I årtier har Danmark og Storbritannien været kendt som lande, hvor alkohol fylder meget i hverdagen og ved sociale sammenkomster.
Derfor er de to lande oplagte at sammenligne.
De deler en udpræget drukkultur, men konsekvenserne af den kommer til udtryk på lidt forskellige måder.
Danmark har i mange år ligget i toppen af europæiske opgørelser over unges alkoholforbrug.
Danske teenagere har generelt et højere forbrug end jævnaldrende i store dele af Europa, herunder Storbritannien.
I Storbritannien har ‘binge drinking’, hvor der indtages meget alkohol på kort tid, været et stort problem blandt unge voksne.
Men netop denne form for druk er faldet markant siden begyndelsen af 2000'erne.
Andelen af britiske voksne, der rapporterede at have drukket store mængder alkohol i den foregående uge, faldt fra omkring 18 procent i 2005 til 15 procent i 2013.
Blandt de 16-24-årige var tilbagegangen endnu større.
Og selvom både danskere og briter stadig ofte drikker mere end mange af deres europæiske naboer, er alkoholforbruget blandt unge faktisk faldet over tid i begge lande.
Mange unge drikker i dag mindre, end deres forældre gjorde i samme alder. Samtidig har både alkoholsalget og det samlede alkoholforbrug været faldende siden begyndelsen af 2000'erne.
Det betyder dog ikke, at alkohol er blevet en marginal del af hverdagen. I England drak omkring 21 procent af de voksne i 2024 mere end 14 genstande om ugen, som er den grænse, de britiske myndigheder har sat for lavrisikoforbrug.
Det svarer omtrent til seks fadøl af normal styrke eller syv glas vin af 175 milliliter. Danmark ligger på et tilsvarende niveau.
Men hvis de yngre generationer faktisk drikker mindre, vil det så på sigt kunne føre til færre alkoholrelaterede sygdomme?
\ Serie: Sundhedskløften
Vi lever længere, flere har kroniske sygdomme, og mental mistrivsel er et stigende problem.
Det er fælles for både Danmark og Storbritannien, der også begge har skattefinansierede sundhedsvæsener.
Så hvad kan vi lære af hinanden?
Det forsøger vi at komme nærmere i denne serie, hvor du blandt andet kan blive klogere på, hvordan danskerne kan spise markant mere sukker, mens briterne stadig er mest overvægtige, eller hvordan vi regulerer vores fælles ’dårlige vaner’ som øl og gambling.
Du kan også læse om cykelkultur, vores forhold til kroppe og nøgenhed, faldende fertilitetsrater, sperm-industrien og præventionsvaner, sundhed i fængsler og støjforurening.
Find alle udgivne artikler i serien her.
Serien er et samarbejde mellem The Conversation UK og Videnskab.dk, og alle artikler er skrevet af danske og britiske forskere, som vil gøre os klogere på Danmarks og Storbritanniens forskellige forhold til sundhed, sygdom, trivsel og hverdagsliv.
Alkoholrelateret leversygdom
Min forskning bygger på de danske landsdækkende sundhedsregistre og fokuserer på én af de alvorligste konsekvenser af mange års højt alkoholforbrug: alkoholrelateret leversygdom.
I de mest alvorlige tilfælde kan sygdommen føre til livstruende komplikationer.
Mine undersøgelser viser, at antallet af nye tilfælde i Danmark toppede omkring 2009. Siden da er forekomsten begyndt at falde, og forklaringen ser ud til at hænge sammen med ændrede drikkevaner på tværs af generationer.
Personer født mellem 1945 og 1959, den såkaldte babyboomer-generation, har generelt drukket mere alkohol gennem livet end både generationerne før og efter dem.
Da denne store generation nåede den alder, hvor alkoholrelateret leversygdom typisk bliver diagnosticeret, nemlig slutningen af 50'erne og begyndelsen af 60'erne, toppede antallet af nye sygdomstilfælde.
Tallene på hospitalerne afspejler derfor i høj grad et alkoholforbrug, der tog form flere årtier tidligere.
Nu er de generationer, der voksede op efter 1960'erne, ved at nå samme alder. Men de ser ud til at have haft et lavere alkoholforbrug gennem livet, og det kan være med til at forklare faldet i nye tilfælde.
Et lignende mønster er observeret i Storbritannien. Her er alkoholrelateret leversygdom blevet mere udbredt gennem de seneste årtier, men sygdommen er i dag især knyttet til ældre mennesker med mange års højt alkoholforbrug bag sig.
Vil udviklingen fortsætte?
I hverken Danmark eller Storbritannien ser udviklingen ud til primært at være drevet af målrettede politiske initiativer som højere afgifter eller strengere restriktioner.
I stedet tyder meget på, at bredere ændringer i sociale normer spiller en vigtig rolle. For eksempel har kulturen omkring alkohol på arbejdspladser ændret sig, og holdningen til spirituskørsel er blevet markant mere restriktiv.
Samtidig er salget af alkoholfri øl steget kraftigt i begge lande, hvilket peger på en voksende interesse for alternativer uden alkohol.
Statens Institut for Folkesundhed, de fem regioner og Sundhedsstyrelsen, som løbende tager temperaturen på danskernes sundhedsvaner, viser udviklingen tydeligt. I de fleste aldersgrupper er andelen, der normalt drikker mere end 10 genstande om ugen, faldet siden undersøgelserne begyndte.
Der er dog enkelte undtagelser.
Blandt de 16-24-årige var andelen med et højere ugentligt alkoholforbrug lidt større i 2025 end i 2021. Det samme gjaldt kvinder mellem 25 og 34 år.
Men tallene skal tolkes med forsigtighed. Undersøgelsen fra 2021 blev gennemført under COVID-19-pandemien, hvor både det sociale liv og drikkevaner var påvirket af nedlukninger og restriktioner.
Derfor er det for tidligt at sige, om stigningerne afspejler en reel ændring eller blot en tilbagevenden til mere normale vaner efter pandemien.
Det store spørgsmål er nu, om de generationer, der er født i 2000'erne, vil fortsætte den langsigtede nedgang i alkoholforbruget, eller om udviklingen vil flade ud eller måske vende.
Historien viser nemlig, at generationer ofte definerer sig i opposition til deres forældres normer.
Storbritannien står over for en lignende usikkerhed. Også her er de unges alkoholforbrug faldet markant siden begyndelsen af 2000'erne, selvom tilbagegangen blandt visse grupper af unge voksne ser ud til at være aftaget efter pandemien.
Ingen ønsker et alkoholforbud
Alkohol påvirker naturligvis ikke kun den person, der drikker.
Det kan have effekt på familielivet og påvirke børn, der vokser op i hjem præget af alkoholproblemer.
Vores egen forskning viser for eksempel, at børn af forældre med alkoholrelateret leversygdom ofte selv oplever helbredsproblemer. Det gælder blandt andet alkoholrelaterede indlæggelser samt dårligere fysisk og mental sundhed.
Britiske undersøgelser peger i samme retning. Børn, der vokser op med forældre med et problematisk alkoholforbrug, har øget risiko for senere psykiske problemer og misbrug.
Netop derfor er alkohol et så komplekst folkesundhedsproblem.
I modsætning til rygning er alkohol tæt vævet ind i det sociale liv i både Danmark og Storbritannien, og de færreste ønsker at afskaffe det helt.
Udfordringen handler derfor ikke blot om at få alle til at drikke mindre, men om at forstå, hvem der er mest udsatte, hvordan risiciene ændrer sig over tid, og hvordan skaderne ved alkohol bedst kan forebygges.
Historien om alkohol i Danmark og Storbritannien er derfor ikke blot en fortælling om at drikke mere eller mindre, men i høj grad om generationer og om, hvordan normer og vaner ændrer sig over tid.
For selvom unge i dag generelt drikker mindre end deres forældre gjorde, mærker vi stadig konsekvenserne af fortidens alkoholforbrug.
Denne artikel er en del af serien Sundhedskløften / The Health Gap, der er et samarbejde mellem Videnskab.dk og The Conversation, hvor artiklen er publiceret i en engelsk version. Den er oversat til dansk af Stephanie Lammers-Clark.
