Demografi er læren om befolkningens udvikling. Og det er i virkeligheden en temmelig gammel videnskab.
Således findes spørgsmålet om befolkningens størrelse blandt andet i Juleevangeliet, hvor Josef og Maria rejste til Betlehem, da verden skulle skrives i mandtal.
I denne artikel skal vi se på, hvordan den demografiske udvikling ser ud i Danmark i dag. Men først lidt yderligere historie.
Magthavere har forsøgt at lovgive om befolkningsudviklingen
Historisk set har mange mennesker betydet megen arbejdskraft og mange soldater. En stor befolkning gav rigdom og krigsmagt. Det var også baggrunden for, at kejser Augustus havde besluttet, at hans »verden skulle skrives i mandtal«.
Det fremgår også af Europas historie, hvor pest og krig betød tab af så mange menneskeliv, at der i perioder var for få bønder til at bemande fæstegårdene. Det betød færre afgifter til godsejeren.
\ Book et gratis demografi-foredrag
Henrik Toft Jensen er med i 'Bestil en Forsker'-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 29. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 24.-30. april.
Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen.
Foredragets titel er: ’Demografisk udvikling og bosætningsmønstre i Region Sjælland og Region Hovedstaden’. Book ham her.
Også i dag er der stor opmærksomhed omkring befolkningstallets udvikling. Mange lande fører en egentlig befolkningspolitik.
For at begrænse befolkningstilvæksten indførte Japan fri abort i 1958, og i Kina indførte man et-barns-politikken 1980-2016, som betød forbud mod at få mere end ét barn.
Omvendt har der i flere europæiske lande været bekymring over et faldende fødselstal, dvs. et fødselstal, der er mindre end antallet af døde.
I flere af disse lande får familierne kontante præmier, hvis de får mange børn. Senest i Ungarn, hvor der i 2019 er indført skattelempelser til de familier, som får mere end to eller tre børn.
Daginstitutioner er med til at holde fødselstallet oppe i Danmark
I Danmark har der kun været en kort periode i 1980’erne, hvor antallet af døde var større end antal nyfødte.
De gode muligheder for at få børnene passet i daginstitutioner spiller en stor rolle. Den ene part, ofte kvinden, i en familie behøver ikke at sige farvel til arbejdsmarkedet, fordi familien får børn.
I andre lande som for eksempel Italien er der ikke de muligheder. Der er ikke nok daginstitutioner til alle børn, og pladserne er dyre. Derfor fravælger en del italienske kvinder at få børn.
Rytmen i antallet af fødsler
Når man betragter kurven over antal nyfødte, kan det ses, at der er store udsving, og at der er en vis rytme i udsvingene. Der blev født mange børn i 1921, og 25 år senere i 1946 blev der igen født mange børn.
Mønstret fortsætter 20 år senere. I 1966 blev der igen født mange børn, og 29 år senere i 1995 igen mange børn.
Antallet af nyfødte børn hænger sammen med, hvor mange kvinder, der er i den fødedygtige alder. Derfor vil en stor fødselsgeneration 21-29 år senere blive forældre til en ny stor generation nyfødte børn.
Danmarks befolkning voksede fra 2.449.540 i 1901 til 5.122.065 i 1980. Herefter faldt befolkningstallet lidt til 5.111.108 i 1985.
Det hang sammen med, at der var færre fødsler end dødsfald i første halvdel af 1980'erne. Siden er Danmarks befolkning vokset, dels fordi der igen er færre dødsfald end fødsler, dels fordi der har været en stor nettoindvandring. I 2019 er befolkningstallet på 5.806.081
P-piller og afslutningen af en verdenskrig
Der er naturligvis også andre fohold, der påvirker fødselsadfærden: Mørklægningen og udgangsforbudet under 2. verdenskrig betød sammen med optimismen efter krigens afslutning mange børnefødsler, og p-pillens fremkomst og udbredelse betød et stort fald i antallet af fødsler i 1970’erne og 1980’erne, helt ned til 50.000 fødsler i Danmark i 1983.
50.000 fødsler er så få fødsler, at vi skal helt tilbage til 1840’erne for at finde et fødselstal, der er ligeså lavt i det område, der nu er Danmark.
Fødselshyppigheden eller fertilitetskvotienten er en anden vigtig faktor, der påvirker fødselstallet.
Fertilitetskvotienten angiver det antal børn, som 1.000 kvinder vil få i løbet af deres liv, hvis de føder sådan, som fødselsmønsteret ser ud det pågældende år. Fødselsmønsteret betyder, hvor mange børn kvinder gennemsnitligt får i forskellige aldersgrupper.
Vi får færre børn i dag end under krigen
Som det fremgår af figuren ovenfor, falder fertilitetskvotienten i Danmark fra 4.000 til 2.000 mellem 1900 og 1940. Det vil sige fra 4 til 2 børn per kvinde.
Den høje fertilitetskvotient i begyndelsen af 1900-tallet hænger blandt andet sammen med manglende svangerskabsforebyggelse, samt det forhold at der var en stor børnedødelighed. I år 1900 døde 12.500 af de 71.000 fødte inden de fyldte fem år. Børn, der overlevede, kunne i en del tilfælde bidrage til forsørgelsen af forældrene, når de blev gamle.
Efter 1940 stiger fertilitetskvotienten frem til året med det rekord store fødselstal i 1946 med 96.000 fødsler svarende til 3.000 børn per 1.000 kvinder.
Rekordåret følges af et fald i fødselstallet til 2,5 børn per kvinde, indtil brugen af p-pillerne sænker fødselstallet eller fertilitetskvotienten til 1,4 i 1984. Derefter stiger kvotienten til et niveau på mellem 1,7 og 1,9 i årerne 1993 til 2018.
En stigende alder for førstegangsfødende tyder på, at p-pillen også er brugt til at udskyde fødslen af det første barn.
Hver kvinde føder nu omkring 1,8 børn, hvor halvdelen er piger. Dette er ikke helt nok til at sikre en naturlig befolkningstilvækst på sigt.
Færre dødsfald
Antallet af dødsfald i Danmark har været svagt stigende fra 1955 til 1996 og derefter faldende.
Frem til 1996 betød befolkningens alderssammensætning med et stigende antal ældre et voksende antal dødsfald.
Men efter 1996 betød den forbedrede sundhedstilstand i befolkningen en stigende levealder med færre dødsfald i en periode.
Indvandring øger befolkningstallet
Indvandring og udvandring er i balance frem til 1990, herefter vokser både ind- og udvandring.
Dog vokser indvandringen mest. I 2018 er indvandringen oppe på 87.000 personer, medens udvandringen er på 69.000. Det giver en nettoindvandring på 28.000 personer, hvilket dog er væsentligt lavere end i 2015, hvor nettoindvandringen toppede og var på 41.000 personer.
Flygtninge betyder meget, når den store nettoindvandring skal forklares, men ind- og udvandring fra og til EU og andre vestlige land er også vokset en hel del.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Det samlede antal indvandrede, der bor i Danmark, er 794.000 personer ud af en samlet befolkning på 5.806.081 opgjort januar 2019.
Af disse indvandrede er 36 procent indvandret fra vestlige lande, inklusiv EU. De øvrige 64 procent er fra ikke-vestlige lande.
Er Danmarks befolkning skævt fordelt?
Den demografiske udvikling og sammensætning er kommet på den politiske dagsorden igen den seneste tid.
Blandt andet har man udflyttet statslige arbejdspladser med argumentet om, at det vil skabe en bedre balance mellem København og andre dele af Danmark.
I en kommende artikel her på Forskerzonen vil jeg fortælle mere om, hvordan fordelingen af mennesker mellem by og land ser ud i Danmark – og hvad tendensen er i den seneste udvikling.
\ Bestil gratis forskerforedrag til Forskningens Døgn
Forskerzonen har bragt en del artikler skrevet af forskere, der til og med 29. marts kan bookes gratis under Forskningens Døgn 24-30 april. Artiklerne er alle indenfor samme emne som foredragene.
Herunder linker vi til de foredrag, der kan bookes samt forskernes relaterede artikler. For overblikkets skyld har vi delt dem op i kategorierne naturvidenskab, krop & sundhed samt kultur & samfund.
Husk: Alle kan bestille en forsker.
Naturvidenskab
Peter Laursen ’Galakser – Universets byggesten’ – læs artiklen Big Bang – en øjenvidneberetning samt se videoen ’5 ting, du skal vide om galakser’.
Erik Skov Rasmussen med foredraget ’Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland’ – læs artiklen ’Vilde floder og et jysk Nildelta: Tag med på rejse til fortidens Danmark’
Andreas Hougaard Laustsen med foredraget ’Slangebid og modgift’ – læs artiklerne ’Vi har brug for en modgift, der virker mod bid fra flere slangearter’ og ’Derfor har vi brug for moderne modgifte mod slangebid’
Mette S. Herskin med foredraget ’Hvad ved vi om smerter hos dyr, og betyder det noget for os?’ Læs artiklen ’Hvordan studerer vi dyrs smerter?’
Martin Høj med foredraget ’Fremtidens bio-brændstoffer til lands, til vands og i luften’ – læs artiklen ’Fra biomasse til benzin på den mest effektive måde’
Bertil F. Dorch med foredraget ’Magnetiske stjerner – fra Solen til Betelgeuse’ – læs artiklen ’Vil kæmpestjerne Betelgeuse forårsage dommedag?’
Magnus Kjærgaard med foredraget ’Hukommelsens molekyler’ – læs artiklen ’Det sker i hjernen, når vi skaber minder’
Rune W. Berg med foredraget ’Hjerneforskningen i dag: Hvor er vi, og hvad er de største udfordringer?’ – læs artiklen ’Hjernen balancerer konstant på line’
Kurt Buchmann med foredraget ’Parasitter i fisk – er de farlige?’ Læs artiklerne ’Bør vi være bange for parasitter i fisk’ og ’Er lakselusen en trussel for danske laks og havørreder?’
Tue Hassenkam ’På sporet af det første liv på Jorden’ – hør podcasten ’På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv’
Jeppe Brage Christensen ’Partikelterapi: Danmarks nye kræftbehandling’ – læs artiklen ’Partikelterapi: Fysikkens bidrag til en mere skånsom kræftbehandling’
Niels Jakob Søe Loft med foredraget ’Hvad er kvantemekanik’ – læs artiklen ’På jagt efter computerens næste kvantespring’
Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget ’Forsøgsdyr i Danmark: Hvad bruger vi dem til?’ – læs artiklen ’Hvad bruger forskere forsøgsdyr til?’
Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget 'Undersøgelse af nulevende og forhistoriske hvaler' - læs artiklen 'Døde hvaler fortæller om smitsomme sygdomme og forandringer i klima'
Philip Hallenborg med foredraget 'Det uhyggelige DNA' - læs artiklen 'DNA's vilde perspektiver: Menneskeorganer dyrket i grise kan afhjælpe fremtidens sygdomme'
Per Nørgaard med foredraget 'Helt elektrisk – fremtidens energiløsninger' - læs artiklen 'Fremtidens energiløsninger findes. Hvordan kommer vi i gang?
Krop og Sundhed
Suresh Rattan med foredraget ’Age and ageing’ – læs artiklen ‘Den optimale levealder er 45 år’
Jørgen T. Lauridsen med foredraget ’Ulighed i sundhed’ – læs artiklen ’Hvorfor har Danmark så stor social ulighed i sundhed?’
Jens Høyriis Nielsen med foredraget ’Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?’ Læs artiklerne ’Du bliver, hvad din mor og far har spist’ og ’Hvordan bekæmper vi bedst type 2-diabetes?’
Morten Arendt Vils Rasmussen med foredraget ’Sådan kan kemometri bruges til at spotte brystkræft’ – læs artiklen ’Kemometri kan hjælpe med at spotte brystkræft, falsk olivenolie og allergikere’
Hanne Irene Jensen med foredraget ’Hvornår er det tid til at sige stop?’ – læs artiklen ’Hvornår skal vi sige ja til døden og nej tak til behandling?’
Bente Jensen med foredraget ’Daginstitutioner som mønsterbrydere’ – læs artiklen: ’Sådan skaber vi mønsterbrydere allerede i børnehaven’
Boye Jensen med foredraget ’COX i kulissen: Når smertestillende lægemidler bliver sundhedsskadelige’ – læs artiklen ’Kredsløbet kan tage skade af mild smertestillende medicin’
Ida Høgstedt Danquah med foredraget ’’Take a Stand!’ – reduktion af siddetid på kontorarbejdspladsen’ – læs artiklen Lille indsats hjælper mod smerter i skuldre og nakke
Jens Lykkesfeldt med foredraget ’C-vitamins betydning for sundhed og sygdom’ – læs artiklen ’Holder C-vitaminer dine blodkar sunde?’
Henrik Lauridsens med foredraget 'Hvad kan hvidblodede antarktiske isfisk lære os om sygdomme i nethinden?' - læs artiklen 'Antarktiske isfisk kan lære os om sygdomme i nethinden'
Line Hagner Nielsen med foredraget 'Piller på størrelse med et sandkorn og diagnostik på en DVD-afspiller’ - læs artiklen 'Undgå stikket – vaccinepille på størrelse med et sandkorn kan være fremtiden'
Kultur & Samfund
Henrik Toft Jensen med foredraget 'Demografisk udvikling og bosætningsmønstre i Region Sjælland og Region Hovedstaden'. Læs artiklen 'Danmarks demografi: Færre fødes, færre dør'.
Anne Katrine de Hemmer Gudme med foredraget ’Himmelsk Føde og Forbuden Frugt: Mad og Drikke i Bibelen’ – læs artiklen ’Hvad ville Jesus spise? Guddommeligt inspirerede kogebøger er en ny trend’
Jes Henningsen med foredraget ’Hvor lang tid varer et sekund’ – læs artiklen ’Tiden går – eller gør den?’
Stefan K. Sløk-Madsen med foredraget ’Hvorfor koster varer, hvad de koster?’– læs artiklen ’Monopoler er gode’
Jorid Sørli med foredraget ’Fabriksarbejdere i København fik tykke knogler af at arbejde med næsten opbrugt mineral’ – læs artiklen med samme titel her
Carsten Humlebæk med foredraget ’Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving eller er det faktisk hele Spanien?’ – læs artiklen ’Er en løsning i sigte i Catalonien?’
Michael Møller med foredraget ’Privatøkonomi’ – læs artiklen ’Vores egne svagheder koster os mange penge’
Peter G. Harboe med foredraget ’Hvad er det egentlig projektledere slås med?’ Læs artiklen ’Sådan undgår du, at læring fra projekter går tabt’
Birgitte Egeskov Jensen foredraget ’Kina - en velfærdsstat?’ Læs artiklen 'Kinas nye sociale pointsystem er et spil om medborgerskab'
