Et sundt tandsæt er et skridt på vej mod et langt, godt og lykkeligt liv, men ligesom vores kroppe bukker vores tænder også under for aldersrelaterede forandringer.
Så hvad sker der med tænderne, i takt med at vi bliver ældre? Og hvad kan vi gøre for at sikre, at tandsættet klarer den hele vejen?
Men først, hvad er tænder egentlig lavet af?
Tandens opbygning
Tandkronen er dækket af en hård emalje, som dækker dentinen (også kaldet tandbenet), som er et knoglelignende, elastisk væv, der beskytter det blødere nervevæv kaldet pulpa.
Emaljen danner en blank, beskyttende hinde af skrøbelige tråde, der får tænderne til at forekomme perlemorsagtige eller mælkeagtige.
Dentinen under emaljen, som udgør langt størstedelen af tandens krone og rod, består af kollagen, mineraler, vand og proteiner.
Kollagen, som er et trådformet, trækstærkt protein, sikrer, at vævet både kan strække sig og genfinde sin oprindelige form, for at forhindre tænderne i at revne og knække, når vi skærer tænder og tygger.
Pulpa er det bløde væv i tanden, herunder nerver med bindevæv og blodkar, der kommunikerer med resten af kroppen.
Viklet ind i dentinmineralet og kollagenet er små, indbyrdes forbundne kanaler dannet af specialiserede celler kaldet odontoblaster, der når tanden er færdigdannet fører ind til pulpas nerve- og karkammer i midten af tanden.
Hver tand indeholder desuden et begrænset antal odontoblaster i modsætning til de specielle knogleceller, der konstant deler sig.
Hvad sker der med vores tænder, når vi bliver ældre?
Vores tænder er ude af stand til at forny sig, og i takt med at dentinen mister sin elasticitet, bliver tænderne skøre og tilbøjelige til at knække.
Det er dog mere udbredt i tænder med eksisterende revner, store fyldninger eller rodbehandlinger.
Med tiden bliver emaljens yderste lag tyndere, så man kan se den relativt uigennemsigtige dentin, der bliver mørkere, i takt med at vi bliver ældre. Dentinet bliver mørkere, fordi kollagenvævet stivner og krymper, og væsken i kanalerne fyldes med mineraler.
Odontoblasterne danner fortsat dentin inde i tanden, hvilket reducerer det gennemskinnelige pulpa-hulrum.
Den større mængde dentin gør vores tænder mindre gennemsigtige og isolerer mod følelsen af varme og kulde. Derfor er røntgenstråler gode til at opdage hulrum, vi måske ikke kan mærke.
Partikler fra mad- og drikke trænger ind gennem små, bitte huller og aldersrelaterede fine revner, der løber lodret i emaljen, hvor de er årsag til misfarvning og pletter. Pletterne fjernes imidlertid let ved tandblegning.
\ Læs også
Men hvordan kan man ellers forlænge tændernes levetid og lysne smilet? Her kommer syv tips til at afværge problemer med tænderne:
Råd nummer 1: Undgå unødvendig pres, stød og tryk
Lad være med at bruge tænderne som arbejdsredskaber, eksempelvis ved at holde ting med dem eller bruge dem til at åbne emballage.
Invester i en biddeskinne, som kan afværge de skader, som tænderskæren (eller bruksisme, som det hedder på fagsprog) kan være skyld i.
Hvis du har store fyldninger eller har fået en rodkanalbehandling, så tal med din tandlæge om specifikke fyldningsmaterialer eller kroner, der kan beskytte dine tænder mod revner og knæk.
Råd nummer 2: Fordel belastningen
Hvis du ikke har kindtænder eller præmolarer, skal du fordele tyggetrykket jævnt for at afværge, at de resterende tænder bliver overbelastede.
Erstat manglende tænder med broer, implantater eller en tandprotese for at understøtte dit bid. Få tandproteser tjekket regelmæssigt for at sikre, at de passer og støtter tilstrækkeligt, og udskift dem mindst hvert 10. år.
Råd nummer 3: Pas på emaljen
Reducer yderligere tab af emalje og dentin ved at vælge en ikke-slibende (såkaldt non-abrasive) tandpasta og en tandbørste med bløde børster.
Visse blegende tandpastaer kan være slibende, hvilket kan gøre tandens overflade ru og slidt. Hvis du ikke er sikker, så hold dig til en tandpasta til sensitive tænder.
Mindsk så vidt muligt eksponering for syre i maden (for eksempel citron eller eddike) samt sygdom (reflux eller opkastning) for at bevare emaljen og forhindre erosion.
Råd nummer 4: Tag vare på spyttet
Spyt beskytter mod syre, skyller tænderne og har antibakterielle egenskaber, som kan afværge erosion og dannelse af huller.
Spyt er også afgørende for evnen til at tygge, synke og tale.
Men vores spytkvalitet og -mængde mindskes som følge af aldersrelaterede ændringer i spytkirtlerne samt visse lægemidler ordineret mod kroniske sygdomme som depression og forhøjet blodtryk.
Tal med din læge om andre medicinmuligheder for at forbedre spyttet eller håndtere reflukssygdom for at afværge erosion.
\ Læs også
Råd nummer 5: Sørg for at behandle tandkødssygdomme
Behandling af tandkødssygdomme (for eksempel parodontitis) mindsker risikoen for, at tandkødet trækker sig tilbage, hvilket kan eksponere de relativt mørkere tandrødder, der har større risiko for at udvikle huller.
Råd nummer 6: Tag hånd om problemer og forebyg alderdom
Cellulær senescens er en alderbetinget proces, der ændrer DNA'et i vores celler og mindsker vores evne til at modstå fysisk, kemisk og biologisk skade; alderdommen rammer så at sige immunsystemet.
Cellulær senescens er forbundet med øget dannelse af nye kræftformer, spredningen af eksisterende kræftformer samt begyndelsen af kroniske sygdomme som Alzheimers sygdom, diabetes, knogleskørhed samt hjerte-kar-sygdomme.
Du kan forebygge celleskade ved at håndtere livsstilsfaktorer som rygning, u- eller underbehandlet diabetes og kroniske infektioner som tandkødssygdomme.
Råd nummer 7: Tilpas dig, og bed om hjælp og råd
Sidst men ikke mindst kan aldring påvirke vores kognition, vores hænders fin- og grovmotorik samt vores syn. Det kan forhindre os i at rense og børste vores tænder og tandkød så effektivt, som vi engang kunne.
Hvis dette beskriver dig, så tal med din tandlæge eller tandplejer, som kan hjælpe med at rense dine tænder og anbefale produkter, der passer til din situation, og det du kan.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
