Valkyrie fra vikingetiden genskabt i 3D

Valhal var, ifølge nordisk mytologi, hjemsted for de vikinger, der døde ærefuldt i kamp.

Om han – eller hun – var så heldig at nå dertil, var op til valkyrierne. En slags gudinder eller feminine magter, som var med på slagmarken og udpegede de krigere, der skulle falde i kamp.

I et nyt studie har danske arkæologer i samarbejde med Tandlægeskolen i Aarhus genskabt en model af en af de sagnomspundne valkyrier.

Til det formål har de benyttet sig af ekstremt præcise 3D-optagelser og dermed minutiøst rekonstrueret den lille model, som har været brugt til at fremstille smykker og amuletter i et værksted i vikingetidens Ribe.

»Det her er sådan en model, som alle, der er interesserede i vikingetiden, vil springe op af stolen for at få lov til at se,« lyder det fra professor Søren Sindbæk, der er en af forfatterne til det nye studie, og som står i spidsen for udgravningen.

Den er aldrig fundet, men alligevel genskabt

I studiet har forskerne benyttet sig af samme type 3D-optagelser, som tandlæger bruger, når de eksempelvis skal fremstille proteser. Et arbejde, som er nødt til at være uhyre præcist.

Metoden er altså ikke som sådan ny, men i det nye studie viser forskerne for første gang, at den kan bruges til at genskabe noget, som ellers ville være tabt for eftertiden.

Valkyriemodellen er nemlig rekonstrueret ud fra støbeforme, som i vikingetiden bestod af ler og organisk materiale, såsom hestemøg, og som blev slået i stykker, når smykket eller amuletten var støbt.

Den originale model blev brugt mange gange til at skabe adskillige støbeforme, men selve modellen er væk, og støbeformene er i sagens natur ødelagte og slået i mange små stykker, som over tid er blevet rodet rundt og spredt for alle vinde.

»Metoden gør, at vi kan studere og analysere noget meget småt, meget detaljeret og meget dårligt bevaret på en måde, som ellers ville have været umulig,« forklarer adjunkt Sarah Croix, der ligesom Søren Sindbæk arbejder ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

Hun er medforfatter til studiet, som er udgivet i tidsskriftet Journal of Archeological Science.

\ Læs mere

Fund af vikingesmykker ved Vestervang vækker forundring

Valkyrien bærer usædvanlig hjelm

Selve modellen, som forskerne har genskabt, er kun lige knap fire centimeter høj. Den forestiller en person, som bærer en smuk kvindedragt med et langt slæb bagtil samt et smykke under halsen, som muligvis skal forestille et spænde.

»Vi tror, at det er et såkaldt rygknapspænde, som egentlig mest hører til i århundrederne før vikingetiden, men som vi nogle gange finder som arvestykker i vikingegrave. Det skal formentlig illustrere, at det er en meget fornem kvinde,« siger Søren Sindbæk.

Kvinden bærer desuden sværd og skjold, og den kombination af kvindedragt og våben har arkæologerne set før, særligt i smykker fra Danmark og England. Den flotteste pendant er en lille figur, som blev fundet på Fyn i 2012.

»Men det meget usædvanlige ved vores figur er, at hun har en hjelm med en dyrefigur på toppen og plader, der går ned over kinderne, fuldstændig som en antik hjelm fra Romerriget. Den slags hjelme har vi aldrig fundet fra vikingetiden,« lyder det fra Søren Sindbæk.

Kan afsløre vikingernes distributionsnetværk

Fundet er gjort i forbindelse med forskningsprojektet Northern Emporium, som har til formål at udforske udviklingen i de tidligste byer i Skandinavien og tager udgangspunkt i vikingetidens Ribe.

Og selvom det nye studie først og fremmest har til formål at vise potentialet i 3D-teknologien, har det flere vigtige konklusioner:

1. Den rekonstruerede figur er skabt ud fra rester af støbeforme, som i sig selv er meget sjældne, blandt andet fordi de var lavet af porøst materiale, der forgår over tid.
   
   »Der er ikke fundet ret mange af denne type figurer, og de, der er, er uden kontekst og datering. Vi kan sige, at disse forme er fundet i lige nøjagtig dette værksted i Ribe og stammer fra første halvdel af 800-tallet,« fortæller Sarah Croix.
   
2. Det er blandt forskere en pågående diskussion, hvornår idéen om den kvindelige, bevæbnede figur opstod. Med det nye studie slår forskerne fast, at idéen fandtes allerede i tidlig vikingetid.
   
3. Studiet kan gøre forskerne klogere på fortidens distributionsveje, da de nu kan vide sig sikre på, at netop denne type smykke blev produceret i Ribe i begyndelsen af vikingetiden.
   
   Der er blandt andet fundet lignende valkyriesmykker i England, og takket være 3D-teknologien kan forskerne nu gå i gang med at sammenligne og finde ud af, om netop deres valkyriemodel er blevet brugt til at producere nogle af disse smykker.

Teknologien får tabte detaljer frem i lyset

Potentialet ved 3D-teknologien er stort og rækker også ud over rammerne for denne artikel. Men en af de vigtigste pointer er, at den gør det muligt at se detaljer, som det tidligere har været ekstremt svært at spotte eller forstå til fulde, fortæller Søren Sindbæk.

»Det er sjovt, når vi sammenligner med smykkerne, som typisk har været i brug i mange år og igennem flere generationer og er slidt ned. Det kan være svært at lure detaljerne, og man kan være meget i tvivl om, hvad de helt præcist forestiller.«

Han fremhæver den mærkelige, antikke hjelm på valkyriefiguren som eksempel.

»På et smykke ville man typisk være meget i tvivl om, hvad hun har på hovedet. Men når man så sammenligner med Ribe-figuren, er man slet ikke i tvivl længere. Selvfølgelig er det en hjelm!«

Det er også takket være den store detaljegrad, at forskerne kan bruge 3D-teknologien til hurtigt og effektivt at sammenligne eksempelvis smykker og støbeforme på tværs af landegrænser. Dermed kan de få en langt bedre forståelse for forholdet mellem produktionsstedet og det sted, hvor genstanden blev brugt eller begravet.

\ Læs mere

Arkæologer om kvindelig vikingekriger: Slå koldt vand i blodet!

Kollega glæder sig til mange flere rekonstruktioner

Den digitale billedrekonstruktion kan gå hen at blive et vigtigt arkæologisk værktøj, lyder det samstemmende fra Mogens Bo Henriksen, som er museumsinspektør hos Odense Bys Museer. Han har ikke deltaget i det nye studie, men har læst det for Videnskab.dk.

»Når de for eksempel får digitaliseret alle de støbeforme, de har fundet i Ribe, og kan sige noget om, hvor mange af de fynske valkyrier som med sikkerhed er lavet dér, får det helt klart en betydning. Det giver os nogle distributionskæder, som vi ikke har haft før,« vurderer han.

Ifølge Mogens Bo Henriksen bør man se det nye studie som et slags pilotprojekt.

»Vi skal se det her som et indledende studie, hvor vi først og fremmest skal have fokus på potentialet – og det er betydeligt. På længere sigt må man formode, at der kan blive tale om big data, og så begynder vi for alvor at kunne arbejde med denne teknologi,« siger han.