Meget tyder på, at det moderne menneske, Homo Sapiens, spredte sig i flere bølger fra Afrika til resten af verden.
Menneskets mangeårige fodfæste i Europa og Asien begyndte sandsynligvis for mellem 45.000 og 65.000 år siden, selvom der findes spor, der er langt ældre.
Blandt andet er der fundet en 85.000 år gammel Homo sapiens-finger i Saudi-Arabien, hvilket muligvis indikerer tidligere udvandingsbølger.
Men størstedelen af arkæologien peger på, at Homo sapiens for alvor spredte sig og bosatte sig uden for Afrika meget senere.
I Europa begyndte Homo Sapiens at få et solidt fodfæste for omkring 43.000 år siden. Men i de senere år har har adskillige studier placeret moderne mennesker i Kina for mellem 80.000 og muligvis over 120.000 år siden, hvilket ikke passer med Homo sapiens' større historie uden for Afrika.
Arkæologerne har blandt andet fundet tænder fra moderne mennesker i flere grotter, som er beskrevet i denne Nature-forskningsartikel fra 2015. Det blev omtalt i medierne verden over, blandt andet NRK.
Nyt studie drager en anden konklusion
Men et nyligt studie publiceret i tidsskriftet PNAS drager en anden konklusion.
Efter at have undersøgt flere fundlokationer påny samt gjort brug af andre dateringsteknikker finder de kun lidt evidens for, at moderne mennesker kom til Kina tidligere end andre steder i verden.
Tænderne i Fuyan-grotten er for eksempel dateret til at være langt yngre og stammer muligvis fra en periode for mellem 2.000 og 9.000 år siden.
Nogle af forfatterne bag den nye artikel deltog også i den tidligere forskning, der bygger på hypotesen om, at mennesker kan have været i Kina for over 100.000 år siden.
»Det er sådan, videnskaben arbejder. Én af pointerne ved videnskabelige fremskridt er, at man tager fejl,« siger Stein-Erik Lauritzen til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Stein-Erik Lauritzen, som er professor emeritus ved Institut for geovidenskab ved Universitetet i Bergen, har blandt andet arbejdet med datering af drypsten i grotter. Han deltog ikke selv i forskningen.
Forskning.no har talt med han om den nye evaluering. For hvordan kan dateringen bevæge sig i så mange forskellige retninger?
Falsk gulv i grotterne
Det nye PNAS-studie gransker adskillige kinesiske lokationer, blandt andet Fuyan-grotten i det sydlige Kina.
Årsagen til, at forskerne i den oprindelige artikel fra 2015 i Nature mente, at fundene kunne være mere end 120.000 år gamle, er relateret til, hvor de blev fundet - under stalagmitplader i bunden af grotten.
»Pladerne er nærmest som isflager, og hvis de er tykke nok, kan man gå på dem,« siger Stein-Erik Lauritzen.
I mange tusinde år har stalagmitterne (opretstående drypsten, red.) dannet flager, der stikker ud fra grottevæggen, og som ligger oven på sand, ler og andre ting i bunden af grotten.
Det kaldes også et 'falsk gulv', siger Stein-Erik Lauritzen. Stalagmitterne kan dateres, og hvis rummet under 'gulvet' er helt lukket, kan det danne en tidskapsel.
Men selvom det ved første øjekast ser ud som en tidskapsel, er det ikke nødvendigvis sådan, det forholder sig.
Datering af drypsten
Dateringsteknikken kaldes Uran-Thorium-datering, og metoden går ud på, at radioaktive varianter af grundstoffer - isotoper - bliver fanget i drypstenene, i takt med at de bliver dannet.
På denne måde skabes et lukket system, hvor stofferne inde i drypstenene ikke længere blive påvirket af ydre forhold.
Hver radioaktive isotop bliver spaltet og danner andre isotoper i løbet af en periode kaldet halveringstiden.
Efterhånden som tiden går, ændres forholdet mellem visse isotoper på en forudsigelig måde, hvilket gør forskerne i stand til at anslå, hvor længe processerne har stået uforstyrret på.
Metoden kan bruges til at datere drypsten, som blev dannet for op til 750.000 år siden. Så hvis eksempelvis en tand ligger indkapslet i en drypsten, kan drypstenen afsløre, hvornår tanden endte der.
Teknikken er meget brugt. For eksempel har en forskergruppe benyttet dateringsmetoden til at vise, at neandertalere måske lavede hulemalerier i Europa for mere end 60.000 år siden.
Homo sapiens-tænderne i Kina blev fundet under sådanne stalagmitplader, men betyder det, at tænderne havnede der, før de falske gulve blev dannet?
En tidskapsel?
Stein-Erik Lauritzen forklarer, at det er vanskeligt at vide nøjagtigt, hvad der sker under det falske gulv; der kan være systemer med gange, der forårsager, at lagene under gulvet bliver vasket ud og erstattet med nye lag.
»Inde i et grotterum ser man kun en lille del af virkeligheden, der kan være mange andre passager, der gemmer sig.«
Han siger også, at det kan indikere transport, at der kun blev fundet tænder. Måske blev tænderne transporteret til lokationen af vand og udvaskning.
Så forskerne skal være helt sikre på, at lagene under stalagmitpladerne faktisk er ældre end pladerne ovenpå, hvis de skal bruges til at datere tingene, som ligger under.
I den nye PNAS-studie er tænderne og blandt andet trækul fundet under stalagmitpladerne blevet dateret ved hjælp af kulstof 14-datering; en teknik, der der relativt nøjagtigt kan datere organisk materiale - for eksempel rester af døde træer samt afdøde mennesker og dyr.
Kulstof-14-metoden er upålidelig til meget gammelt materiale
Kulstof 14-dateringsmetoden er meget brugt, men den er temmelig upålidelig, når den bliver brugt til at datere materiale, som er mere end 50.000 år gammelt.
Men det viste sig, at stort set alt, hvad forskerne testede, var yngre end stalagmitpladerne i alle grotterne, der var inkluderet i forskningsprojektet.
De jordiske rester efter Homo sapiens viste sig at være højst 9.000 år gamle. DNA-analyse af tænderne viste også, at tænderne var yngre end tidligere antaget.
Forskerne mener, at det kan forklares ved, at udvasknings- og erosionsprocesser finder sted inde i grotterne, som ændrer det, der ligger under stalagmitpladerne over tid.
Forskerne gennemførte også undersøgelser med dateringsteknikken OSL, som kan estimere, hvornår visse materialer blev udsat for sollys.
De konkluderer dog, at der ved disse fundlokationer ikke er evidens for, at Homo sapiens var særlig tidligt i Kina sammenlignet med andre steder.
Stein-Erik Lauritzen mener, at den nye forskning ser solid ud, og at den sandsynligvis er korrekt.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
