Vi vil gerne spise kryb og kravl – hvis andre også gør det
»Jeg ville aldrig spise en græshoppe,« tænker du måske, men nyt studie tyder på, at, jo, det ville du faktisk.
Insektspisning

Trangen til at passe ind kan få os til at gøre de mest utænkelige ting. (Foto: Shutterstock).

Der er mange gode grunde til at spise insekter. Insektmad er både bæredygtigt at producere og næringsrigt at spise, så hvad skal der til, før vi mæsker os i saftige orme og sprøde biller?

Insekter er en stor delikatesse i nogle asiatiske lande, men i Vesten er vi stadig mange, der væmmes ved tanken om at sætte tænderne i de slimede, små krapyl. 

Et nyt socialpsykologisk studie tyder dog på, at der er én faktor, der overtrumfer vores afsky mod insektmad: Gruppepres.

»Vi mennesker går rundt og tror, at vi træffer individuelle beslutninger om vores madvaner, men vores studie viser, at man kan skabe sociale kontekster, hvor man kan få folk til at spise insekter,« siger Andreas Lieberoth, som er adjunkt ved DPU og Interacting Minds Centeret på Aarhus Universitet. Han er en af forskerne bag det nye studie, som er udgivet i tidsskriftet Food Quality and Preference. 

Gruppementalitet overtrumfer klamhedsfaktor

Forskerne havde en hypotese om, at vi simpelthen bukker under for gruppepres, når folk omkring os spiser insekter. 

Den skulle vise sig at holde stik.

Forskerne udsatte forsøgspersonerne i studiet for en overraskelsesinsektprøvesmagning og fik dem derefter til at besvare et spørgeskema. Det viste sig, at størstedelen af dem, der havde spist insekterne, efterfølgende svarede, at de andre forsøgspersoner også havde spist insekter.

Det resultat glæder en bio- og miljøteknolog, der arbejder med at udvikle insekter til spisning, men ikke selv har været involveret i det nye studie:

»Der er da psykologiske barrierer, man skal over, men studiet tyder på, at vores villighed til at spise insekter er mere kulturelt betinget end psykologisk eller biologisk forankret. Det er gode nyheder, for hvis vi i Vesten fra naturens side var bange for at spise insekter, ville det være svært at få folk til det,« siger Lars-Henrik Lau Heckmann, der er faglig leder og biolog på Teknologisk Institut. 

Sociale normer

Sociale normer spiller en stor rolle i folk fra Vestens uvillighed til at spise insekter, tyder det nye studie på. (Foto: Shutterstock)

Madkultur kan ændre sig hurtigt

Vores vestlige kultur spiller altså en rolle i, at vi ikke vil spise insekter, men resultatet understøtter også, at kulturen for insektspisning kan ændre sig hurtigt, mener Andreas Lieberoth: 

»Hvis der sker noget i et socialt rum, som man gerne vil være en del af, kan man meget hurtigt omstille sig. På den måde bekræfter vores eksperiment andre studier om, at sociale normer driver vores adfærd,« siger han. 

Der er lavet flere studier, der undersøger madpræferencer i forhold til den sociale situation, og de viser blandt andet, at bare små ting som musik og lys kan øge vores appetit.

»Ligesom i filmen Zappa, hvor Mulle spiser en skovsnegl for at være med i hulen, er det velkendt indenfor antropologien, at vi mennesker vil gå langt, for at blive en del af fællesskabet,« siger Andreas Lieberoth. (Video: Dansk Filmskat/Youtube)

Ikke en endegyldig sandhed

Sådan lavede forskerne insektspisningsforsøget
  • 189 bachelorstuderende fra Psykologi på Aarhus Universitet deltog i forsøget. 
  • Forsøgspersonerne svarede først på et spørgeskema, der indeholdt spørgsmål om, hvor kræsne de var, og hvor bange de var for bakterier og sygdomme.
  • Derefter deltog forsøgspersonerne i en overraskelsesinsektprøvesmagning og udfyldte bagefter endnu et spørgeskema om, hvorvidt de selv havde spist insekter, og om de vurderede, at de andre forsøgspersoner havde gjort det.
  • 101 af de 189 studerende svarede før prøvesmagningen, at de bestemt eller sandsynligvis ville smage melorme, hvis de fik tilbuddet.
  • 153 studerende spiste melormene til prøvesmagningen.
  • Jo mere forsøgspersonerne mente, at andre spiste melormene, jo mere gjorde de det også selv.

Insektstudiet er et såkaldt korrelationsstudie, der ikke viser en direkte årsagssammenhæng. Det vil sige, at man ikke med sikkerhed kan vide, at én faktor udløser den anden – man kan kun sige, at de to optræder samtidig.

Det betyder, at resultatet er et skridt på vejen, men at det skal efterprøves for at kunne generaliseres og konkludere noget endegyldigt, forklarer Andreas Lieberoth.

»I den her sammenhæng fandt vi en kobling mellem den opfattede sociale norm og villigheden til at spise insekter, men eksperimenter som dette rækker aldrig længere end til laboratoriedøren,« siger han og fortsætter:

»Det er selvfølgelig vores tolkning, at folk spiste insekterne på grund af socialt pres, men der kan være alternative grunde. Måske syntes forsøgspersonerne bare ikke, at insekterne så så klamme ud til prøvesmagningen, som de havde forestillet sig, da de besvarede spørgeskemaet.«

Forsøgspersonerne var alle psykologistuderende, så der er desuden en sandsynlighed for, at denne gruppe er mere åben overfor at prøve noget nyt end andre, mener Andreas Lieberoth:

»Nye studerende vil nok være lidt mere åbne og socialt vakse. Hvis vi fik fat i husmødre fra Herning, ville de kulturelle mønstre måske være nogle andre,« siger han.

Vi er ikke glade for insektmad i Vesten

Egentlig troede forskerne, at vi er mindre villige til at spise insekter, hvis vi i udgangspunktet synes, de er ulækre – det lyder som en meget tænkelig teori, men den skulle vise sig ikke at holde stik.

Teorien er opstået, fordi flere forbrugsstudier har vist, at folk i den vestlige del af verden ikke er begejstrede for tanken om at skulle spise insekter. Formentlig fordi vi opfatter insekter som ulækre og bakteriefyldte.

»Vi tænkte, at folk ville associere insekter med noget fælt og råddent og ville være bange for at spise melorme, fordi de ligner maddiker. De lever i afføring, så dem har vi mennesker evolutionært skullet undgå,« siger Andreas Lieberoth, som påpeger, at vores forfædre har skullet vænne sig til de fødevarer, der var tilgængelige netop dér, hvor de slog sig ned:

»De migranter, der kom til Norden, vænnede sig til at spise svin og mælkeprodukter, mens mange asiater vænnede sig til insekter,« siger Andreas Lieberoth.

Men evolution og kultur til trods, endte forsøgspersonerne i det nye studie altså med at opføre sig helt anderledes, end forskerne havde forventet.

Dybtstegt fugleedderkop

I Europa og USA er insektmad tabubelagt, men faktisk er det udbredt over det mest af verden at spise insekter. Dybstegt fugleedderkop er en lokal delikatesse i byen Skuon i Cambodja. (Foto: Shutterstock)

Udbredt teori om vesterlændinge holdt ikke stik

Forskerne bag det nye studie så den slet ikke komme, da de fleste af forsøgspersonerne, der havde angivet, at insekter var ulækre, og at de ikke havde lyst til at spise dem, rent faktisk spiste insektmad alligevel ved prøvesmagningen. 

»Det overrasker os, at folks individuelle modstand ikke hang på deres forestilling om, at insekter er ulækre eller fulde af sygdomme, for det er en udbredt teori,« fortæller Andreas Lieberoth. 

Altså kunne forskerne ikke påvise en sammenhæng mellem forsøgspersonernes afsky over for insekter og deres villighed til at sætte tænderne i dem ved en faktisk prøvesmagning. 

Det forklarer forskerne med, at vores behov for at passe ind med folk omkring os formentlig overtrumfer vores frastødthed ved at spise insekter. 

Insektmarked

Der er mere end 1.900 spiselige insekter i verden – heriblandt biller, græshopper, sommerfugle, møl, bier og cikader. (Foto: Shutterstock)

Hvordan skubber man sociale normer? 

De nye resultater skaber grobund for optimisme i forhold til at introducere insekter i vestlig mad. Nu skal vi bare snakke om, hvordan vi kan brande madvarer på en måde, som udbreder insektspisning, mener forskerne bag studiet:

»Man skal have fat i forbrugerne, imens de stadig er unge, før de får etableret deres køkkennormer,« mener Andreas Lieberoth.

Han har et håndgribeligt forslag til, hvordan man skal få fat i netop den gruppe:

»Hvis man vil gøre Danmark mere insektspisende, mener jeg, at insektmad skal indføres på menuen i universitetskantinerne. Så vi kan nudge de unge i den rigtige retning – ikke bare ved at præsentere dem for insekter som et miljøvenligt alternativ, men ved at gøre insektspisning mere socialt acceptabelt,« siger han. 

Lige nu fylder de miljø- og sundhedsmæssige fordele ved at spise insekter en stor del i brandingen, fortæller Pernille Nørgaard Videbæk, cand. merc i marketing og ph.d.-studerende ved Institut for Virksomhedsledelse på School of Business and Social Sciences i Aarhus. Hun har været med til at lave en forbrugerundersøgelse om danskernes interesse i at spise insekter.

»Et af problemerne lige nu er, at mange de produkter, der er på markedet, er snackprodukter så som snackbarer tilsat fårekyllingemel. Derfor kan forbrugerne have svært ved at inkorporere det i deres faste kost. Hvis man gerne vil bruge insekter som et alternativ til kød, skal man bruge det mere gennemgribende i maden,« siger Pernille Nørgaard Videbæk og fortsætter:

»Men det er et igangværende forsøg på at vænne forbrugerne til insektmad, så de tænker: ’Okay, det er måske ikke så farligt, når det står på hylden i Føtex’. Bare det, at man ser produkterne regelmæssigt, får én til at vænne sig mere til det, og så bliver det med tiden en social norm.«

Her er tre gode grunde til at spise insekter
Insektmad

Der er mange gode grunde til at spise insekter. (Foto: Shutterstock)

1. Bæredygtighed

Insekter lader os producere mere mad på mindre plads end produktion af køer og grise, og det er en fordel, fordi vi snart ikke har mere plads til store farme til kødproduktion på Jorden.

Når man producerer insektmad, bruger man desuden langt mindre vand end ved for eksempel svine- eller kvægproduktion, indikerer forskning. 

Studier tyder også på, at produktion af insektmad udleder mindre CO2 end produktion af svine- eller oksekød.

2. Sundhed

Insekter kan erstatte kød i vores kost, fordi de har et højt indhold af protein, indeholder sunde umættede fedtsyrer og er en god kilde til mineraler og vitaminer som zink, jern og B12-vitamin. 

Tidlig forskning peger på, at der også kan være sundhedsmæssigt fremmende at spise insekter, fordi de blandt andet indeholder stoffet kitin, som booster immunsystemet og gør os mere modstandsdygtige overfor infektioner. 

3. Dyrevelfærd

Forskning indikerer, at det er mere dyreetisk at producere insekter som fødevarer, fordi de ikke føler smerte og frygt på samme måde, som grise eller køer. 

Desuden er det naturligt for mange insektarter at stime sammen og leve som 'sild i en tønde', så man kan opdrætte dem tæt.

Kilde: Lars-Henrik Lau Heckmann

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.