15. juni 2019 fejrer vi, at det danske flag, Dannebrog, faldt ned fra himlen denne dag i 1219.

Tilsyneladende har vi haft vort flag i 800 år. Dannebrog er dermed verdens ældste nationalflag, og mange danskere holder af det som vores fremmeste nationalsymbol.

Hvad kan vi stille op med dette symbol i en verden delt mellem nationalister og internationalister?

For mig som indvandrer fra det selvbevidste USA har det længe været en gåde, hvordan så lille et land som Danmark er præget af så megen selvbevidsthed og nationalfølelse.

Kampen om Estland

Ingen samtidig kilde fra 1200-tallet fortæller os om, at Dannebrog viste sig, mens den danske hær i Estland kæmpede i Lydnaisse - i dag Estlands hovedstad Tallinn.

Det, som vi får at vide, er, at esterne var hedninge, og at danskerne var kommet for at udbrede den kristne tro.

Ærkebiskop Anders Sunesen ledsagede kongen, Valdemar den 2. (Sejr). Ifølge krønikeskriveren Henrik af Letland forsøgte esterne at snyde kongen »med fredens sprog, der var bedrag.«

Men derefter gik esterne til angreb, hvorpå mange danske krigere døde. Så tog danskerne hævn, hjulpet af tyske krigere, og sendte esterne på flugt.

»Kongen og bisperne takkede Gud for sejren, som han havde givet dem over disse hedninge,« lyder det fra Henrik af Letland.

Kort tid efter vendte Valdemar tilbage til sit rige, og krønikeskriveren redegør for en besværlig tid for den danske hær og de ledsagende præster i deres forsøg på at omvende befolkningen.

Danskerne havde sejret, men de måtte erkende, at de ikke var de eneste, der gjorde krav på Estland.

Tyske missionærer og ordensbrødre etablerede sig i det meste af Estland, mens danskerne kun holdt fast ved området omkring Tallinn.

Situationen var så besværlig, at kong Valdemar Atterdag i 1346 solgte Estland til Den Tyske Orden, der længe havde truet danske interesser.

LÆS OGSÅ: MYTE: Faldt Dannebrog ned fra himlen i 1219?

Danmark som stormagt

Fascinationen med fortællingen om Dannebrogs ankomst på historiens scene bunder i det faktum, at Danmark dengang var en europæisk stormagt.

Perioden kaldes ’Valdemarernes storhedstid’, fordi de to Valdemarer samlede riget og udvidede det til Østersøens østligste område.

Slaget ved Lydnaisse var højdepunket for det danske monarki, som derefter begyndte at skrumpe ind.

I 1300-tallet var riget ved at gå i opløsning, men takket være en anden Valdemar (Atterdag) blev det igen samlet.

Det danske rige nåede dog aldrig igen den magt og størrelse, det havde i begyndelsen af 1200-tallet.

Flaget en del af vores selvforståelse

Dette tilbageblik kan virke uinteressant for moderne mennesker, der måske opfatter sig selv som befriede fra fortidens begivenheder.

Men fortiden har betydning, fordi den har været med til at skabe de mennesker, vi er.

Slaget ved Lydnaisse og Dannebrogs opdukken rummer flere elementer, der har relevans for os i dag.

Flaget bidrager til vores selvforståelse som danskere og minder os om, at vores identitet er noget, der er et produkt af historiens gang.

Ved at se på, hvordan denne selvforståelse er blevet til, kan vi måske lære os selv bedre at kende.

LÆS OGSÅ: Danskhed er pizza, flæskesteg og kebab

Dannebrogs oprindelse

Skal vi se på Dannebrogs oprindelse, er det som nævnt værd at bemærke, at der ingen samtidige kilder er om Dannebrog.

Dets opdukken er en senere fortælling, ja, faktisk skal vi helt hen i 1500-tallet, før vi finder to fortællinger, der omtaler Dannebrogs fald fra himlen i Estland.

Den første fortælling handler om et slag i 1208 ved Felin i Estland, mens den anden forfatter korrigerer omtalen og siger, at flaget faldt ned fra himlen i 1219.

Der var tilmed et flag i 1500-tallet, som blev opfattet som det oprindelige Dannebrog

Kong Frederik 2. skulle have generobret dette flag i 1559 fra tyske bønder i Wöhrden, hvor det hang i kirken. I stedet blev det sat op i Slesvigs domkirke.

Flaget gik dog efterhånden i opløsning, og i de sidste årtier af 1600-tallet var det helt væk.

Symbolet på kristendommens sejr over hedninge

Korset på et banner var kendt allerede i 1100-tallet. Korsfarerne brugte korset som deres symbol – de tog et kors på sig, da de tog afsted.

De første variationer af dette korstogsflag er fra 1100-tallets Tyskland.

I senmiddelalderen (fra 1300 til 1500) optræder dette korstogsflag som det danske riges symbol – for eksempel under Valdemar Atterdag. Dette er forløberen for Dannebrog.

Hvis vi ser på de andre flag i de nordiske nationer, inklusive Island, er det tydeligt, at Dannebrog på ingen måde er enestående.

Alle disse lande – samt England – har valgt variationer af korstogsflaget, og selvom danskere, svenskere, nordmænd og andre ikke i dag tager på korstog, flager vi alle med symbolet på kristendommens sejr over hedninge.

LÆS OGSÅ: Danskhed er en moderne opfindelse

Skift i brugen af Dannebrog?

Indtil for nyligt blev Dannebrog - udenfor kongehuset og militæret - primært brugt til at fejre en begivenhed.

Vi købte papirflag til dekoration på lagkager, eller vi plantede flagene i indkørslen som vejledning til gæster til en fødselsdag.

Denne brug af Dannebrog har været i overensstemmelse med den danske opfattelse af, at vi er et folk med glæde og humor, og at vi ikke tager livet alt for tungt.

Måske er denne ’løsslupne’ brug af flaget på retræte, blandt andet som resultat af, at danskere de sidste år er blevet udsendt som soldater, hvor mange har mistet livet. Når de kommer tilbage i kister, bliver Dannebrog brugt for at markere, at de har ofret sig for nationen.

Samtidig har Dansk Folkeparti forsøgt at erobre nationalfølelsen og dens primære udtryk via Dannebrog.

Pia Kjærsgaard har som formand for Folketinget fået et kæmpe Dannebrog bag sig i salen; heldigvis har hun dog ikke fået lov til at gøre denne skik permanent.

Men der er givetvis mange danskere i dag, som flager med Dannebrog for at vise, at de er nationalsindede – netop i en tid, hvor lignende former for nationalisme trives ude i Europa.

Andre opfatter dog fortsat især flaget som en smuk dekoration eller markering af en begivenhed.

LÆS OGSÅ: Overrasket topforsker: Det siger genetik om danskhed

Et amerikansk blik på gryende nationalbevidsthed

Jeg voksede op i et land med en meget stærk nationalfølelse.

Som spejder fik jeg en medalje ’For God and Country’, og jeg lærte at folde det amerikanske flag, ’The Stars and Stripes’, på den korrekte måde.

Da jeg første gang kom til Danmark i 1970’erne, troede jeg i første omgang, at danskere ikke var så præget af nationalisme som amerikanerne.

Men i dag er jeg ikke så sikker. Det er, som om mange er overbeviste om, at deres land og flag er verdens bedste og smukkeste.

Jeg står tilbage med en erindring om patriotisme som en del af min ungdom, og hvordan den kom til kort i Vietnamkrigen.

Og jeg spørger, om danskere i deres nationalbevidsthed har forladt den internationalisme, som prægede landet efter 2. verdenskrig.

Der er intet i vejen med patriotisme. Nationalfølelse kan være et fundament for et folk og en kultur. Men nationalisme kan underminere tillid og åbenhed, i en verden som har oplevet krig og had.

Derfor er danskhed en kvalitet, som har brug for mådehold og selverkendelse.

Verden er i opbrud, men Dannebrog forbliver som symbol på en historie, som lever videre, på godt og ondt.

LÆS OGSÅ: Karin Frei: I Danmark er jeg ikke født, men der har jeg hjemme

LÆS OGSÅ: Arla provokerer vores danskhed

LÆS OGSÅ: 1864 gav danskerne mindreværdskompleks