Yngste livstegn fra Homo erectus fundet i Indonesien

I disse år bliver gamle fund og fossiler dateret med større præcision end nogensinde før i historien.

Det betyder, at vi hele tiden får et klarere billede af, hvordan verden så ud i den fjerne fortid, hvorfra der ingen skriftlige kilder eller beretninger findes, men hvor vores viden alene beror på fossiler og arkæologiske fund.

Netop dette er tilfældet med historien om vores tidlige slægtning Homo erectus.

Ved et udgravningssted på den indonesiske ø Java har et internationalt forskerhold nemlig analyseret en Homo erectus-boplads, hvor man tidligere har fundet 12 kranier og 2 skinneben fra Homo erectus.

Bopladsen og den række pattedyrs-fossiler, man også har undersøgt, er ‘kun’ mellem 117.000 og 108.000 år gamle, og det gør de nyfundne resultater til det yngste bevis på liv fra Homo erectus, der betyder ‘det oprejste menneske’.

I mange har der været uenighed om, hvor gamle fossilerne fra netop denne boplads har været, og forskellige forskere har dateret dem til at være mellem alt fra 550.000 til 27.000 år gamle.

»Utroligt vigtigt studie«

Arbejdet er publiceret i tidsskriftet Nature, og Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie ved Københavns Universitet og direktør for Statens Naturhistoriske Museum, kalder det for et »utroligt vigtigt studie«.

»Der har været meget usikkerhed og spekulation om, hvor lang tid op i tiden Homo erectus har levet. Nu ved vi, at de i al fald fandtes for lidt mere end godt 100.000 år siden,« fastslår Peter C. Kjærgaard overfor Videnskab.dk.

»Analysen giver os en sikkerhed, vi ikke har haft før, for dateringen af Homo erectus,« tilføjer han.

Den præcise datering af Homo erectus-bopladsen giver os ikke bare et tydeligere billede af Homo erectus' historie, men af menneskearternes evolutionshistorie som helhed.

LÆS OGSÅ: Homo naledi-fundet ændrer historien om os selv

Hvad skete der, da alle døde?

Perioden for mellem 130.000 og 40.000 år siden var en tid med megen aktivitet i menneskearternes historie, fortæller Peter C. Kjærgaard.

»Hele seks forskellige menneskearter, der alle var succesfulde og havde været der længe, levede side om side, og i løbet af perioden uddør alle så, pånær Homo sapiens (det moderne menneske, red.),« forklarer han.

Udover Homo sapiens, neandertalerne og Homo erectus levede menneskearterne Homo floresiensis, Homo luzonensis og det lille denisova-menneske.

Forskere kæmper med at forstå, hvad der helt præcist skete i perioden, hvor Homo sapiens overlevede alle de andre menneskearters uddøen, og her kan den nye datering af Homo erectus fungere som en værdifuld brik.

»Når man skal forstå det her, har vi brug for at få kronologien på plads først og fremmest. Vi har brug for med sikkerhed at vide, hvornår de andre arter uddøde, og hvor de sidste levede. Den nye datering giver os en superstærk kronologisk rygrad,« vurderer Peter C. Kjærgaard.

LÆS OGSÅ: Abelignende menneske levede samtidig med Homo sapiens

Nye analyser fra et gammelt sted

Bopladsen, der er blevet undersøgt, blev egentlig fundet i 1930’erne på den centrale del af øen Java ved udgravningsstedet Ngandong, og det gemmer på en af de største samlinger af Homo erectus-fossiler i verden.

Fossilsamlingen fra Ngandong har været vendt, drejet og analyseret siden 1930’erne, hvor de blev dateret til at være alt fra mellem 550.000 til 27.000 år gamle.

Den nye analyse af dem bygger på flere forskellige dateringsmetoder (som du kan læse mere om i bunden af artiklen), og konklusionen slår en gang for alle fast, at fossilerne må være mellem 117.000 og 108.000 år gamle.

Andre fossiler fra samme område har vist sig at være cirka mellem 450.000 år gamle og 1,5 millioner år gamle. Det betyder, at man nu har en helt rækkefølge af fossiler, der kan bevise, at Homo erectus har levet i området i mindst 1,4 millioner år.

At have så klar en kronologi fra en tidlig menneskeart i et område er helt unikt, og så er det lidt af en bedrift, at de har overlevet i knap 1,5 millioner år det samme sted, påpeger Peter C. Kjærgaard.

LÆS OGSÅ: Uddød menneskeart kan have lavet tøj

Guldgruber ligger og venter på analyser

De mange nye dateringsmetoder, som man først er begyndt at bruge for fem år siden, betyder, at vi jævnligt må frem med retteblækket, når vi skal skrive vores forfædres historie.

»I disse år får vi en langt bedre forståelse af, hvordan hele den samlede menneskearts historie har set ud,« fortæller Peter C. Kjærgaard.

For kun 3 år siden, troede man eksempelvis, at Homo floresiensis, der også er kendt som ‘hobbitterne’, havde levet side om side med Homo sapiens i 10.000 år. Men i 2016 viste nye analyser så, at de sidste Homo floresiensis påfaldende nok forsvandt fra Indonesien, da Homo sapiens kom til.

Der ligger ifølge Peter C. Kjærgaard mange af den slags eureka-øjeblikke og venter lige om hjørnet. (Eureka er et græsk udtryk, der betyder 'Jeg har fundet' og bruges som udråbsord for at fejre en opdagelse.)

»Vi har så meget kendt materiale, der ligger i samlinger på naturhistoriske museer i hele verden og venter på at blive analyseret. Det er rene guldgruber, og det kommer til at give os nogle kæmpe opdagelser,« fastslår han.

LÆS OGSÅ: Forlod menneskets forfædre Østafrika tidligere end antaget?

LÆS OGSÅ: 5,7 millioner år gamle menneskelignende fodspor fundet på Kreta

LÆS OGSÅ: Nye fund: Fortids-mennesker var forskellige, men af samme art