Skivekamille (Matricaria discoidea) er den mere kendte kamilleblomsts undseelige slægtning.
Mens kamille har elegante, hvide kronblade som en marguerit, får skivekamille blot en lille, gulliggrøn knop. Den står dér i vejkanten og ligner noget, der allerede er visnet.
Men skivekamille gemmer på en overraskelse. Klemmer du blomsten mellem fingrene, bliver en fortryllende duft hvirvlet ud i luften – af ananas!
Tropisk te
»Det er sjovt at vise den ananasduftende blomst frem til folk, der ikke kender den i forvejen,« siger botaniker Camilla Lorange Lindberg fra Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU).
Hun fortæller, at man kan lave te af planten ved at hælde kogende vand over blomsterne og lade dem trække i ti minutter.
»Den smager virkelig godt – næsten sødt på grund af ananassmagen.«
På engelsk kaldes planten faktisk pineapple weed – altså ananas-ukrudt.
Duften skyldes, at blomsterne indeholder små mængder æteriske olier med en frugtig og sødlig aroma, forklarer Camilla Lindberg.
»Den karakteristiske ananasduft menes at komme fra en kombination af flygtige forbindelser, men de præcise stoffer bag duften er endnu ikke videnskabeligt kortlagt.«
Tåler alt
Camilla Lindberg fortæller, at skivekamille er langt mere fascinerende, end plantens udseende giver indtrykket af.
Planten er en ekstremt robust, hårdfør urt, som godt kan tåle at blive trådt på og kørt over.
Den er en ægte kosmopolit, som har formået at sprede sig til alle verdensdele. Forskere har endda registreret enkelte eksemplarer på Svalbard.
Det har den opnået ved at følges med en anden art, som har spredt sig til alle verdenshjørner: Mennesker.
»Skivekamille trives på forstyrret jord. Den er ekstremt tilpasningsdygtig og tåler forandringer rigtig godt,« fortæller Camilla Lindberg.
Med andre ord foretrækker den netop de voksesteder, der opstår, hvor mennesker færdes. Planten er desuden ekstremt tørketolerant og god til at overleve på næringsfattige steder som vejkanter og grus.
Og så er skivekamille utrolig dygtig til at formere sig.
Hundredvis af blomster i én kurv
»Hvis du kigger på blomsten gennem en lup, vil du se, at det, der ligner én blomst, i virkeligheden er to-tre hundrede blomster samlet,« forklarer Camilla Lindberg.
»Det er kurvblomsternes hemmelighed.«
Kurvblomster er verdens største plantefamilie med cirka 1.700 slægter og cirka 30.000 arter, som er udbredt over hele verden.
I Danmark tæller den blandt andet lugtløs kamille, marguerit, mælkebøtte og tidsel. Som navnet antyder, består kurvblomster af en hel samling små blomster i én samlet blomsterkurv.
Skivekamille er også udbredt i Danmark.
»Evolutionært set var det et genistreg: Mange små blomster fungerer sammen som én stor, iøjnefaldende reklameplakat, der tiltrækker bestøvere langt mere effektivt, end hver enkelt blomst vil kunne alene,« siger Camilla Lindberg.
Skivekamille har desuden blomster, der er hermafroditiske, med både støvdrager- og frøanlæg i hver enkelt rørkroneblomst, forklarer hun.
»Den kan befrugte sig selv, hvis der ikke kommer pollen fra andre planter, men bestøvning sker også ved hjælp af små insekter som svirrefluer.«
På den måde kan hver eneste lille, grønne skivekamille-blomsterkurv producere hundredvis af bittesmå frø.
Disse frø bliver klistrede, når det er fugtigt, og sætter sig fast på alt fra sko til bildæk. På den måde følger de lige i hælene på os mennesker, for eksempel over hele Danmark.
Kom til Norge i 1862
Skivekamille har ikke altid vokset i Norge.
Det første eksemplar kom til landet i 1862, da en eller anden bragte den til Botanisk Have på Tøyen i Oslo. Så gik den i gang.
Allerede efter 12 år havde arten spredt sig til den anden ende af byen. Og hundrede år senere fandtes den i hele Norge og var blevet en af landets mest almindelige blomster, ifølge Norsk institut for bioøkonomis planteværnsleksikon.
Ingen trussel
Med så stort potentiale for spredning og overlevelse skulle man tro, at skivekamille udgjorde en trussel mod naturen. Men det gør den ikke.
»Foreløbig vokser den kun på forstyrrede arealer, hvor der er lidt rodet, men den er ikke fundet andre steder,« siger Camilla Lindberg.
»Den breder sig ikke ind over værdifulde naturtyper.«
Med andre ord pryder skivekamille de grimme vejkanter og nøgne indkørsler, men holder sig på behørig afstand af sårbar, vild natur.
»Folk tænker måske, at den irriterende ukrudt, fordi den ødelægger den pæne grusbelægning foran huset,« siger Camilla Lindberg, som slutter:
»Den ser virkelig ikke ud af så meget. Men den lever i bedste velgående! Og den er fuldstændig ligeglad med, hvad vi synes.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
