Mange mennesker er rigtig bange for at udvikle demens senere i livet, og forskerne udforsker alle veje, der kan føre til en bedre forståelse af, hvordan og hvornår en demens udvikler sig.
Ny forskning har afsløret, at et højt niveau af stresshormonet kortisol i spyttet kan indikere, at hippocampus - den hjerneregion, der associeres med hukommelsen - er ved at svinde ind, og at hjernens grå materie er reduceret.
»Teorien er, at kortisol har en toksisk effekt på hjernens hippocampus-region, som har afgørende betydning for hukommelsen,« forklarer Leonore Launer i en pressemeddelse.
Leonore Launer er leder ved Neurologisk Afdeling på National Institute for Aging og den ledende forsker af undersøgelsen, som blev udgivet i denne uge i tidsskriftet Neurology.
»En forståelse af denne sammenhæng kan hjælpe os med at udvikle strategier, som kan mindske kortisols indvirkning på hjernen og de intellektuelle funktioner,« fortæller hun.
Højt kortisolniveau og dårlig hukommelse
Over 4.000 personer - med en gennemsnitsalder på 76 år - deltog i undersøgelsen.
»Vi målte kortisolniveauet i spyttet om morgenen og om aftenen og brugte MR-skanninger til at undersøge deltagernes hjerner for at observere forandringer i mængden af hvid og grå materie,« fortæller Vilmundur Gudnason, som er leder af Islands Hjerteforening og medforfatter af undersøgelsen, til ScienceNordic.
Deltagerne blev inddelt i grupper med henholdsvis højt, medium og lavt kortisolniveau, så resultaterne af hjerneskanningerne kunne sammenlignes med niveauet af kortisol i deres spyt.
»Vi ser ikke alene et højt kortisolniveau i forbindelse med en mindre hippocampus, men også i de personer, der har mindre gråt materie,« forklarer Gudnason.
\ Fakta
Undersøgelsens deltagere var mænd og kvinder født mellem 1907 og 1935 og bosat i Reykjavik på Island. Det var et led i en længerevarende befolkningsundersøgelse kaldet Age, Gene/Environment Susceptibility (AGES) (Alder, Gener/Miljø Disponering, red.) - Reykjavik. Deltagerne blev rekrutteret for at undersøge de genetiske og miljømæssige risikofaktorer associeret med sygdom blandt ældre mennesker. Ud af de 30.000 deltagere, der blev rekrutteret i 1967, er cirka 5.000 stadig i live og deltager i undersøgelsen.
Forskerne fandt også, at personer med høje niveauer af hormonet klarede sig dårligere i intellektuel funktions- og hukommelsestests i sammenligning med personer, der havde lavere kortisolniveauer.
Indikerer et forhøjet kortisolniveau, at hjernen skrumper?
Ifølge Gudnason rejser det nu spørgsmålet, om kortisol får hjernen til at skrumpe, eller om en skrumpende hjerne ændrer måden, vi regulerer vores kortisolniveau.
Han mener ikke, at undersøgelsen kan besvare det spørgsmål endnu, men det bringer dem et skridt nærmere.
»Det er den første undersøgelse af kortisols indvirkning på hjernen, der tager hele hjernen i betragtning - og i så stor en gruppe mennesker. De fleste undersøgelser ser udelukkende på hippocampus, men vi har udviklet en metodologi, der også uddrager informationer om mængden af grå og hvid materie,« forklarer Gudnason.
En forståelse af de daglige ændringer af kortisolniveauet i ældre mennesker, der ellers er sunde og raske, kan hjælpe forskerne med den fremtidige udvikling af diagnostiske tests og behandlingsmetoder for demens.
Gudnason understreger dog, at det vil blive et fremtidigt forskningsemne.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
