Traditionelt – og måske logisk nok – har rådet lydt, at det var bedst at skære fedtet fra kosten, både fordi fedtet er associeret med negative helbredseffekter, og fordi fedt er det næringsstof, der har allerflest kalorier per gram.
Fra anden side har det lydt, at det både er sundere og mere effektivt at holde sig fra kulhydraterne, hvilket flere studier har understøttet.
Bølgerne har gået højt i debatten, og fronterne har til tider stået meget stejlt over for hinanden.
Men nu begynder nye resultater at tegne et tredje billede: Måske er det ligemeget.
Forskelle i generne?
Flere studier har sammenlignet kost baseret på henholdsvis et lavt kulhydratindtag (LCHF, lavkarbo eller low carb) og et lavt fedtindtag (low fat-diæter), uden at resultaterne af forskningen har været i stand til at levere et entydigt svar på, hvad der er sundest eller mest effektivt.
\ Historien kort
- Bølgerne har gået højt i debatten om, hvilken diæt der leverer de bedste resultater: Low carb eller low fat?
- Nu indikerer et nyt studie, at svaret måske er, at det er ét fedt.
- Studiets gennemsnitlige resultater gemmer på store individuelle (og overraskende) forskelle.
Én af grundene til de uklare resultater er muligvis, at vi reagerer forskelligt på kosten.
Tanken er, at nogle af os er bedre tilpasset en mager kost, mens det for andre bedre kan svare sig at skære voldsomt tilbage på kulhydraterne.
\ Læs mere
Enkelte studier indikerer, at gener og insulinproduktionen kan ligge bag forskellene.
Måske burde vi udvikle en mere individtilpasset tilgang med genanalyser og insulintest som indikator for, hvilken diæt der passer den enkelte bedst?
Og det er lige, hvad et amerikansk forsketeam har sat sig for at afdække.
Ikke noget med at tælle kalorier
Christopher Gardner og hans kollegaer satte over 600 personer, som led af overvægt eller fedme, på to forskellige slankekure.
- Gruppe 1 – Low fat-gruppen: Skar ned på fedtindtaget og spiste magert.
- Gruppe 2 – Low carb-gruppen: Skar ned på indtaget af kulhydrater.
Fælles for begge grupper var, at de ikke skulle tænke på portionsstørrelsen eller kalorieindholdet i maden.
Desuden skulle kosten så vidt mulig bestå af ubearbejdet mad af høj kvalitet.
Begge grupper blev opfordret til at undgå raffinerede og forarbejdede fødevarer med tilsat sukker eller transfedt, såsom sodavand, muffins, hamburgere, pølser, hvid ris og lyst brød.
I stedet skulle de bruge så mange ubehandlede råvarer som muligt og selv lave mad så ofte som muligt.
- Low fat-gruppen skulle vælge fødevarer som frugt, grøntsager, fuldkornsris (brune, røde eller sorte ris), havre, boghvede, bælgfrugter og magert kød, fisk og mejeriprodukter.
- Low carb-gruppen skulle for eksempel spise grøntsager, nødder, olivenolie, hårde oste, olieholdig fisk og kød fra græsdyr.
I løbet af de 12 måneder, som studiet varede, deltog deltagerne i 22 gruppemøder, hvor de blev rådgivet og hjulpet med at finde en diæt, der var mulig at gennemføre over længere tid.
Med hensyn til mængden af mad lød instruktionen ganske enkelt, at de skulle spise så meget, som de behøvede for ikke at føle sig sultne.
Begge grupper tabte sig
Efter 12 måneder havde deltagerne i begge grupper gennemsnitligt tabt sig lige meget; omkring fem til seks kilo.
Det viste sig, at forsøgsdeltagerne i begge grupper i gennemsnit reducerede energiindtaget med 5-600 kalorier om dagen; også selvom de ikke havde fået besked på at begrænse madindtaget.
Men gennemsnittet gemte nu alligevel på store individuelle forskelle; enkelte deltagere havde taget 10 kilo på i løbet af ‘slankekuren’; andre havde rystet hele 30 kilo af sig.
Måske havde de forskellige deltagere gener, der gjorde dem mere eller mindre ‘velegnede’ til den kost, som de var blevet sat til at spise – sådan som mindre studier tidligere har indikeret?
Christopher Gardner og hans kollegaer ledte efter sammenhæng mellem vægten og gener, der tidligere var under mistanke for at påvirke kroppens evne til at takle forskellige fødevaretyper. Men de fandt ingen sammenhæng.
Det samme var tilfældet med insulinsystemet. Forskerne forventede, at forsøgsdeltagerne med tegn på insulinresistens ville klare sig bedre med en kost der var kulhydratfattig.
Men der var ingenting i datamængden, der kunne bekræfte deres mistanke.
Ingen entydig vinder
Ét af de argumenter, der ofte bliver brugt i kritikken af en low carb-kost, er, at større mængder mættet fedt i kosten øger risikoen for hjertesygdomme. Derfor målte forskerne også deltagernes fedtstoffer i blodet.
Det viste sig, at der var forskelle grupperne imellem. Men ingen klare og entydige svar.
Forskerne målte lavere niveauer af LDL-kolesterol blandt low fat-gruppen. LDL-kolesterol er associeret med hjerteproblemer og bliver også kaldt det dårlige kolesterol. Men low carb-gruppen, der afstod fra at spise kulhydrater, have mere gunstige niveauer af det gode kolesterol HDL og triglycerider.
Det er dermed ikke sikkert, at den ene diæt er bedre for hjertet end den anden.
Fedt eller kulhydrater er ikke afgørende
Jøran Hjelmesæth, professor ved Universitetet i Oslo og leder af Center for fedme ved Sygehuset i Vestfold, mener, at studiets resultater er interessante.
»Dette studie understøtter teorien om, at det er kalorieindtaget og ikke hovednæringsstofferne, der er afgørende for en vægtreduktion, og at vi fortsat ikke ved, hvor meget forskellige genvarianter påvirker forskellige diæters effekt,« skriver han i en e-mail til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
I en artikel i New York Times er det de uforarbejdede fødevarer, der bliver fremhævet. Resultaterne indikerer, at kostens kvalitet er vigtigere end kvantitet, skriver avisen.
Måske bør sundhedsmyndighederne opfordre folk til at undgå forarbejdede fødevarer i stedet for at bekymre sig om, hvor meget de spiser?
»Det er på tide, at de amerikanske og andre nationale retningslinjer stopper med at fokusere på kalorier og kalorietælling,« forklarer hjertespecialisten Dariush Mozzaffarian fra Tufts University i New York Times. Han var ikke selv involveret i studiet, men er en fremtrædende forsker inden for mad og sundhed.
Stadig mange ubesvarede spørgsmål
Der er imidlertid mange spørgsmål, der ikke kan besvares af dette studie.
Vi mangler eksempelvis en forklaring på, hvorfor mange tabte sig rigtig meget, mens andre ligefrem tog på.
Studiet kan heller ikke udelukke, at andre gener, end dem der blev gransket, er med til at bestemme, hvem der har heldet med sig og med hvilken diæt.
Vi ved desuden heller ikke, om vægttabet holder på længere sigt. Eller for den sags skyld om deltagerne kunne tabe sig endnu mere, hvis de fortsatte med kuren.
Ikke tale om en streng low carb-diæt
Ifølge Forbes påpeger low carb-fortaleren Gary Taubes desuden, at der ikke var tale om en virkelig streng low carb-diæt.
Grupperne begyndte med henholdsvis meget lave niveauer af kulhydrater og fedt i de første otte uger. Men efterhånden justerede deltagerne deres indtag til et niveau, som de mente, de kunne leve med i længere tid.
I low carb-gruppen udgjorde kulhydraterne tid sidst cirka 30 procent af kalorieindtaget.
Christopher Gardner er varsom med at uddele anbefalinger. Men han mener dog – på baggrund af både egne og andres studier – at tre faktorer skiller sig ud. I en Stanford Medicine News Center-video fortæller han:
»Undgå tilsat sukker og raffinerede kornprodukter – og spis så mange grøntsager som muligt.«
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
- Christopher Gardners profil (Stanford University)
- Jøran Hjelmesæths profil (Universitetet i Oslo)
- Dariush Mozzaffarians profil (Wikipedia)
- ‘Effect of Low-Fat vs Low-Carbohydrate Diet on 12-Month Weight Loss in Overweight Adults and the Association With Genotype Pattern or Insulin Secretion’, JAMA (2018), doi:10.1001/jama.2018.0245