Omskæring bremser HIV

Hvordan får man indfriet en livslang drøm om at sige ’penis’ rigtig mange foran en sal fuld af alvorlige professorer?

Det spørgsmål stillede Dr. Lance B. Price fra TGen, Translational Genomics Research Institute - et non-profit researchinstitut, i Arizona, USA - ved den nyligt afholdte konference, Copenhagenomics, i København.

Han svarede selv med et smil, at man gør som ham og forsker i bakterier på tissemanden og deres potentielle rolle i HIV-infektioner.

Men spøg til side. Lance Price prøver at finde forklaringen på en overraskende opdagelse af, at omskæring af mænd mindsker deres risiko for at blive smittet med HIV med imponerende 60 procent.

Bakteriernes jagtmarker reduceres efter omskæring

Der er flere hypoteser om, hvorfor omskæring har så stor effekt.

Blandt andet, at omskæringen simpelthen reducerer virussets ’jagtmarker’, ved at hudoverfladen bliver mindre. Eller at der så at sige kommer hård hud på penishovedet, som gør det svært for virusset at trænge igennem.

Men selv om begge mekanismer kan spille en rolle, har ingen af forklaringerne været fyldestgørende - og Prices forskning viser nu, at der kan være en helt tredje forklaring.

»Vi har vist, at omskæringen ændrer mængden og arten af de bakterier, der findes på penis. Det er vigtigt, fordi vi tror, at det er bestemte bakterier, der formidler infektionen af virus,« siger Lance Price.

Bakterier spiller en rolle i virusinfektioner

Umiddelbart kan det måske undre, hvordan bakterier skulle spille en rolle i virusinfektioner, da virus og bakterier adskiller sig fra hinanden, selv om de spredes på stort set samme måde. (Se faktaboks.)

Men de seneste år har forskerne fået et helt nyt syn på bakterierne.

Det skyldes blandt andet udvikling i genomteknologierne, som har gjort det muligt at kortlægge, hvilke bakterier der lever på os og inden i os.

Den nye viden har afsløret, at der er mange flere bakterier, end man troede, og i dag står det klart, at bakterierne er en vigtig del af vores liv.

Kroppen er hjemsted for milliarder af bakterier

Vores krop består af cirka 10.000 milliarder celler, men det har vist sig, at vores krop er hjemsted for 10 gange så mange bakterieceller.

Når man ser på antallet af gener, er vi endnu mere i undertal med omkring 100 bakteriegener for hver af vores ca. 25.000 gener.

Så afhængigt af, om man vægter celler eller gener, kan man lidt kækt sige, at vi blot er 10 eller 1 procent menneske og 90 eller 99 procent bakterie.

Fra traditionelt at betragte bakterier som ondsindede sygdomsfremkaldere, der bare skal tæppebombes, er det i dag blevet klart, at gode bakterier beklæder hele vores krop ude og inde med en film.

Et lag, der nærmest er et ekstra organ, som, lige fra vi fødes, giver os beskyttelse ved at hjælpe på fordøjelsen, opbygge vitaminer, træne immunforsvaret og mange andre ting.

Der findes gode bakterier og onde bakterier

Masser af forskning søger at afklare, hvordan man kan dyrke de gode bakterier og hjælpe dem på vej.

For at undersøge bakteriernes potentielle rolle i HIV-infektioner har Lance Price og kolleger studeret penis-skrab fra 5.000 mænd, der indgik i undersøgelsen af omskæringens effekt på HIV.

Undersøgelsen foregik i byen Rakai i Uganda, og halvdelen af mændene havde fået en omskæring, mens den anden halvdel ikke havde.

Genkortlægning som hjælp

Traditionelt har man kun kunnet studere bakterier, der kunne dyrkes i laboratoriet, men ved hjælp af gen-kortlægning kan man nu få det hele med, simpelthen ved at kortlægge de bittesmå mængder af arvemateriale, der er til stede i bakterierne på penis.

Ved at aflæse bakteriegener i penisskrabene, kan Lance Price bestemme både hvor mange og hvilke bakterier, der er på tissemanden hos mændene i begge grupper.

Det viser sig, at den samlede mængde af bakterier reduceres markant ved omskæring og endnu mere vigtigt: at sammensætningen af bakterierne ændres radikalt for de omskårne mænd.

Lance Price hæfter sig især ved, at der forsvinder en gruppe af anaerobe bakterier (det vil sige bakterier, der ikke kan tåle ilt), hvoraf flere er kendt som sygdomsfremkaldende bakterier.

Nøglen til HIV-infektionen

Man ved nemlig, at nogle af immunforsvarets celler kaldet ’Langerhanske celler’ gemmer sig lige under huden, og her fanger de og destruerer fremmede virus.

Men hvis de Langerhanske celler er blevet aktiveret på forhånd af en sygdomsmikrobe, gør de noget andet:

I stedet for at destruere virusset, bærer de det hen til immunforsvarets centrale celler, kaldet T-celler, og beder dem om at producere antistoffer, der kan nedkæmpe virusset.

Normalt er det et supereffektivt forsvarssystem - men i HIV's tilfælde er T-cellerne faktisk virussets mål.

»De Langerhanske celler bliver en slags trojansk hest, der optager HIV og bærer virussen lige derhen, hvor det gerne vil,« siger Lance Price.

»Idéen er så, at de anaerobe bakterier på penis aktiverer de Langerhanske celler og baner vejen for det, der kaldes en 'transinfektion'.«

Det vil sige, at omskæring får en beskyttende effekt, fordi det fjerner de bakterier, som formidler, at HIV kan snige sig ind i kroppen via de Langerhanske celler.

Kulturelle forskelle spiller ind

Men hvorfor så ikke bare anbefale, at alle mænd bliver omskåret i lande som Uganda, hvor HIV-risikoen er stor?

»Hvis jeg havde valget mellem HIV og få kappet en lille hudflap af penis, ville jeg skynde mig at få den skåret af,« siger Lance Price.

»Men så simpelt er det ikke. I mange kulturer vil mændene ikke omskæres.«

Der er både religiøse og kulturelle barrierer imod at blive omskåret, og man vurderer, at op mod 70 procent af klodens mænd (det vil sige cirka 2 milliarder) ikke vil være tilbøjelige til at blive omskåret.

Derfor håber Lance Price også, at hans forskning kan føre til alternative forebyggende metoder mod HIV.

Starter i bunden og arbejder sig vej op

Hans næste skridt er at kortlægge samspillet mellem de anaerobe bakterier og de Langerhanske celler for at indkredse, hvordan mekanismen præcist fungerer, og hvilke bakterier der er ansvarlige.

»Hvis vi finder, at det er nogle få arter, vil det være muligt at bekæmpe dem med for eksempel et billigt, smalspektret antibiotika,« siger Lance Price.

»Det kan også tænkes, at noget simpelt som en oxiderende sæbe virker - ligesom man kender fra sæber mod bumser.«

Han tilføjer, at de er begyndt og har lagt ud med at undersøge det mest simple scenarium, hvor én enkelt bakterie-art aktiverer de Langerhanske celler. Men med tiden kan det sagtens vise sig meget mere komplekst og for eksempel være et samspil mellem flere bakterier.

»Vi plukker de lavt hængende frugter først‚« slutter Lance Price.