Metabolske problemer som fedme, diabetes og hjertesygdom har ramt de vestlige lande hårdt.
\ Historien kort
- Tilpasser stofskitet sig fed mad?
- Nyt KU-studie indikerer, at stor, daglig indtagelse af fedtrig mad ikke havde negative sundhedseffekter på adskillige parametre.
- Efter seks uger med fedtholdig mad afslørede blod- og vævsprøver ikke forværringer. Tværtimod observerede forskerne flere positive ændringer.
Tidligere forskning har koblet problemerne til fedt – særligt mættet fedt i kosten – og allerede i 1960'erne rådede de offentlige anbefalinger til at skære gevaldigt ned på mængden af smør og bacon, ifølge det norske Nasjonalt råd for ernæring.
Men de seneste års forskning sår tvivl om sammenhængen.
Adskillige store studier har ikke været i stand til at påvise negative effekter forbundet med det mættede fedt; typisk animalsk fedt fra kød og mejeriprodukter.
Det er imidlertid svært at få endegyldige svar. Meget af forskningen på feltet og selv de største og mest grundige studier er forbundet med stor usikkerhed.
Derfor er der stadig behov for flere studier og nye indfaldsvinkler.
Fedtrig kost i seks uger
Et nyt studie udført på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet af postdoc Anne-Marie Lundsgaard og kollegaer fra flere lande har nu testet, hvad der sker i kroppen blandt raske mænd, som i seks uger indtog rigtig meget fedt.
Resultaterne afslørede ingen negative konsekvenser; hverken i form af insulinfølsomhed eller som fedtstoffer i leveren eller i blodet.
Tværtimod viste flere af de målte parametre positive ændringer efter de seks uger med fedtrig kost.
»Det indikerer, at mennesket faktisk er godt tilpasset forskellig slags kost – og til og med ekstreme diæter,« siger Lene. S. Myrmel fra Havforskningsinstituttet i Norge, der er en af forskerne bag studiet, som er publiceret i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism, til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
Sunde mus og mænd
Alle deltagerne i forsøget var 30 til 40-årige mænd. De var alle raske, men relativt utrænede og en smule overvægtige med en gennemsnitlig BMI på 26. Alle deltog i en testperiode på seks uger, hvor hele 64 procent at kalorierne i kosten kom fra fedt.
Deltagerne blev delt i to grupper:
- Den ene gruppe spiste hovedsagligt mad med polyumættede fedtsyrer.
- Den anden gruppe gruppe spiste hovedsagligt mad med mættede fedtsyrer.
Begge gruppers kost var nøje tilrettelagt, så forsøgsdeltagerne hverken gik op eller ned i vægt.
Forskerne foretog målinger af en række stoffer i kroppen for at danne sig et indtryk af, hvordan mændene reagerede på maden.
På samme tid foretog norske forskere tilsvarende forsøg og målinger med mus, hvor de også ledte efter forandringer i musenes organer, efter forsøgsperioden var ovre.
Bedre tal efter seks ugers fedtrig kost
Forskernes data peger mod, at der ikke fandt negative forandringer sted i hverken musenes eller mændenes kroppe.
Målingerne indikerer faktisk, at deltagerne hurtigt var i stand til at omstille forbrændingen til at benytte fedt til energi.
Intet tydede på, at insulinfølsomheden blev forringet, som så ofte er tilfældet blandt personer, som udvikler diabetes.
Leveren, som normalt omdanner kulhydrat til fedtstoffer, nedtrappede sin egen fedtproduktion.
Forskernes prøver afslørede:
- At deltagerne havde et lavere niveau af fedtstoffer i blodet.
- At deltagerne, som havde spist mad med polyumættede fedtsyrer, havde en mere gunstig kolesterol-profil efter de seks uger.
Interessant nok var der ikke de store forskelle imellem de to grupper, som havde spist henholdsvis umættet og mættet fedt.
»Vi observerede meget af det samme; uafhængig af fedtkilde,« forklarer Lene. S. Myrmel, som uddyber:
»De mænd, som spiste mad med mange polyumættede fedtsyrer, havde en bedre kolesterol-profil, men det mættede fedt så ikke ud til at være skyld i forstyrrelser.«
Lene. S. Myrmel fortæller, at forsøgene med mus gav de samme resultater som forsøgene med mennesker.
»Det er lidt sjovt, at vi fik de samme resultater for både mus og mænd.«
Ingen low fat-gruppe
Frode Nordheim, der selv forsker i molekylær ernæring ved Universitetet i Oslo, men som ikke var involveret i dette studie, skriver i en email:
»Overordnet siger studiet, at hvis du ønsker at spise en kost med et højt fedtindhold, så er det bedst at spise mest umættet fedt. Det er fedt, du finder i fed fisk som laks og ørred, i olivenolie og i nødder.«
Frode Nordheim mener i øvrigt, at det er en fejl, at forskerne ikke sammenlignede mændene på fedtkostplanen med en gruppe, som spiste sund mad med mange kulhydrater.
»Sandsynligheden for, at overvægtige mænds kost ikke er optimal, er ret stor,« skriver han.
Måske vil tilstanden i kroppen være endnu bedre med en traditionel, mager kost?
»Et nyligt publiceret studie her ved Universitet i Oslo viste, at en gruppe raske forsøgspersoner, som spiste en kost med meget fedt, endte med meget højere LDL-kolesterol, end den gruppe som spiste en almindelig kost.«
Hvad med kvinder, ældre og syge?
Lene. S. Myrmel påpeger også selv, at studiet har visse svagheder; for eksempel antallet af deltagere.
Studiet omfattede blot 18 sunde og raske unge mænd, og med så få forsøgsdeltagere øges risikoen for, at tilfældigheder påvirker resultatet.
Forskerne ved heller ikke, hvad der ville ske, hvis mændene havde fortsat med at spise så fedtrigt i længere tid.
Eller hvilken effekt en sådan kost vil have på andre befolkningsgrupper som kvinder, ældre eller syge.
Vi ved desuden heller ikke, hvad der sker, hvis man hele tiden veksler mellem meget fedtrig mad og kulhydratrig mad.
»Det er et godt spørgsmål,« indrømmer Lene. S. Myrmel.
Skal man så være varsom og enten vælge mange kulhydrater eller meget fedt?
Værst med både meget fedt og sukker
Frode Nordheim fra UiO mener i hvert fald, at der er grund til at tro, at en særlig kombination er uheldig.
»Overordnet vil jeg mene, at den værste kost, man kan spise, er en kost med både en masse fedt og en masse sukker. For eksempel et måltid med sodavand, hamburger og pommes frites,« skriver han.
»Det sætter både gang i kroppens egenproduktion af fedt, plus at man får fedt gennem kosten, som ryger direkte til lagring i fedtvævet.«
Frode Nordheim mener ikke, at de nye resultater udfordrer de etablerede kostråd.
»Studiet ændrer ikke på de nutidige anbefalinger, der lyder på en kost rig på grøntsager, nødder, grove kornprodukter, fisk og umættet fedt,« skriver han.
Hvorvidt der er grund til at holde sig til magert kød og fettfattige mejeriprodukter, er måske en anden sag.
Ikke for meget!
Frode Nordheim fremhæver desuden et ofte underkommunikeret budskab: Mennesker er forskellige. Og det betyder, at den samme kost ikke nødvendigvis er lige god for alle.
»Hvis du er overvægtig, og en vis kost hjælper dig til at gå ned i vægt og holde kiloene på afstand, så ser jeg ingen årsag til at råde dig til at spise en anden kost,« skriver han.
For der er store fordele ved at gå ned i vægt.
Eller for at citere de danske forskere bag det nye studie: Der er store ulemper forbundet med at tage på i vægt – uanset om det skyldes for meget fedt eller for mange kulhydrater.
Tidligere undersøgelser har vist, at et kalorieoverskud resulterer i en række uheldige helseeffekter, blandt andet nedsat insulinfølsomhed, skriver de i en pressemeddelelse, som ganske enkelt konkluderer:
Fedt i sig selv er godt – for mange kalorier er skidt.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
