Fuglearten Kravetrappe, Chlamydotis undulata, lever i nogle af verdens mest utaknemmelige ørkenmiljøer blandt andet i Egypten og det nordlige Afrika. Mangel på mad, vand og beskyttelse fra rovdyr er faktorer, de 60 centimeter lange fugle konstant skal forholde sig til. Overlevelsesvilkårene er hårde.

Derfor er det essentielt for de mandlige Kravetrapper lynhurtigt at kunne tiltrække sig de kvindelige Kravetrappers opmærksomhed for at få sat nogle nye, små Kravetrapper i verden. Det gør den ved at trække hovedet tilbage og strække de hvide fjer på halsen ud og op i en slags halvcirkel.

Lev stærkt, dø ung

Nu viser ny forskning fra Université de Bourgogne i Frankrig imidlertid, at de mandlige fugle, der bruger mest energi på at gøre sig til over for det modsatte køn, må betale en høj pris: De peaker simpelthen seksuelt tidligere i livet og begynder at producere mindre, 'udbrændte' portioner sæd, som indeholder et højt antal døde, unormale sædceller.

Efter at have kigget på de nye resultater, er udmeldingen fra Tobias Wang, professor i zoofysiologi fra Biologisk Institut på Aarhus Universitet, klar:

»Der er noget om det her, man siger med 'Lev stærkt, dø ung' – evolutionært tager fuglen jo en chance, men måske vinder den i det lange løb.«

Fuglene kan lære os om alderdom

Den mandlige Bustard bruger 6 ud af 12 måneder om året på at vise sig frem over for de kvindelige fugle. Faktisk bruger den så meget energi på det, at den kan tabe helt op til 10 procent af sin kropsvægt. (Foto: Colourbox)

Udover at de mest sex-fikserede fugle peaker hurtigere seksuelt, fandt forskerne med Dr. Brian Preston i spidsen også ud af, at de ivrige fugle alligevel fortsatte deres overdrevne opførsel. De holdt sig altså ikke tilbage, blot fordi kroppen ikke længere leverede varen.

»Dette er fugleudgaven af ham den smarte, der altid skal vise sig frem i barer og natklubber hver weekend,« siger Brian Preston i en pressemeddelelse, »Hvis man overhovedet kan trække en sammenligning, skal han nok snart til at se sig om efter en toupé!«

Professor Tobias Wang er ikke afvisende for, at man kan bruge resultaterne til at forstå menneskeheden bedre. Alderdom er og bliver nemlig et evolutionært mysterium.

»Jeg er stor tilhænger af tankegangen om, at alle dyr grundlæggende opfører sig på samme måde. Alle informationer vi får fra andre levende organismer kan gøre os klogere på os selv,” siger han.