Min baggrund
Siden 2024 har jeg været redaktionsassistent og journalist på Videnskab.dk. Jeg har en bachelor i journalistik fra Syddansk Universitet, hvor jeg nu også læser en cand.public med fokus på undersøgende journalistik og klima.
Tidligere har jeg arbejdet som journalist på Dagbladet Information (2021-2022) og med kommunikation og forskningsformidling på Syddansk Universitet (2020-2021).
Mine stofområder
På Videnskab.dk skriver jeg primært korte citathistorier om ny og spændende forskning. Det kan handle om alt fra arkæologiske fund til opdagelser i rummet.
Fra tid til anden skriver jeg længere artikler og er særligt begejstret for alt, der vedrører klima, samfund og udland. Jeg har blandt andet skrevet om Nordic Waste, myter om den klimavenlige ko og CO2-udledninger fra krigen i Gaza.
Min journalistiske tilgang
Som journalist er jeg særligt optaget af at afdække videnskaben med et sagligt, nysgerrigt og kritisk blik. Videnskabsjournalistik er nemlig en vigtig søjle i en tid, hvor forskningsresultater kan misfortolkes og misbruges. Jeg ser det også som min rolle at give læserne perspektiv ved at finde interessante vinkler og inddrage de nuancer, som man måske ikke selv var klar over.
Du kan læse mere om Videnskab.dk’s journalistiske tilgang her.
Kontakt mig
Har du tips, ris og ros eller andet, kan du kontakte mig på tmmk@videnskab.dk.