Kina har i de seneste år fået en del international opmærksomhed for deres intentioner om at bygge et såkaldt socialt kreditsystem, hvor borgere belønnes med point for at gøre gode gerninger.
Systemet minder for mange om et Orwellsk mareridt, der har til formål at kontrollere borgernes adfærd. En slags sammenlægning af ‘Big data’ og ‘Big Brother’.
Det er det måske også. Men sådan opfatter folk det faktisk ikke i Kina, og spørgsmålet er, om det ligger så fjernt fra de tendenser, vi ser i EU?
For at belyse dette må vi først dykke ned i, hvad begrebet ‘medborgerskab’ betyder i det kinesiske samfund.
Medborgerskab er opdelt i Kinas hukou-system
Medborgerskab relaterer sig til et individs rettigheder og deltagelse i samfundet.
Men medborgerskab er på et dybere niveau medbestemmende for borgerens opfattelse af sin egen plads i samfundet. Medborgerskabet har således også noget at gøre med identitet.
I Kina er medborgerskabet opdelt. Medborgerskab eksisterer på et nationalt plan, det vil sige det medborgerskab, man har kinesere imellem. Men det eksisterer også på tværs af hukou-systemet (det kinesiske husholdnings-registreringssystem), der opdeler befolkningen i to grupper efter, hvor de er født:
- Rurale (fra landet) borgere
- Urbane borgere (fra byen)
Hukou-systemet er afgørende for individets adgang til sociale rettigheder såsom pension, uddannelse og sundhedsydelser. Det er Kinas måde at fordele velfærden på.
Man har kun rettigheder i den hukou, man er født. Og ved at binde medborgernes sociale rettigheder til deres hjemstavn kontrollerer og regulerer regeringen intern migration i Kina.
Det gør det selvsagt problematisk for de flere hundrede millioner kinesere, der har taget springet fra land til by, men nu lever uden ret til sundhedspleje, og hvis børn heller ikke får adgang til det urbane skolesystem.
Begyndende opblødning i Hukou
Hukou-systemet er dog blevet reformeret og opblødet i de seneste år, hvor det er blevet nemmere for rurale borgere at få en urban hukou, og dermed adgang til sociale ydelser, i små- og mellemstore byer.
Men mulighederne for at få del i de sociale rettigheder for dem, der migrerer til Kinas største byer, er fortsat meget begrænsede.
Selvom hukou-systemet spiller en essentiel rolle, i forhold til hvordan medborgerskab skabes og deles i Kina, er medborgerskabet opdelt på langt flere niveauer i samfundet. I realiteten er medborgerskab yderst fragmenteret og kan manifestere sig helt ned på lokalt plan.
Hukou-systemets struktur skitseres nemlig af den nationale regering, men lokale institutioner fastlægger, hvordan systemet fungerer i praksis.
Kinesisk medborgerskab er noget helt andet end det nordiske
Denne form for medborgerskab ligger langt fra, hvordan vi betragter medborgerskab i Danmark.
I de nordiske lande er medborgerskab typisk et samfundsfænomen, indlejret i den universelle velfærdsstat. Universalisme befordrer oplevelsen af at være i samme båd – ‘vi’ løser ‘vores’ problemer, frem for at ‘vi’ løser ‘de andres’ problemer.
Vi indgår derved i en slags moralsk fællesskab, som muliggør, at vi kan stole på hinanden – hvilket tillægges en stor del af æren for den meget høje sociale tillid i det danske samfund.
I et land som Kina, hvor samfundet er opdelt, ikke mindst på tværs af hukou-systemet, men også helt ned på lokalt plan, skal medborgerskab defineres på anden vis.
Sociale kreditsystemer inddeler kinesere i top og bund
Det sociale kreditsystem blev præsenteret af Kinas statsråd i 2014 og skal efter planen udrulles i 2020.
Formålet er at ‘fremme troværdigheden’ og skabe tryghed i det kinesiske samfund ved at holde bedre styr på borgers og virksomheders sociale og økonomiske adfærd.
Der er mere end 40 pilotprojekter på lokalt plan i Kina, hvor voksne indbyggere har fået tildelt et antal point, som de kan forøge ved at gøre en god gerning såsom at donere til velgørende formål.
Samtidig mister man til gengæld points ved for eksempel at køre for stærkt i trafikken eller gå over for rødt. Lidt på samme måde, som man kan få klip i kørekortet i Danmark.
Antallet af point determinerer din status som borger (fra ‘AAAA’- til ‘D’-borger). AAAA-borgere, eller mønsterborgere, har adgang til sociale privilegier såsom lederstillinger, højere sociale ydelser, bedre kreditværdighed og billigere lån, bedre skoler osv. Mens D-borgere er afskåret fra disse.
\ Book et gratis foredrag
Birgitte Egeskov Jensen er med i ‘Bestil en Forsker’-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 29. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 24.-30. april.
Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen.
Foredragets titel er: ’Kina – en velfærdsstat?’. Book hende her.
Privatiserede pointsystemer
Foruden regeringens officielle kreditsystem, der endnu ikke har en høj deltagelsesrate, eksperimenterer en række private aktører også med pointsystemer.
Det mest kendte er ‘Sesame Credit’ under Alibaba med mere end 520 millioner brugere i 2017. Sesame Credit giver deres kunder en score på mellem 350-950, hvor en score over 700 anses som værende fremragende.
Ifølge Sesame får man point baseret på social status, kredithistorik, adfærdsmønster og sociale relationer (samt relationernes kredit-score).
Systemet skaber incitament til at ændre adfærd hos personer med lav score, og samtidig opfordrer det til at være selektiv med hensyn til ens sociale relationer, fordi de indgår i pointvurderingen.
Resultatet er, at personer med lav score risikerer at blive udstødt og stemplet som utroværdige. En slags andenrangsborgere.
Medborgerskab bliver et ‘spil’, som de fleste kinesere gerne vil spille
Efterhånden som diverse sociale kreditsystemer klassificerer borgerne og skelner mellem mønsterborgerne og ‘de andre’, sker der en ‘spilificering’ af tilliden og medborgerskabet i Kina.
Social tillid og medborgerskab bliver en belønning, som gives til mønsterborgere fremfor at være en mekanisme, der har til formål at fremme lighed i samfundet.
Det ville være nærliggende at tro, at denne ‘trussel’ mod det sociale medborgerskab skaber uro og utilfredshed i Kina, men sagen er en ganske anden. Et studie udført af professor Genia Kostka fra Freie Universität i Berlin viser, at langt størstedelen af kinesiske borgere billiger disse systemer.
Men hvorfor accepterer de kinesiske borgere, at der spilles hasard med medborgerskabet?
Inddeling af borgere er ikke noget nyt i Kina
Svaret er ret simpelt: Kineserne accepterer det, fordi man historisk har klassificeret borgere og opdelt dem i første, anden og endda tredjerangs borgere. På den vis har medborgerskabet ikke ændret sig synderligt i Kina.
I et samfund, hvor tillid til systemet og til mennesker imellem ikke kan tages for givet, må tillid bygges på anden vis.
Til gengæld har måden, hvorpå medborgerskab gives og deles, ændret sig. På en måde er medborgerskabet blevet mere individualiseret og reflekterer individets egen rolle i opnåelsen af ‘den kinesiske drøm’.
Medborgerskabet har således nået nye højder og fået endnu flere lag end hidtil.
Hukou-systemet har siden dets indførelse under ‘Det Store Spring Fremad’ i 1958-59 fungeret som katalysator for opdeling af medborgerskabet. Og dét vil der højst sandsynligt ikke blive ændret på lige foreløbig.
Dog kan en bemyndigelse af individet, i kraft af muligheden for at fremme egen status som medborger, potentielt flytte medborgerskabets sfære væk fra hukou-opdelingen og væk fra velfærdsstaten.
LÆS OGSÅ: Lang vej fra medborgerskab til statsborgerskab!
Bagsiden af Big Brother går særlig hårdt ud over muslimske kinesere
Der er selvfølgelig grund til bekymring for, hvad dette system potentielt kan udvikle sig til.
I Kina er ‘Big Brother’-systemet, i form af overvågningskameraer og ansigtsgenkendelse, aldeles udbredt og veludviklet.
Allertydeligst tegner der sig et Orwellsk mareridt i statens overvågning af muslimske uighurer i Xinjiang – et folkeslag, som den kinesiske stat betragter som en vedvarende trussel, der kræver overvågning og kontrol.
Som postdoc Rune Steenberg ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet udtalte til Politiken i februar:
»Xinjiang er blevet til et stort laboratorium for big-data-analyser. Der er overvågningskameraer over det hele med ansigtsgenkendelses-software, så de kan genkende dig, hvor end du befinder dig. Så er der installeret GPS-detektorer i alle nye biler.«
Også her bliver uighurer i nogle områder klassificeret ud fra et socialt kreditsystem baseret på identitet, vaner og adfærd.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
EU’s immigrationsdebat minder om kinesisk hukou
Desto flere point, du har, desto bedre kan dine medborgere (og den kinesiske stat) stole på dig.
Det kan for os som danskere være svært at forstå behovet for dette system, og man kan argumentere for, at en sammenligning med danske eller nordiske tilstande er uretfærdig i dette tilfælde.
Men hvis vi anlægger et bredere perspektiv – et overstatsligt perspektiv – har jeg tidligere argumenteret for, at den europæiske immigrationsdebat viser en udvikling, der trækker tråde til den medborgerskabsopsplitning, der sker under hukou-systemet i Kina.
I Danmark kender vi det blandt andet fra diskussionen omkring velfærdsturisme, som har præget den politiske debat om EU siden 1990’erne (at tilknytning til det danske arbejdsmarked er en forudsætning for, at EU-borgere, der kommer til Danmark, er berettiget til danske velfærdsgoder, er en anden snak).
I Brexit spillede immigration og velfærdsturisme en væsentlig rolle i briternes valg. Og i Danmark var diskussionen i fuldt flor i forsommeren 2017, hvor ‘utryghedsskabende’ hjemløse i gadebilledet blev debatteret. En debat, der resulterede i en ‘tiggeri-lov‘ samt zoneforbuddet.
LÆS OGSÅ: Vi er på vej mod velfærdsstaten version 2.0
Manglen på tillid til ‘de andre’
Når tilliden og medborgerskabet er udfordret i EU, mistænkeliggør og kontrollerer vi vores medmennesker. Dette på trods af at denne ‘fremmedgørelse’ er stik mod EU’s intentioner for det kontinentale sociale projekt.
Selvom vi i EU er langt fra et socialt kreditsystem og ‘Big Brother’-overvågning, forstår vi behovet for at skabe tillid til dem, som er fremmede for os.
Og selvom vi inden for EU ikke overvåger borgerne, ser vi en tendens, hvor nationalstater beskytter nationale borgere og gransker EU’s regulativer for at regulere retten til uddannelse, dagpenge, børnepenge m.v. for ‘de andre’ i et forsøg på at undgå at underminere det nationale velfærdssystem.
I bund og grund handler det jo om det samme: Manglen på tillid til at ‘de andre’ ikke tager mere, end de har behov for og er berettiget til.
Så selvom et det kinesiske system virker fjernt og sandsynligvis aldrig ville få ben at gå på i europæisk kontekst, har vi måske lettere ved at forstå behovet for et tillidsskabende system end som så.
LÆS OGSÅ: Social ulighed i Kina: Truslen fra den sociale vulkan
LÆS OGSÅ: Social ulighed i Kina: En velfærdsstat opbygges
\ Bestil gratis forskerforedrag til Forskningens Døgn
Forskerzonen har bragt en del artikler skrevet af forskere, der til og med 29. marts kan bookes gratis under Forskningens Døgn 24-30 april. Artiklerne er alle indenfor samme emne som foredragene.
Herunder linker vi til de foredrag, der kan bookes samt forskernes relaterede artikler. For overblikkets skyld har vi delt dem op i kategorierne naturvidenskab, krop & sundhed samt kultur & samfund.
Husk: Alle kan bestille en forsker.
Naturvidenskab
Peter Laursen ’Galakser – Universets byggesten’ – læs artiklen Big Bang – en øjenvidneberetning samt se videoen ’5 ting, du skal vide om galakser’.
Erik Skov Rasmussen med foredraget ’Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland’ – læs artiklen ’Vilde floder og et jysk Nildelta: Tag med på rejse til fortidens Danmark’
Andreas Hougaard Laustsen med foredraget ’Slangebid og modgift’ – læs artiklerne ’Vi har brug for en modgift, der virker mod bid fra flere slangearter’ og ’Derfor har vi brug for moderne modgifte mod slangebid’
Mette S. Herskin med foredraget ’Hvad ved vi om smerter hos dyr, og betyder det noget for os?’ Læs artiklen ’Hvordan studerer vi dyrs smerter?’
Martin Høj med foredraget ’Fremtidens bio-brændstoffer til lands, til vands og i luften’ – læs artiklen ’Fra biomasse til benzin på den mest effektive måde’
Bertil F. Dorch med foredraget ’Magnetiske stjerner – fra Solen til Betelgeuse’ – læs artiklen ’Vil kæmpestjerne Betelgeuse forårsage dommedag?’
Magnus Kjærgaard med foredraget ’Hukommelsens molekyler’ – læs artiklen ’Det sker i hjernen, når vi skaber minder’
Rune W. Berg med foredraget ’Hjerneforskningen i dag: Hvor er vi, og hvad er de største udfordringer?’ – læs artiklen ’Hjernen balancerer konstant på line’
Kurt Buchmann med foredraget ’Parasitter i fisk – er de farlige?’ Læs artiklerne ’Bør vi være bange for parasitter i fisk’ og ’Er lakselusen en trussel for danske laks og havørreder?’
Tue Hassenkam ’På sporet af det første liv på Jorden’ – hør podcasten ’På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv’
Jeppe Brage Christensen ’Partikelterapi: Danmarks nye kræftbehandling’ – læs artiklen ’Partikelterapi: Fysikkens bidrag til en mere skånsom kræftbehandling’
Niels Jakob Søe Loft med foredraget ’Hvad er kvantemekanik’ – læs artiklen ’På jagt efter computerens næste kvantespring’
Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget ’Forsøgsdyr i Danmark: Hvad bruger vi dem til?’ – læs artiklen ’Hvad bruger forskere forsøgsdyr til?’
Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget ‘Undersøgelse af nulevende og forhistoriske hvaler‘ – læs artiklen ‘Døde hvaler fortæller om smitsomme sygdomme og forandringer i klima‘
Philip Hallenborg med foredraget ‘Det uhyggelige DNA‘ – læs artiklen ‘DNA’s vilde perspektiver: Menneskeorganer dyrket i grise kan afhjælpe fremtidens sygdomme‘
Per Nørgaard med foredraget ‘Helt elektrisk – fremtidens energiløsninger‘ – læs artiklen ‘Fremtidens energiløsninger findes. Hvordan kommer vi i gang?
Krop og Sundhed
Suresh Rattan med foredraget ’Age and ageing’ – læs artiklen ‘Den optimale levealder er 45 år’
Jørgen T. Lauridsen med foredraget ’Ulighed i sundhed’ – læs artiklen ’Hvorfor har Danmark så stor social ulighed i sundhed?’
Jens Høyriis Nielsen med foredraget ’Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?’ Læs artiklerne ’Du bliver, hvad din mor og far har spist’ og ’Hvordan bekæmper vi bedst type 2-diabetes?’
Morten Arendt Vils Rasmussen med foredraget ’Sådan kan kemometri bruges til at spotte brystkræft’ – læs artiklen ’Kemometri kan hjælpe med at spotte brystkræft, falsk olivenolie og allergikere’
Hanne Irene Jensen med foredraget ’Hvornår er det tid til at sige stop?’ – læs artiklen ’Hvornår skal vi sige ja til døden og nej tak til behandling?’
Bente Jensen med foredraget ’Daginstitutioner som mønsterbrydere’ – læs artiklen: ’Sådan skaber vi mønsterbrydere allerede i børnehaven’
Boye Jensen med foredraget ’COX i kulissen: Når smertestillende lægemidler bliver sundhedsskadelige’ – læs artiklen ’Kredsløbet kan tage skade af mild smertestillende medicin’
Ida Høgstedt Danquah med foredraget ’’Take a Stand!’ – reduktion af siddetid på kontorarbejdspladsen’ – læs artiklen Lille indsats hjælper mod smerter i skuldre og nakke
Jens Lykkesfeldt med foredraget ’C-vitamins betydning for sundhed og sygdom’ – læs artiklen ’Holder C-vitaminer dine blodkar sunde?’
Henrik Lauridsens med foredraget ‘Hvad kan hvidblodede antarktiske isfisk lære os om sygdomme i nethinden?’ – læs artiklen ‘Antarktiske isfisk kan lære os om sygdomme i nethinden’
Line Hagner Nielsen med foredraget ‘Piller på størrelse med et sandkorn og diagnostik på en DVD-afspiller’ – læs artiklen ‘Undgå stikket – vaccinepille på størrelse med et sandkorn kan være fremtiden‘
Kultur & Samfund
Henrik Toft Jensen med foredraget ‘Demografisk udvikling og bosætningsmønstre i Region Sjælland og Region Hovedstaden‘. Læs artiklen ‘Danmarks demografi: Færre fødes, færre dør‘.
Anne Katrine de Hemmer Gudme med foredraget ’Himmelsk Føde og Forbuden Frugt: Mad og Drikke i Bibelen’ – læs artiklen ’Hvad ville Jesus spise? Guddommeligt inspirerede kogebøger er en ny trend’
Jes Henningsen med foredraget ’Hvor lang tid varer et sekund’ – læs artiklen ’Tiden går – eller gør den?’
Stefan K. Sløk-Madsen med foredraget ’Hvorfor koster varer, hvad de koster?’– læs artiklen ’Monopoler er gode’
Jorid Sørli med foredraget ’Fabriksarbejdere i København fik tykke knogler af at arbejde med næsten opbrugt mineral’ – læs artiklen med samme titel her
Carsten Humlebæk med foredraget ’Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving eller er det faktisk hele Spanien?’ – læs artiklen ’Er en løsning i sigte i Catalonien?’
Michael Møller med foredraget ’Privatøkonomi’ – læs artiklen ’Vores egne svagheder koster os mange penge’
Peter G. Harboe med foredraget ’Hvad er det egentlig projektledere slås med?’ Læs artiklen ’Sådan undgår du, at læring fra projekter går tabt’
Birgitte Egeskov Jensen foredraget ’Kina – en velfærdsstat?’ Læs artiklen ‘Kinas nye sociale pointsystem er et spil om medborgerskab‘
