Titusinder af kemikalier i plast: »Der er brug for vilje til forandring«

En dag i 2023 knækker filmen for Alexander Sandtorv. Han stod i køkkenet og smurte knækbrød med ost.

Og pludselig så han det: Ikke nok med at osten lå i en plastpakke – der var også tynde plastark mellem hver eneste skive.

CDa knækkede filmen for mig. Vi hører jo hele tiden, at plastforurening er et kæmpeproblem. Så hvorfor fortsætter vi med denne vanvittige brug af plast overalt?« spørger Alexander Sandtorv, som har skrevet bogen 'Plastparadokset'.

Noget af det, han er mest bekymret for, er, at plastprodukterne indeholder en svimlende mængde kemikalier.

En undersøgelse fra 2024 viste, at der kan findes over 16.000 forskellige stoffer i plastprodukter.

Over 4.000 af dem er skadelige for helbred eller miljø. For 10.000 af stofferne findes der ingen oplysninger om, hvordan de påvirker os.

Ikke alle disse kemikalier bruges i moderne plastproduktion, og nogle findes kun i små mængder. Men andre studier bekræfter, at antallet af kemikalier i plast er enormt.

Analyser af tilfældige hverdagsgenstande viser, at plast ofte indeholder mange ukendte stoffer.

»Det er foruroligende. Det peger på en situation, hvor vi ikke har kontrol,« siger Alexander Sandtorv.

Hvorfor kommer producenter kemikalier i plasten?

Alexander Sandtorv forklarer, at ren plast – som næsten altid stammer fra olie – er en slags lange perlekæder. Men ren plast er ikke særlig brugbar. Derfor blander producenterne forskellige stoffer i for at give plasten en række egenskaber.

Den kan blive blød eller hård, alt efter behov. Den får farver og egenskaber som varmebestandighed, flammehæmmere eller UV-beskyttelse.

Stofferne giver uanede muligheder. I løbet af de sidste 70 år har producenterne udviklet utallige kombinationer af tusindvis af kemikalier, der forvandler plast til alt fra bildæk til kunstpels.

Typisk 800 stoffer i ét produkt

Producenterne har udviklet deres egne patenterede løsninger for at opnå de samme egenskaber – ofte med hemmelige opskrifter af hensyn til konkurrence.

»Der findes for eksempel mere end 2.000 forskellige flammehæmmere. Det er helt vanvittigt,« siger professor Martin Wagner fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU, som står bag flere studier af plastkemikalier.

Derudover har forskere fundet en række ukendte kemikalier i plasten. Nogle stammer fra forurening under produktionen. Andre opstår som følge af kemiske reaktioner inde i plasten.

Martin Wagner fortæller, at ikke alle produkter indeholder lige mange kemikalier:

»Når vi analyserer plastgenstande, finder vi typisk omkring 800 forskellige stoffer. Men nogle har kun 50, mens andre har 10.000.«

Problemet er, at disse tilsætningsstoffer ikke sidder fast i de lange plastkæder.

Det betyder, at de kan lække ud i miljøet. I dag findes der kemikalier fra plast overalt – i vand, jord, luften indendøre. Og i vores kroppe.

Der findes næppe et menneske på kloden, som ikke har plaststoffer i kroppen, fortæller Martin Wagner.

»Der er for eksempel lavet store studier, hvor forskere har ledt efter plastblødgørere i blod- og urinprøver, og de finder stofferne hos 99,5 procent af alle mennesker,« siger han.

En del stoffer skader kroppen og miljøet

Mange tilsætningsstoffer i plast er ikke skadelige, men vi mangler viden om alt for mange kemikalier, hvilke virkninger de kan have. Vi ved, at en del af kemikalierne er problematiske.

Forskning på mennesker og dyr gennem flere årtier har vist, at flere meget anvendte kemikalier, som BPA, PFAS og ftalater, er skadelige for mennesker og andre organismer.

De kan forstyrre hormonsystemet, nervesystemet og immunsystemet og er forbundet med øget risiko for kræft, overvægt, hjertesygdom og nedsat frugtbarhed.

For nylig anslog forskere, at et stof i plast, blødgøreren DEHP, kan have forårsaget flere hundrede tusinde dødsfald globalt.

Lovgivning

I Danmark og Norge er DEHP i vid udstrækning forbudt, men det er stadig et stort problem i resten af verden.

Der findes regler for stoffer, vi ved er skadelige, som det hormonforstyrrende stof, BPA. De må for eksempel ikke bruges i sutteflasker.

Der er også begrænsninger for, hvilke typer plast der må anvendes til fødevareemballage. EU har fastsat grænseværdier for, hvor meget der må lække over i maden.

Alligevel viste en nylig undersøgelse af flere hundrede norske børn, at næsten alle havde for høje niveauer af BPA i kroppen.

Lovgivningen er forældet

Reguleringen er ikke god nok, mener Martin Wagner.

»Et af problemerne er, at lovgivningen er meget gammel,« siger han.

»Den tillader, at meget høje niveauer af kemikalier lækker fra fødevareemballage. Det beskytter ikke folkesundheden.«

»Der findes stoffer, som ikke længere må bruges i kosmetik, fordi de er skadelige. Men de må stadig anvendes i fødevareemballage, fordi listerne ikke er opdateret.«

Martin Wagner er desuden bekymret for, at forskellige stoffer fra plast kan virke sammen og give såkaldte cocktaileffekter. Det ved vi meget lidt om, fordi vi næsten altid forsker i ét stof ad gangen.
Halter langt bagefter

Dorte Herzke, som er kemiker og forsker ved klima- og miljøinstituttet NILU og den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet, bekræfter, at mange af vurderingerne af sikre plaststoffer er gamle.

»Der er nogle stoffer, vi ikke troede, var så farlige, som vi i dag er mere bekymrede for,« siger hun.

Dorte Herzke fortæller, at forskningen på plaststoffer ofte halter håbløst bagefter. Processerne for at vurdere skadevirkninger og fastsætte grænseværdier er lange og komplicerede.

Kun et lille udvalg af de kemikalier, der bruges, er undersøgt grundigt. Samtidig udvikles der hele tiden nye stoffer.

Når det bliver kendt, at et stof er skadeligt og der indføres reguleringer, bliver kemikaliet ofte erstattet af et lignende stof, som ikke er undersøgt på samme måde – og derfor ikke reguleret.

»Vi står over for et stort problem,« siger Dorte Herzke.

»Dårlige systemer«

Alexander Sandtorv mener, at vi bør have langt strengere regulering af plastproduktionen.

»Jeg mener ikke, at vi skal stoppe med at bruge plast,« siger han.

»Den plastalder, vi lever i nu, har gjort meget muligt, for eksempel inden for medicin og teknologi. Men meget plastforbrug er unødvendigt.«

Han mener dog ikke, at forbrugerne kan løse problemet.

»Vi har fået et ekstremt fokus på individuelle løsninger,« siger han.

»Alle skal ud og købe skærebrætter og paletknive i træ. Men det er et tågeslør, der skjuler, at systemerne for regulering og kontrol er elendige,« siger Alexander Sandtorv.

Han indrømmer, at han har været rasende på samfundet, som ikke formår at gøre noget ved det enorme plastproblem.

»Men vi skal sende vores vrede derhen, hvor den hører hjemme – og det er opad.«

Martin Wagner mener, at det er vigtigt at lave grundige undersøgelser og finde ud af, hvilke kemikalier der er farlige. Derefter skal vi regulere brugen af disse stoffer.

»Plastproducenterne må investere i udviklingen af sikrere kemikalier,« siger han.

I en ideel verden burde de tusindvis af stoffer, der bruges i dag – ofte for at opnå samme resultat – reduceres til et udvalg af godt testede kemikalier.

Muligt at finde løsninger

Vejen til en sikrere og mere bæredygtig brug af plast er dog hverken kort eller lige. For nylig strandede FN’s forsøg på en international aftale om plastforurening, fortæller Dorte Herzke.

»Aftalen skulle underskrives i august, men blev stoppet af flere store olieproducerende lande.«

Dorte Herzke mener, at ansvaret for, at plasten ikke skader os, skal flyttes.

I dagu ligger ansvaret hos forskere og myndigheder, som aldrig vil kunne følge med udviklingen i industrien.«

»Der burde i stedet stilles krav om, at producenterne opgiver ingredienslister – og kun må sælge produkter med kemikalier, de kan dokumentere, er ufarlige for mennesker og miljø.«

Dorte Herzke mener, at vi har brug for vilje til forandring på alle niveauer – blandt forbrugere, industri og myndigheder. Hun slutter:

»Så tror jeg, det er muligt at finde løsninger og få miljøvenlige og sikre produkter.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.