, og der er således givet millioner af vaccinationer med aluminium.
I en debat i Politiken om det danske vaccinationsprogram imod Humant Papilloma Virus (HPV) for unge piger, besvarede Sundhedsstyrelsen spørgsmål fra læserne om blandt andet brug af aluminium i HPV-vaccinerne.
Sundhedsstyrelsen afviste bekymringen om, at aluminium i vacciner kan udløse autoimmune lidelser og støtter sig til, at »både de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA, de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA og verdenssundhedsorganisationen WHO er enige om, at aluminium er sikkert og effektivt at bruge i vaccine.«
Den samlede forskning afviser frygten
Jeg er enig i Sundhedsstyrelsens vurdering. Der er intet, der tyder på, at aluminium giver autoimmune reaktioner.
Sammen med andre forskere har jeg været med til at gennemgå al forskning om mulig sammenhæng imellem brug af allergivacciner og udvikling af autoimmune tilstande. Intet tyder på en sammenhæng.
Allergivacciner gives som indsprøjtning i huden, og man har anvendt allergivaccine med aluminium siden 1937. På samme måde som ved andre vacciner bruges aluminium for at forstærke effekten og derved mere effektivt modvirke allergi.
Man kan derfor bruge allergivacciner som et eksempel på udsættelse for aluminium ved indsprøjtning i huden, ligesom man gør med andre vacciner - for eksempel HPV-vaccinen.
Vi gennemførte desuden et stort registerstudie for at belyse problemstillingen. Studiet blev publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Journal of Allergy and Clinical Immunology, i 2012:
Over en 10-årig periode i Danmark modtog 19.000 personer allergivaccinationer med vacciner, der indeholdt aluminium.
Som kontrolgruppe brugte vi sammenlignelige personer (400.000 personer), som modtog andre typer allergibehandling. Alle personer blev nøje fulgt i de nationale registre.
I analyserne blev der også taget højde for forskelle i alder og køn imellem de to grupper.
Gruppen, der fik allergivaccination, havde en 14 procent lavere risiko for udvikling af autoimmune sygdomme sammenlignet med kontrolgruppen. Og det på trods af at en allergivaccinationsgruppen typisk får mange gentagne allergivaccinationer over flere år og samlet set får en dosis aluminium, der er 50-100 gange højere end den, der gives i forbindelse med HPV-vaccinerne.
Vores resultater kunne altså på ingen måde bekræfte, at aluminium givet som indsprøjtning i huden kunne medføre øget risiko for autoimmune sygdomme efterfølgende. Snarere tværtimod.
\ Læs mere
Fake news – også i forskningsverdenen
Der er god grund til at forholde sig skeptisk overfor den information, der kan hentes på internettet. Efter blot et øjebliks søgning ender man hurtigt på hjemmesider, der ser seriøse ud på overfladen, men hvor indholdet er ekstremt vildledende.
Indenfor videnskabens verden kan der også være problemer. Et studie, der påstod at have fundet tegn på bivirkning i mus efter udsættelse for HPV-vaccine og aluminium, blev publiceret i tidsskriftet Vaccine.
Efterfølgende er det blevet trukket tilbage af den videnskabelige redaktør, fordi studiet angiveligt havde alvorlige metodiske fejl.
Siden er det lykkedes det samme sæt forfattere at publicere et studie med samme titel i et andet videnskabeligt tidsskrift. Det ligner unægtelig det samme studie, men da det første er trukket tilbage, kan det ikke siges med sikkerhed.
Det kan være vanskeligt at vurdere et studies kvalitet og eventuelle fejl. Derfor må man nødvendigvis overlade den vurdering til de videnskabelige miljøer og deres samlede konsensus.
Det er populært at være skeptisk overfor centrale myndigheder i samfundet. En vis portion skepsis kan være sund. Men når denne skepsis bevæbnes med vildledende information på internettet, opstår der desværre ofte en usund cocktail.
Vis mere tillid til vores fagfolk og de offentlige myndigheder. De repræsenterer en faglig indsigt og viden, der bør vejes tungere end udsagn fra rasende debattører på de sociale medier.
