Sygdom i tandkødet, som er blandt de mest almindelige kroniske lidelser, rammer mellem 20 og 50 procent af os verden over.
Sygdommene opstår, når plak, som er en klæbrig hinde af bakterier, ophobes på tænderne.
De tidligste stadier af sygdom i tandkødet (gingivitis) er reversible og kan behandles.
Men en del af os udvikler en kronisk destruktiv form for tandkødssygdom, som er irreversibel. Denne sygdom medfører, at vi mister tænder.
En voksende mængde evidens viser, at tandkødssygdomme også kan gøre os mere tilbøjelige til at udvikle andre alvorlige helbredstilstande.
Her er nogle af de almindelige lidelser, som er forbundet med sygdomme i tandkødet.
1. Alzheimers Sygdom
Flere store studier og metaanalyser er enige om, at forbindelsen mellem moderat eller svær tandkødssygdom og demens er markant.
For eksempel viste et studie, at en person, som i 10 år eller mere lider af kronisk tandkødssygdom, har en 70 procent højere risiko for at udvikle Alzheimer end personer uden sygdom i tandkødet.
Forskning har også vist en sammenhæng mellem tandkødssygdomme og et seksfoldigt fald i kognitive evner.
Oprindeligt troede man, at bakterier var direkte ansvarlige for denne forbindelse.
P. gingivalis, bakterier, der er almindelige ved kroniske tandkødssygdomme, blev fundet i hjernen hos mennesker, der døde af Alzheimers Sygdom.
Der blev også fundet giftige bakterielle enzymer kaldet gingipains, som menes at forværre tandkødssygdomme ved at forhindre immunresponset i at slukke , så inflammationen dermed blev forlænget.
Det er dog ikke sikkert, om bakterier i hjernen, en modificeret immunrespons eller andre faktorer – som skader fra systemisk inflammation – forklarer sammenhængen.
Men opmærksomhed på mundens sundhedstilstand kan være en måde at reducere risikoen for Alzheimers Sygdom.
2. Hjerte-kar-sygdomme
Hjerte-kar-sygdomme er også tæt forbundet med tandkødssygdomme.
I et stort studie af over 1.600 personer over 60 år var tandkødssygdomme forbundet med en næsten 30 procent større risiko for det første hjerteanfald.
Denne forbindelse fortsatte endda, efter at forskere justerede for andre tilstande (som diabetes og astma) eller livsstilsvaner (som rygning, uddannelse og ægteskab), der er kendt for at øge en persons risiko for et hjerteanfald.
For nylig har studier også vist, at systemisk betændelse forårsaget af kronisk tandkødssygdom får kroppens stamceller til at producere en hyperresponsiv gruppe neutrofiler (en type hvide blodlegemer i tidligt forsvar).
Disse celler kan beskadige slimhinden i arterierne ved at beskadige cellerne, der danner et lag på arterierne - hvilket udløser ophobningen af plak.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
3. Type 2-diabetes
Tandkødssygdomme er en kendt komplikation i forbindelse med type 2-diabetes, og kronisk tandkødssygdom øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
De processer, der forbinder de to sygdomme, er fokus for en stor mængde forskning, og det er sandsynligt, at betændelse forårsaget af begge tilstande påvirker hinanden.
For eksempel øger type 2-diabetes risikoen for tandkødssygdomme ved at øge betændelsen i tandkødet. Tandkødssygdomme har også vist sig at bidrage til svækket insulinsignalering og insulinresistens - som begge kan forværre type 2-diabetes.
Adskillige kliniske forsøg har vist, at intensiv tandrensning kan forbedre blodsukkerkontrollen hos diabetespatienter i flere måneder, hvilket yderligere viser sammenhængen mellem de to sygdomme.
\ Læs mere
4. Kræft
Tandkødssygdomme er også forbundet med en større risiko for at udvikle mange kræfttyper.
For eksempel har patienter, der rapporterede, at de tidligere har haft tandkødssygdomme, 43 procent større risiko for kræft i spiserøret og 52 procent større risiko for mavekræft.
Anden forskning har også rapporteret, at personer med kronisk tandkødssygdom havde mellem 14 og 20 procent større risiko for at udvikle alle former for kræft.
Det samme studie viste også en 54 procent højere risiko for bugspytkirtelkræft. Det står ikke klart, hvorfor dette forhold eksisterer.
En del forskere tror, det har at gøre med betændelse, som er en faktor i både tandkødssygdomme og kræft.
Inflammation forstyrrer det miljø, som cellerne har brug for for at forblive sunde og fungere korrekt, og er en faktor i udviklingen af både tandkødssygdomme og tumorvækst.
Pas på tandkødets sundhed
Sygdomme i tandkødet kan forebygges og er reversible i de tidlige stadier.
Selvom en del risikofaktorer for tandkødssygdomme ikke kan ændres (eksempelvis genetik), kan vi ændre din livsstil for at reducere vores samlede risiko.
For eksempel kan vi spise mindre sukker, undgå tobak og alkohol og reducere stress, hvilket altsammen hjælper.
Det er også vigtigt at huske på, at visse lægemidler (som en del antidepressiv medicin og blodtryksmedicin) kan sænke spytproduktionen, hvilket kan øge risikoen for tandkødssygdomme.
Personer, der tager disse lægemidler, skal tage ekstra forholdsregler, som at bruge specielle gelér eller sprays for at øge spytproduktionen, eller sørge for at være ekstra forsigtige, når de børster tænder.
Selvfølgelig er det vigtigste, du kan gøre for at beskytte dig selv mod tandkødssygdomme (og efterfølgende dit generelle helbred) at børste tænder to gange dagligt med fluortandpasta og undlade at bruge mundskyl (uden fluor, red.) efter børstning – samt passe på ikke at skylle munden med vand efter børstning, så fluor bliver på tænderne.
Brug af hjælpemidler som eksempelvis tandtråd samt regelmæssige tandlægebesøg kan også hjælpe med at holde munden sund.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
