»For helvede, jeg brænder mig på ilden!« siger Lars Hjortshøj i rollen som reklamesøjle for varm dild.
»NEJ! Du brænder dig på DILDEN, for helvede! Det er jo varm DILD!!« udbryder Casper Christensen bag kameraet.
Den komiske dialog foregår i en sketch fra 90’er-satireprogrammet Casper & Mandrilaftalen.
Programmet har også budt på duoen Rulle og Cromwell, der steger en mortensand ved at tæske den. Her på Videnskab.dk har vi faktisk bekræftet, at der er hold i den lidt uortodokse mortensand-metode.
Men har Casper & Mandrilaftalen også bekræftet en anden kuriøs teori, når det gælder dild?
Det har vores læser Alex undret sig over. Han er faldet over et studie, der viser, at man kan få forbrændinger af limesaft på huden, hvis huden derefter udsættes for sollys. Den kemiske reaktion har det mundrette navn fytofotodermatitis.
På listen over krydderurter, der kan forårsage den reaktion på huden, finder man faktisk… dild!
»Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre jeres vurdering: Kan man brænde sig på dild?« spørger vores læser, der selvfølgelig refererer til sketchen i Casper & Mandrilaftalen.
Intet spørgsmål er for småt til Spørg Videnskaben. Derfor har vi ringet til Rikke Nielsen Uhrenholt, hoveduddannelseslæge i dermatologi ved Odense Universitetshospital, der selv har set samme udslæt på sine patienter.
Det korte svar er: »ja, i teorien«, afslører Rikke Nielsen Uhrenholt til Videnskab.dk.
Men først kræver det en forklaring på, hvorfor nogle planter kan give udslæt, når huden kommer i kontakt med sollys.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?

Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Dild kan give blærer på huden
Fytofotodermatitis er et udslæt, der opstår, når huden kommer i kontakt med det fotoaktive stof ‘furucoumarin’. Det vil sige, at stoffet reagerer, når det udsættes for lys.
Det fotoaktive stof findes i mange planter og frugter og er i sig selv ikke skadeligt.
Men hvis huden kommer i kontakt med stoffet og samtidig udsættes for UVA-stråling, som findes i sollys, kan man få et ret karakteristisk udslæt, der kan minde om en forbrænding, forklarer Rikke Nielsen Uhrenholt.
Man har for eksempel set fytofotodermatitis hos bartendere, når de mixer drinks med limesaft, hvilket også har givet reaktionen tilnavnet ‘margarita-udslæt’. Huden bliver rød, irriteret, og så kan der endda komme vabler, der ligner forbrændinger.
»Så sker der en inflammatorisk reaktion i huden, og man får rødme og blærer, så det er en toksisk reaktion, siger Rikke Nielsen Uhrenholt.
\ Disse frugter og planter kan også give forbrændinger
Der findes flere frugter og planter, som kan give fytofotodermatitis:
- Bergamotte
- Ranunkler
- Peberfrugter
- Selleri
- Gulerødder
- Citroner
- Limefrugter
- Dild
- Fennikel
- Figner
- Bjørneklo
- Sennep
- Persille
Herhjemme har hun set danskere få reaktionen af vild pastinak, en gul plante, som mange plukker i vejkanten.
»Så ender de med at få udslæt, fordi de tit har plukket den ude i solen.«
Nu er dild så også på listen over planter og frugter, der kan give den her reaktion på huden. Så kan man virkelig forbrænde sig på det?
Man får nok ikke så meget saft på huden af at hakke dild, siger Rikke Nielsen Uhrenholt.
»Men hvis man hakker en stor mængde dild og derefter udsætter huden for sollys, er det potentielt en risiko,« siger hun.
»For at svare på spørgsmålet, kan dild sådan set godt også give fytofotodermatitis.«
Er det farligt?
Hvis man hypotetisk set hakker en masse dild til en omgang kartoffelsalat, gnider det på hænderne og derefter går ud og soler sig, kan man altså godt få blærer på huden.
Det er ikke en allergisk reaktion, så i princippet kan alle faktisk få det, siger Rikke Nielsen Uhrenholt. Men det kræver også, at man får smurt en god mængde af planten på hænderne.
Det er ikke farligt at få udslættet, uddyber lægen.
Men det kan godt være generende. Faktisk kan man i måneder eller helt op til et år efter reaktionen have vedvarende, brunlige pletter eller streger på huden, hvor man har været udsat for plantesaften.
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Sådan undgår du at brænde dig på dild
Hvis du modsat Lars Hjortshøjs karakter skal undgå at brænde dig på dild, er der her nogle konkrete råd:
Når du står og skærer dild, skal du vaske hænder bagefter, hvis du har fået plantesaft på dig. Alternativt kan du tage handsker på, hvis du vil være helt sikker.
Derefter er det vigtigt at beskytte sig mod solen. Det vanskelige ved fotofytodermatitis er, at der er en forsinket reaktion. Derfor kan der gå 24 timer, før man ser de første symptomer.
Vi håber, at vores læser Alex blev klogere på, hvordan man rent faktisk kan forbrænde sig på dild. Det gode spørgsmål kvitteres med en Videnskab.dk-t-shirt.
Tak til Rikke Nielsen Uhrenholt for at stille sin viden til rådighed.
Hvis du har et spørgsmål til Spørg Videnskaben, så send det ind til sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
\ Kilder
Phytophotodermatitis: Rash with many faces, Canadian Family Physician (2017)





































