Holdninger til traditionel omskæring er ved at ændre sig, men det lader til, at nye former er i færd med at erstatte de gamle.
Stipendiat Ingvild Lunde ved Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS) i Norge har gennemført et kvalitativt studie af kampagner for at stoppe omskæring i Hargeisa i Somalia.
Hun har også undersøgt, hvilke holdninger en række personer har til omskæring og en eventuel opgivelse af praksissen.
»I interviewene kom det frem, at alle informanterne mener, at den traditionelle kvindelige omskæring, infibulation, eller såkaldt faraonisk omskæring, er sundhedsskadelig. Eftersom de heller ikke anser det omfattende indgreb som religiøst betinget, siger de, at de er imod praksissen,« siger Ingvild Lunde.
Hun har interviewet 22 repræsentanter for organisationer, der arbejder med kvindelig kønslemlæstelse, og 16 individer fra forskellige lag i samfundet.
»I studiet er der meget, der peger mod, at mildere omskæringsmetoder praktiseres i Hargeisa,« siger Ingvild Lunde.
Omskæring er nødvendigt for at blive gift
Verdenssundhedsorganisationen har defineret fire typer af kvindelig omskæring (se faktaboks).
I Somalia regner man med, at 99 procent af kvinder og piger er omskåret, og at 98 procent af disse har type tre-omskæring (infibulation/faraonisk).
Man kender ikke til ophavet for praksissen med at kønslemlæste piger, men det er en tradition, som strækker sig tusindvis af år tilbage og praktiseres både blandt muslimer og kristne.
\ Fakta
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) skelner mellem fire forskellige former for kønslemlæstelse: Type 1: Klitoridektomi: Delvis eller fuldstændig fjernelse af klitoris. Type 2: Excision: Delvis eller fuldstændig fjernelse af klitoris og indre kønslæber, med eller uden fjernelse af væv fra ydre kønslæber. Type 3: Infibulation, også kaldet faraonisk omskæring: Indsnævring af skedeåbningen ved at dele af kønslæberne (indre og/eller ydre) skæres bort og sys eller føjes sammen, så der dannes et hudsejl, der lukker skedeåbningen. Ofte fjernes dele af klitoris også. Type 4: Uklassificeret: Alle andre skadelige indgreb i kvinders kønsorgan af ikke-medicinske årsager, for eksempel stikken, gennemhulning, skæren, skraben eller brænding. Der findes yderligere underkategorier af disse typer, som særligt er nyttige ved forskning og medicinsk klassifikation.
Informanterne forklarer, at det er nødvendigt at være omskåret for at få social status og kunne blive gift.
Skikken er også forbundet med at beskytte og kontrollere piger og kvinders seksualitet.
Moderne praksis: mindre omfattende indgreb
Mens faraonisk omskæring er noget, informanterne nu ofte forbinder med gamle dage, ønsker flertallet fortsat at praktisere sunna, som er et mindre omfattende indgreb.
De forklarer, at dette er en ny og moderne praksis.
»Religiøse ideer blev benyttet til at legitimere sunna af stort set alle informanterne samtidig med, at religion også blev brugt som et argument for at stoppe brugen af faraonisk omskæring, som anses for syndigt i Islam. En af informanterne forklarede også, at kvinder eller piger, der har faraonisk omskæring ofte bliver stigmatiseret af de yngre piger, som har sunna,« siger Ingvild Lunde.
En ændring praksis eller blot en ændring i begrebsbrug?
Ingvild Lunde forklarer, at det er uklart, hvad der ligger i begrebet sunna.
»Informanterne beskriver det som alt fra et 'stik' i klitoris til de samme metoder som ved faraonisk omskæring. Det lader også til, at alle kampagnerne mod omskæring kun fokuserer på faraonisk omskæring, og at nogle af aktivisterne selv støtter sunna. Så melder spørgsmålet sig, om det, vi ser, blot er ændringer i begrebsbrug og altså ikke praksis,« siger Ingvild Lunde.
Hendes klare råd til organisationer, der arbejder med at stoppe omskæring, er, at de må tydeliggøre, hvad det er, de prøver at stoppe: al omskæring eller blot nogle typer?
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
