Dansk studie: Nej, omskæring af drengebørn beskytter ikke mod HIV og sexsygdomme
»Det er et meget tiltrængt studie,« siger dansk overlæge.
omskæring circumcision hiv aids kønssygdomme WHO beskyttelse prævention forhud myte

Det er en almen opfattelse, at omskæring af drengebørn beskytter dem mod kønssygdomme som HIV senere i livet. Ny dansk og canadisk forskning sår imidlertid tvivl om den forestilling. (Foto: Shutterstock)

Det er en almen opfattelse, at omskæring af drengebørn beskytter dem mod kønssygdomme som HIV senere i livet. Ny dansk og canadisk forskning sår imidlertid tvivl om den forestilling. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

 

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

 

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Bemærk, at studiet er et observationsstudie. Styrken ved den type studier er, at de kan måle på mange mennesker over lang tid. Svagheden er, at de typisk kun kan finde statistiske sammenfald (korrelationer) mellem f.eks. en behandling og en helbredstilstand, men ikke afgøre, om behandlingen er årsag til helbredstilstanden (kausalitet). Læs mere i artiklen Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Derfor rangerer observationsstudier normalt lavere end lodtrækningsforsøg og systematiske litteraturgennemgange.

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Flere studier har tidligere vist, at omskæring af mænd reducerer risikoen for at blive smittet med HIV i Afrika.

Derfor er det blevet antaget, at det også gør sig gældende for omskæring udført tidligere i livet, og at det derfor kan være en god idé at omskære drenge allerede som spæd- eller småbørn.

Men ifølge et nyt dansk studie tyder det ikke på at være tilfældet. Nej, omskæring af drengebørn beskytter dem hverken mod HIV eller sexsygdomme senere hen i livet, lyder konklusionen.

»I dag er der ingen evidens for, at omskæring beskytter drenge mod sexsygdomme, når de bliver seksuelt aktive,« siger Morten Frisch, overlæge ved Statens Serum Institut.

Han har sammen med sin kollega, statistiker Jacob Simonsen, undersøgt risikoen for at blive smittet med HIV og andre sexsygdomme efter drengeomskæring i studiet, der netop er blevet publiceret i European Journal of Epidemiology.

Og det er et »tiltrængt studie«. Det mener i hvert fald Niels Obel, overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

»Jeg tror, det er svært at finde studier, der er bedre end det her til at belyse forhold i Danmark. Det er et tiltrængt studie. Det er en diskussion, der har kørt længe, om risiko for kønssygdomme er en grund til at skære i børns kønsorganer,« siger Niels Obel, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

Bemærk, at studiet er foretaget i Danmark, og at forskerne ikke påstår, at resultaterne kan overføres direkte til Afrika.

Undersøgelse af 800.000 danske mænd prikker hul i tesen

For at undersøge, om omskæring nedsætter drenges risiko for HIV og andre sexsygdomme, når de bliver voksne og seksuelt aktive, har Morten Frisch sammen med sin kollega gjort brug af landsdækkende registerdata.

810.719 danske drenge og mænd, født i Danmark mellem 1977 og 2003, indgår i undersøgelsen. De blev fulgt over en periode på op til 36 år. 

3.375 af dem var blevet omskåret af ikke-medicinske grunde. Det betyder, at de blev omskåret af religiøse eller kulturelle grunde. Og der var i alt 8.531 – heraf 87 af de omskårne – der fik HIV eller andre sexsygdomme i den periode, de blev fulgt.

Derfor er konklusionen klar ifølge Morten Frisch:

»Når vi ser på alle sexsygdommene sammen - blandt andet kønsvorter, syfilis, klamydia, gonoré, herpes og HIV - ser vi, at der samlet set ikke er nogen beskyttelse blandt de omskårne,« siger Morten Frisch og tilføjer:

»Tværtimod så er der en statistisk signifikant 53 procent forøget risiko blandt de omskårne for at få en sexsygdom. Specielt kønsvorter og syfilis forekommer signifikant hyppigere blandt omskårne mænd end blandt intakte mænd.«

Helbredseffekterne af omskæring af drengebørn

Videnskab.dk har tidligere gennemgået de sundhedsmæssige argumenter for og imod i artiklen Omskæring af drengebørn: Hvad siger forskningen egentlig?

Ifølge Niels Obel er resultaterne ikke overraskende:

»Det ville undre mig, hvis omskæring havde så stor indflydelse på, om man får seksuelt overførte sygdomme,« siger Niels Obel og tilføjer:

»Meget lidt tyder på, at det her er måden at bekæmpe kønssygdomme på.«

Det er derimod oplysning, kondom og opsøgning af dem, der har en kønssygdom, for at sikre, at de ikke smitter andre, siger Niels Obel:

»Og det er langt mere effektivt end at skære kropsdele af folk.«

Canadisk studie bakker op

På næsten samme tid som de danske forskere fik offentliggjort deres studie, blev et canadisk studie offentliggjort i Journal of Urology.

Canadiske forskere har i en stor befolkningsbaseret undersøgelse med over 500.000 drenge og mænd undersøgt risikoen for at blive smittet med HIV for mænd, der er blevet omskåret i barndommen, og mænd, der ikke er.

Også det canadiske studie viser, at drengeomskæring ikke beskytter mod HIV, når drengene bliver voksne.

»Det er et fantastisk supplement til vores studie,« siger Morten Frisch.

Den danske undersøgelse står nemlig svagt i spørgsmålet om HIV, da det er en sjælden sexsygdom i Danmark. Og så inkluderer gruppen af omskårne drenge kun 3.375 individer. I den canadiske undersøgelse indgår over 200.000 omskårne drenge.

»Og de kommer altså frem til, at der absolut ingen tegn er på, at tidlig omskæring beskytter de canadiske drenge og senere mænd mod HIV. Det har altså ingenting at sige, om en dreng er omskåret eller ej i forhold til risikoen for at blive smittet med HIV,« siger Morten Frisch.

Tilsammen tyder det danske og det canadiske studie altså på, at omskæring af små drenge ikke beskytter dem mod HIV eller andre sexsygdomme senere i livet.

Hvilken evidens baserer WHO deres omskærings-programmer på? 

Siden 2007 har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FN's særlige aidsprogram (UNAIDS) anbefalet frivillig medicinsk, mandling omskæring (Voluntary, Medical, Male Circumcision, VMMC) af teenagere og voksne som en prioriteret strategi til at forebygge HIV sammen med oplysning om HIV og sikker sex, øget adgang til HIV-testning og kondomer.

Det gør de ud fra tre lodtrækningsforsøg, der tyder på, at omskæring af voksne mænd reducerer risikoen for at blive smittet med HIV (heteroseksuelt: fra kvinde til mand) med 59 procent i Afrika . 

Kilde: WHO's rapport om omskæring og HIV (2020)

Forsker: Drenge i Afrika omskæres uden videnskabeligt belæg

Millioner af teenagedrenge, voksne mænd, men nu også nyfødte og mindreårige drenge bliver omskåret i Afrika. Det gør de, fordi det længe har været antaget, at det reducerer deres risiko for at blive smittet med HIV og andre sexsygdomme.

Og netop udviklingen for omskæring i Afrika var baggrunden for at undersøge, hvorvidt omskæring af små drenge faktisk reducerer risikoen for HIV og andre sexsygdomme blandt drenge.

Men det er der ikke videnskabeligt belæg for, siger Morten Frisch.

»Og det bør WHO, sundhedsmyndigheder og fonde, der promoverer omskæringsprogrammer i tredjeverdenslande, tage til efterretning,« siger han.

»Selvom man ikke kan overføre resultaterne direkte til Afrika, bliver man nødt til - på baggrund af de nye studier, der ikke tyder på, at omskæring af spæde og små drenge giver beskyttelse mod HIV og andre sexsygdomme - at tage dem til efterretning.«

Tilføjelse 8. november 2021: Følgende sætning er blevet tilføjet i første afsnit for at tydeliggøre dens pointe tidligt i artiklen: Bemærk, at studiet er foretaget i Danmark, og at forskerne ikke påstår, at resultaterne kan overføres direkte til Afrika.

 
 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.