Mange husker sikkert sketchen fra satireprogrammet 'Casper & Mandrilaftalen', hvor Rulle og Cromwell forklarer, hvordan de tilbereder den perfekte and til mortensaften.
De får »forvirringen til at trænge ud i kødet«, dupper anden med en føntørrer og skyder den med »et skvæt atomer«.
Metoden adskiller sig en smule fra den klassiske metode: at sætte sin mortensand ind i en varm ovn. Så siger termodynamikkens anden hovedsætning, at energi vil overføres fra ovnen til anden i form af varme.
Dette får andens temperatur til at stige, og hvis vi ikke tager den ud igen, vil den til sidst blive lige så varm som ovnen. Den høje temperatur slår bakterier ihjel og sætter gang i kemiske processer, som ændrer kødets tekstur og smag, så man ender med en lækker andesteg.
I Mandril-sketchen fra 1999 foreslår Rulle (spillet af Lars Hjortshøj), at man kan træde ind i et bål med anden. Termodynamisk har det samme effekt som at sætte den i ovnen – dog med uheldige konsekvenser for den, der bærer anden.
For de to erfarne kokke er den termodynamiske metode selvfølgelig den kedelige løsning, og de tyer selv til en langt mere sofistikeret metode. Helt præcist skal man duppe anden med en føntørrer i den tid, det tager at køre fra København til Flensborg.
Det er værd at bemærke, at de ikke tænder for føntørreren, for så vil energioverførslen igen blot være via den termodynamiske metode.
Det kinetiske køkken
Hvert slag tilfører anden kinetisk energi (bevægelsesenergi), der bliver omsat til en temperaturstigning. Dermed burde det teoretisk set kunne lade sig gøre at stege en and eller et andet stykke kød ved at slå den gentagne gange.
For nyligt satte den amerikanske youtuber Louis Weisz sig for at udføre eksperimentet i praksis.
Louis Weisz byggede en maskine, der med høj hastighed slår en kylling med en flad plade. For at minimere varmetabet til omgivelserne pakkede han kyllingen ind i en halvisolerende gel, der sikrer varmetransport fra slagene til kyllingen, men mindsker varmetab fra kyllingen.
I YouTube-videoen demonstrerede han, at det kræver seks til otte timer og 135.000 slag, før kyllingen kan spises. Turen fra København til Flensborg tager tre-fire timer via Fyn og fem-seks timer via Rødby-Puttgarden, så hvis Cromwell (spillet af Frank Hvam) dupper i samme tempo som i Mandril-studiet, bliver anden næppe færdig til tiden.
Et skvæt atomer afsætter energi
For at en and skal være sikker at spise, skal dens kernetemperatur være 75 grader celsius, hvilket ifølge Casper & Co. er meget tæt på Jes Dorphs kropstemperatur (80 grader).
Dog kan man nøjes med en langt lavere temperatur, hvis anden udsættes for varmebehandlingen over længere tid.
Måske er Rulle og Cromwells hemmelighed, at nedskydningen med en partikelaccelerator giver en kernetemperatur, der begynder noget over frysediskens frosne andesteg.
Sådan et skvæt accelererede atomer vil nemlig afsætte energi i kødet, efterhånden som de bremses. Ulempen i forhold til andestegningen er dog, at energien afsættes meget lokalt, hvor strålen rammer.
Det er derimod en nyttig egenskab, hvis man vil slå kræftknuder ihjel uden at skade det omkringliggende stof, der kunne være hjernen eller andre sårbare organer.
Derfor bruger man faktisk partikelacceleratorer i kræftbehandlingen til at 'koge' kræften ihjel med atomer (teknisk set ioner, det vil sige atomer med enten over- eller underskud af elektroner).
Døren er åbnet for en Nobelpris
Når den årlige Nobelpris i fysik uddeles, er det et krav, at opdagelsen skal være eksperimentelt efterprøvet.
Dette krav var årsagen til, at Peter Higgs og François Englert, der forudsagde eksistensen af Higgs-partiklen i 1964, måtte vente helt til 2013 med at få Nobelprisen for deres arbejde.
Det var nemlig først i 2012, at teknologien var nået så langt, at LHC-eksperimentet på CERN kunne se Higgs-partikler i levende live.
En anden regel er, at Nobelprisen højst kan deles mellem tre personer. I de to foregående år er prisen blevet delt mellem teoretikere og eksperimentalister, der har arbejdet med de samme emner.
Med Louis Weisz' YouTube-video er Rulle og Cromwells metode endelig blevet efterprøvet i virkeligheden, og dermed er døren åbnet for en Nobelpris.
Det kan derfor tænkes, at Nobelprisen næste år bliver delt mellem Rulle, Cromwell og Louis Weisz for henholdsvis det teoretiske og eksperimentelle arbejde med at stege fjerkræ ved hjælp af den kinetiske metode.
Hvordan Nobelkomitéen forholder sig til at tildele prisen til fiktive personer er så et helt andet spørgsmål.
